Pressemeddelelse
UVM i dressur flytter til Danmark fra 2028 til 2030, og det er EM2027 som skal stå
for afviklingen på Randbøl Dressage Academy
På et møde i FEI (det internationale rideforbund) blev det besluttet at allokere FEI-
WBFSH World Breeding Championship for Young Horses Dressage til Danmark.
Det var EM-selskabet, som vandt buddet om UVM i dressur, og det bliver afviklet
på Randbøl Dressage Academy.
EM-selskabet er i fuld gang med at forberede afviklingen af EM i dressur 2027 i
Vejle, og der arbejdes på at færdiggøre de flotte rammer på Randbøl Dressage
Academy til at modtage ryttere, heste og publikum fra hele Europa til
mesterskabet. Det er de samme rammer, som kommer til at rumme afviklingen af
UVM i dressur for unge heste i 2028 – 2030.
Jens Trabjerg, som står i spidsen for EM2027 udtaler: - Jeg er meget stolt over,
at FEI igen har vist os stor tillid, og har lagt afviklingen af UVM i dressur i vores
hænder. Jeg ser meget frem til at skabe de bedste betingelser for afviklingen af
verdensmesterskaberne for unge dressurheste i en treårig periode. Vi har de
perfekte rammer for mesterskabet her hos Randbøl Dressage Academy, og jeg er
sikker på, at vi sammen kan skabe noget helt specielt med dette prestigefyldte
mesterskab.UVM i dressur afvikles for 5-
, 6- og 7-års heste og har traditionelt været afviklet i
den tyske by Verden og i Hollandske Ermelo siden det første mesterskab i 1997.
Gennem årene har Dansk Varmblod haft stor succes ved dette mesterskab, hvor
det bl.a. er blevet til 13 guldmedaljer til DV-heste.
Dansk Varmblods tidligere formand Jan Pedersen udtaler: - Det er fantastisk, at
mesterskabet for unge dressurheste nu er kommet på dansk grund. Det vidner
om, at der til tillid fra FEI/WBFSH’s side til, at vi herhjemme kan løfte så stor en
opgave. Dansk Varmblod har bakket op omkring mesterskabet lige fra
begyndelsen i 1997. Og forbundets avlere og ryttere har stor succes ved disse
verdensmesterskaber. Ved at allokere UVM til Danmark senders der også et
stærkt signal om, at man anerkender denne succes.
Verdensmesterskaberne for unge dressurheste samler avlen og sporten. Mange
internationale profiler har haft succes ved disse mesterskaber. Og det er
glædeligt, at en stor del af de heste, som har været i finalerne ved
mesterskaberne, ser vi igen i den store sport.
Dansk Ride Forbunds generalsekretær Jens-Erik Majlund udtaler: - Det er på alle
måder en glædelig nyhed, at FEI igen har valgt at give Danmark ansvaret for at
afviklet et præstigefyldt mesterskab. Og netop dette mesterskab for unge
dressurheste viser den stærke sammenhæng der er mellem avlen og sporten. Jeg
er sikker på, at EM-selskabet vil løfte opgaven på aller bedste vis.
Der er endnu ikke fastsat en dato for den første afvikling i 2028, men traditionelt
afvikles UVM i dressur i starten af august.
