VIDEOER - Championatskvalifikation og udtagelse til Falsterbo i Billund i dag

4 års klassen blev afgjort i går lørdag i Billund, hvor både nr. 1 og nr. 2 jo er direkte finaleklar, mens de følgende ekvipager med 7,8 er klar til mellemrunden.

dommere: Jesper Holst Hansen og Klaus Meldgaard Jensen

5 års, 6 års og 7 års kvalifikationer samt nr. 1 og nr. 2 med kvalifikation til Falsterbo idag

Det var en blæsende og alt fra sommeragtig dag direkte på sidelinien i Billund til championatskvalifikation.

Efter dagens championatskvalifikationer er det tydeligt at de unge heste på ihvertfald 6 års og 7 års niveauet stadig har det mere eller mindre svært, dog med et par rigtig stærke præstationer. Det giver igen grobund for at man omkring den første danske UVM udtagelse som er på tirsdag og onsdag med fordel kunne “adoptere” den tyske model startende med en træningsdag og efterfulgt af en dag med den indledende klasse. Eller egentlig helt ned til træning efterfulgt af at ride den indledende klasse - alt sammen bare på én dag i første runde.

5 års

5 års feltet var pænt besat med 21 startende ekvipager. Her bestod dagens dommer team af berider Mette Svare Ehlers (som også er ny på DV´s dommerliste), Jesper Holst Hansen og Charlotte Friberg. Derudover var berider Nana Christiansen med som “føl”, som iøvrigt var rigtig fin skarp under vejs, kunne Mette Svare Ehlers efterfølgende konstatere.

Kunsten at være en god dommer er ikke alene at kunne dømme hvad der sker på banen til championaterne, men i høj grad også at kunne formidle det, men også at underbygge begrundelsen for de enkelte karakterer overfor rytterne og publikum. Den disciplin mestre Mette Svare Ehlers med et helt naturligt ordvalg understøttet af en særdeles god forklaring og argumentation - tak for det.

Fra sidenlinie var det også den korrekte placeringsrækkefølge som dommerne havde i dagens 5 års klasse.

Betina Jæger med Rosenbank VH viser en klasse hingst i alle 3 gangarter, masser udtryk og kontrollerbar power fuldt koncentreret på sin rytter. Formodentlig en ekvipage som vi vil se under det svenske flag i UVM sammenhæng senere på året. Helsøster til materialprøvevinder Svalegårds Hot Driver er dagens 2. plads Svalegårds Hot Divine. Den langbenede hoppe passer godt under den meget langbenede Ulrik Falbe og giver et balanceret og harmonisk billede. Placeret som nr. 3 Anne Marie Hosbond med den smukke, elegante og velgående For Romance datter Fabulosa. Et par som sandsynlig vis også vil være at finde til den tyske iagttagelse til UVM, da Fabulosa er tyskopdrættet.

Herunder kan du høre kommentarer til dagens top 3 fra 5 års klassen af Mette Svare Ehlers:

Klip fra dagens 5 års vinder ekvipage - Rosenbank VH med Betina Jæger ⬇️

Ud af dagens 5 års felt vil vi få Lille Kærgårds Sisco DWB med Silje Bakken at se igen på tirsdag til den første UVM iagttagelse. En super spændende ekvipage og Sisco viser bestemt kvaliteter og ikke mindst format til at kunne være et spændende UVM kort. Derudover vil også dagens nr. 6 Bee-Revolutionary med Marie Witt Poulsen samt placeret som nr. 11 Valegro Majlund med Astrid Gemal også være til start til UVM iagttagelsen.

Desværre var der afbud fra den skønne Baron datter Bonsai med Nanna Merrald da hoppen desværre havde fået mug.

5 års finale klar (vinder), nr. 1 og nr. 2 klar til Falsterbo og restende klar til mellemrunden:

6 års klassen

Blot 9 startende ekvipage, med dagens vinder Højgaardens Zacksmir med Cristian Tudela Ruiz i sadlen. Ingen tvivl om at Zacksmir er en klasse hest, men desværre under vejs nogle kontakt problemer og et par tekniske udfordringer (changerede ikke på rytterhjælpen, men kom rent efter) som ikke rigtig blev reflekteret i karakterne.

Derimod var det med stævnedebut til Nanna og Blue Hors Santiano. Dem som havde været til hingste aften tidligere på året på Blue Hors havde allerede fået en forsmag på samarbejdet som bestemt gav forhåbninger som noget spændende for fremtiden. I dag viste ekvipagen at de kan og vil være med helt i toppen (se video af deres tur herunder). Super ærgerligt at ekvipagen ikke er med, når det på tirsdag gælder iagttagelse til UVM.

Igen er Anne Marie Hosbond med helt fremme, denne gang med to dejlige hopper, St. Tropez som er tysk avlet og Danesa Nord som jo også var med i opløbet om en plads til UVM sidste år.

Bee-real med Marie Witt Poulsen i dag placeret som nr. 6 og Pandora med Camilla Juul Møller placeret som nr. 8 vil begge også være at finde til UVM iagttagelse på Vilhelmsborg på tirsdag.

Blue Hors Santiano og Nanna Merrald i deres program ⬇️

Vinder klar til finalen og vinder og nr. 2 klar til Falsterbo

Dommere: Grethe Keller og Dennis Holst

7 års med SUVERÆNE Danciero og Anna Kasprzak

Se deres program her ⬇️

Anna Kasprzak og Danciero var suveræne. I år vil ekvipagen også være at finde når Tyskland afholder UVM iagttagelse. Derudover er Susanne Barnow nu kvalificeret til Falsterbo med endnu en hest, denne gang Åtoftens Dancing Memory.

Amatørekvipagen Majken Glerup Faaborg med Midt West Franceska er også klar til mellemrunden efter deres 7 års debut i dag. Dyrlæge Jonas Ramussen får vist en teknisk god tur i dag, så selvom spændinger i skridten i dag umiddelbart ser ud til at kunne være afgørende så er de alligevel også klar til mellemrunden.

Dommere: Grethe Keller og Dennis Holst