PODCAST - Besøg hos Stutteri Atterupgaard til en anderledes hingstefremvisning

Førsterytter Selina Solberg Vittinghus og ejer af Stutteri Atterupgaard Kristine Munch Sinding - foto: H2R

“Mød din hingst når musikken ikke spiller”

Kristine og Selina havde igår inviteret til en uformel sammenkomst for interesserede, hvor man kunne møde deres egen 4-års DV og OLD kåret hingst Atterupgaards Bernachi e. Bon Courage/Caprimond, og som fornyligt havde fået ny staldkammerat nemlig den ny godkendte 3-års hingst Chicago Majlund e. Vivivo / Tailormade Temptation ejet og avlet at Stutteri Majlund, Ribe. Begge hingste er nemlig klar til bedækningssæsonen fra Stutteri Atterupgaard, hvor Kristine har lavet et samarbejde med Christian Springborg, CS Equestrian omkring tapning af hingstene, og hvor Christian samtidig også kan være behjælpelig med inseminering af hopper.

På en stadig kold “forårsdag” var formiddagens arrangement henlagt til ridehuset og 25-30 mennesker havde valgt at lægge vejen forbi Stutteri Atterupgaard til kaffe, cokkies, informationer, snak og spørgsmål.

Tanken bag søndagens hingstefremvisning var at se de unge hingste i deres vante omgivelser uden høj musik og spotlight. Begge hingste blev vist i daglig outfit under rytter, hvor Selina fortalte om træningen af hhv den 3-årige Chicago Majlund og 4-årige Atterupgaards Benarchi. Efterfølgende var der tid til hyggesnak på staldgangen, hvor begge hingste nød den ekstra opmærksomhed. En super måde at møde hingstene på, og ikke mindst se dem i afspændte daglige omgivelser med muligheden for at se deres reelle bevægelsesforløb.

Avlere og ejere af Chicago Majlund Annika og Magne Pagård, Stutteri Majlund havde også valgt at lægge vejen forbi for at nyde deres egen hingst til den uformelle præsentation. Og med egen hingst bliver Chicago selvfølgelig også førstevalget til 5-6 hopper i år fortæller avlerparret, som på den måde regner med at kunne få en ret god idé om, hvordan han nedarver når de første føl kommer i 2025.

Velkomst ved Kristine:

Videoklip af Atterupgaards Bernachi og hans første føl samt videoklip af Chicago Majlund. ⬇️⬇️

Efter dagens hingstepræsentationer fik H2R en snak med Kristine og Selina om hoppestammer, træning af den unge hest, udfordringer i hestebranchen og meget mere. Lyt med herunder ⬇️🎧