Blue Hors Zee Me Blue og Daniel Bachmann Andersen på vinderkurs

Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Zee Me Blue - photo credit: H2R

Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Zee Me Blue - photo credit: H2R

Finalen venter i morgen med Zee Me og Daniel som storfavoritter til titlen som vindere af Bundgaard Byg finalen.

Med gårsdagens sejr i Prix Sct. Georg klassen, og sejr i Bundgaard Byg Intermediaire I klassen i dag, så har parret skrevet sig tydeligt i toppen af favoritlisten til morgendagens finale.

Skarpeste konkurrenter til titlen er Marianne Helgstrand med Super Mario, men det var tydeligt at omgivelserne desværre spillede et puds for parret i dag, og der indsneg sig nogle spændingsfejl.

Både Lisbet Seierskilde med Jonstrupgårdens Cocio og Maria Anita Andersen med Præsteskovens Raquel havde “hænderne fulde” under vejs med deres powerfulde hopper, som helt sikkert begge byder på en spændende fremtid når tingene falder lidt bedre på plads.

Se resultatet af klassen her.