Fra 81.600 til 97.800 på blot 8 dage

Det gælder finalepladserne

Det er som bekendt mellemrunde weekend i DRF´s championat for unge heste, og i dag har de 5 års heste været til start i Grindsted, mens de 4 års og 7 års har været til start på Heslegård, hvor de 4 års og 7 års går i morgen i Grindsted og de 5 års på Heslegård. De 6 års er jo alle klar til finalen og går derfor ikke mellemrunden.

Imorgen bliver det afgjort hvilke ekvipager der er klar til finalen.

Fair og korrekt bedømmelsen

Allerede fra morgenstunden var dommerne i Grindsted klar med den helt store kugleramme, og med et umiddelbart kig kunne man fristes til at tro, at skalaen måske reelt havde ændret sig med et maximum et sted højere end et 10 tal. H2R var desværre ikke på sidelinien, og streaming var desværre heller ikke tilgængeligt i år fra mellemrunden, så derfor er det jo også helt umuligt og useriøst at begynde at have en mening om, hvorvidt den ene har fået for meget eller den anden for lidt.

Fælles for alle dem der kommer til start er, at de forventer en fair og kompetent bedømmelse.

Alle karakterer med +1,5 eller mere

En ekvipage som i sidste uge red indledende i Ålborg med en score på 81.600, kunne i dag forlade fra banen med en samlet score på 97.800. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Det handler jo om bedømmelsen af de tre grundgangarter samt en karakter for hhv. ridelighed og kapacitet. (Navn på hest og rytter er ikke relevant, da det handler om karaktergivningen).

Hvordan ændres grundgangarterne på blot 8 dage gå fra en godt niveau til et outstanding niveau? Ved godt at det var et indledende program sidste uge, mens der i dag skulle rides finale program, men gangarterne er dog stadig de samme eller? Er også helt med på at det er forskellige dommere fra indledende til mellemrunden, men som rytter, ejer og avler har man som minimum vel også en forventning om, at de dommere som sætter sig i dommerburet har afsæt i både en god portion erfaring og ikke mindst faglig kompetance, så hver enkelt ekvipage får den rigtige objektive bedømmelse.

Hvor er dressuren og ikke mindst championaterne på vej hen, hvis der nu også her skal kigges dybere ind i habilitets problematikken. Der er over årene blevet færre og færre som deltager i championaterne. Danmark gør det suverænt flot på alle niveauer internationalt, men det skal vel også stadig være attraktivt at bruge championaterne som en del af uddannelsen af de unge heste, for dem som gerne vil den vej. Med finalen lige om hjørnet er håbet for finaledeltagerne at kombinationen af de dommer teams der skal sidde for enden vil være med både nationale og internationale øjne.

Kære dagens dommere det her er nok det værste der har været på tavlen i de 15 år H2R har kigget med.

Noter til bedømmelserne som ligger tilgængeligt online under bestemmelserne for championaterne.

Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for unge heste – noter til bedømmelser:

Kvalifikation i Ålborg

Mellemrunde i Grindsted