Carina Cassøe Krüth med Red Diamant klare vindere af dagens Prix Sct. Georg på Blue Hors

Carina Cassøe Krüth med Red Diamant - photo credit: Thomas Bisgaard

Carina Cassøe Krüth med Red Diamant - photo credit: Thomas Bisgaard

Prix Sct. Georg - Youngster Cup

Carina Cassøe Krüth og Red Diamant tog sejren i dagens Prix Sct. Georg med et generelt billede af en flot og velbalanceret tur. Dejligt roligt billede i en flot form hele turen. Traven er med power og udtryk, super overgang til skridt, mister lidt balancen i den 2. skridt pirouette, super afspændt og aktiv fri skidt, galopturen er med gode pirouetter, lidt sent changement efter den 1. pirouette, super flotte serie og flot afslutningsparade. Klar vinder med 73,289%, men 1,3% fra den samlede sejr i Youngster Cup, hvor Anna Zibrandtsen med Quel Filou OLD havde lagt sig betydeligt i spidsen med gårsdagens sejr på 76,620%.

Quel Filou OLD og Anna Zibrandtsen er stadig nye sammen, men de ligner bestemt en ekvipage som passer godt sammen. Masser af power i Quel Filou med flot form, men i dagens tur indløber der flere små uoverensstemmelser i form af lidt spændinger i galop turen og en enkelt lille galop i den en trav traversade. Super afspændt kvalitet i skridten. Et par som vi glæder os til at se mere til i fremtiden. Parret slutter med 70,789% i dagens Prix Sct. Georg.

De to beridere Maria Anita Andersen og Michael Søgaard med hhv. Thybo´s Laban og Fredensdals Fountain viser rigtig fine kvaliteter i deres ture. I travturen bliver Thybo´s Laban momentvis lidt dyb i formen. Fredensdals Fountain viser dejlig smidighed i travturen og et generelt flot billede.

Anna Kasprzak var klar med hendes super hoppe Romanova som i dag viser fantastisk balance og power i travturen og som også giver sig tydeligt udslag på pointtavlen med en tendens på 76%. Desværre er galopturen endnu lidt en mundfuld for den powerfulde dame og der indløber en del spændinger. Men endnu en spændende ung hest på vej under en af Danmarks bedste ryttere.

Se hele resultatlisten her.