4 års
5 års
6 års
4 års
5 års
6 års
Dorothee Schneider og DV hingsten Sezuan skuffede ikke det forventningsfulde publikum
Parret leverede igen i dag en top tur, eneste lille men var den samlede skridt med pirouetter som bliver med lidt spændinger. Det "tabte" tærræn her henter de til gengæld i skarp stil i galopturen. Fortjent sejr til dagens bedste ekvipage med samlet score på 9,72.
Stolthed for Dansk Varmblodsavl som giver genlyd over hele verden.
Dommerne gjorde et super flot job
De ofte udskældte pladser udenfor hegnet alias dommerne, gjorde et super flot job i finalen. De bedste heste placeret korrekt i toppen. Dertil at det ikke var dagens vinder som entydigt løb med alle de højeste karakterer, men korrekt fordelt:
Højeste trav karakter til sølvvinder Belantis med 9.8.
Højeste skridt karakter til nr. 4 Stanford med 9,5.
Højeste galop karakter til guldvinder Sezuan med 10,0.
Det blev et verdensmesterskab til DV´s historiebog
Selvom gårsdagen guld og sølv i 5 års også var fakta med UNO Donna Unique og Hønnerups Driver, så er det nye kapitel at gårsdagens succes heste var med samme avler, og så lige steppet op i dag med at kunne føje 6 års titlen til Dansk Varmblod.
Sezuan er nu i selskab med prominente dobbelte vindere som bl.a. Florencio, Damon Hill, Sa Coeur og Woodlander Farouche.
Men vi venter...
Førstedelen af 6 års finalen blev med "problemer" for største parten af ekvipagerne. Hestene var tydeligt påvirket af stemningen.
Første startende var Marcus Hermes med hoppen Sweetheart. Flot præsenteret hele vejen og ekstra klasse changementer.
Eye Catcher og Kirsten Brouwer slutter første afdeling af med føring med fortjente 8,96. Flot timing hele vejen. Overlegen naturlig kontrollerbar power i traven i en flot åben form. Super tryk fra bagbenene som giver sig flot udtryk i tilsvarende flotte forben. Rigtig god og aktiv skridt. Galoppen mangler lidt mere styrke generelt, men Kirsten får alligevel optimalt udbytte.
Quotenkönig med Lisa Lidner viser top ridbarhed hele vejen, og parret er sammen hele vejen. Nydelig ridning men hvor man kunne ønske sig noget mere af den sidste "op i luften" power.
Så bliver det ikke større - GULD og SØLV til Dansk Varmblod til UVM for 5 års heste
De fleste huske uden tvivl nogle af kommentarerne fra Charlotte Dujardin da hun red de to embryo hopper under årets unghestechampionat i Herning. "I want this" og "this is a girls horse". De to hopper er lige nu kåret som verden bedste unge hopper i Verden.
Stor hæder til Dansk Varmblod og endnu mere hæder for en avlerpræstation som aldrig tidligere er set i Ungheste VM´s historie, og sidst men ikke mindst Helgstrand Dressage står bag forberedelserne af de bedste 5 års heste i verden.
EN HELT SÆRLIG HISTORISK DAG AT VÆRE DANSK DRESSUR FAN....
NB. der er håb og tro på endnu mere hæder til Danmark og Dansk Varmblod, når morgendagens 6 år finaler løber af staben.
Fik du set den her nyhed fra WBFSH om en lille hemmelighed - læs mere her.
Som dansker er der dømt "helt ude på stolen" - uanset om man er der live eller bag skærmen.
En spændende finale er i fuld gang og med generel rigtig stor kvalitet i feltet, selvom der naturligvis også i en UVM finale er tydelig forskel på top og bund.
Hvis man følger med via livestreaming på Clipmyhorse, har man fornøjelsen af at få hver enkelt ridt kyndigt kommenteret af dressurdommer Christoph Hess.
Første afdeling af finalen blev med klart high light fra DV hoppen Fiontina med Andreas Helgstrand. Det er tydeligt en power hoppe som med sin kraft fra de skarpe bagben, har mulighed for at udvikle en særdeles kraftfuld bevægelse i alle 3 gangarter. Flot form, dog momentvis en smule snæver, men et billede og en hest som man kun kan glæde sig til at se i fremtiden. Lidt ærgerligt at Andreas "vælger" at benytte sig af hegnet omkring stadig til støtte for den sidste overgang skridt/galop, men det forstyrre heldigvis ikke Fiontina. Rigtig mange rosende ord til ekvipagen fra dommerne overbragt af dommer Dietrich Plewa. Parret slutter 1. afdeling af med 9,02 og har lagt sig i spidsen.
De to hingste Van Vivaldi og Franklin går begge med nogle spændinger og fejl i dag som bringer dem nederst i feltet.
Ekvipagerne via trøstfinalen til UVM får mere end blot karakterer med hjem
Udover at trøstfinalen er adgangsgivende for de 3 bedste ekvipager videre til finalen, så er trøstfinalerne som bekendt også altid med uddybende kommentarer fra dommerne til UVM. Det giver både publikum og rytterne en meget bedre idé om tingenes tilstand, at man få uddybet hvad der ligger til grund for den enkelte karakter.
Opfordring til DRF
Igen her en STOR opfordring til DRF´s championatsfinaler om at indarbejde samme koncept - det giver en meget større interesse for trøstfinalerne, samtidig med at de ekvipager som ikke når med til finalen også får en mundtlig kommentar med på vejen, og ikke går "tomhændet" hjem blot med karaktererne og en erfaring rigere.
Astrid og Dutchmann får rosende ord fra dommerne
Den mundtlige beskrivelse efter ekvipagens ridt var bl.a. følgende:
"En dejlig elastisk trav med power og sving. Desværre rides traven en smule over tempo. Skridten er aktiv og god takt, men mister lidt rytmen i hjørnerne. Galoppen er dejlig op ad bakke med godt spring, men man kunne godt ønske sig lidt mere sug på tøjlen. En elegant og talentfuld hest for fremtiden, hvor rytteren bør passe lidt på tempoet".
I skrivende stund var klassen endnu ikke færdig men den danske ekvipager ligger pt. nr. 2 og ligner en finaleekvipage.
Formodentlig når 6 års finalen er slut på søndag i Verden, vil Dansk Varmblod være klar til at tilføje et nyt kapitel til deres egen historiebog.
VERDENSMESTER FOR 5 ÅRS HESTE: DV hoppen Fiontini - avlet og ejet af Hanne Lund og Henrik Hansen og redet af Severo Jurado Lopez
VERDENSMESTER FOR 6 ÅRS HESTE: DV hingsten Sezuan - avlet af Linette Jæger og ejet af Gestüt Peterhof og redet af Dorothee Schneider
Ønsketænkning, men bestemt ikke usandsynligt og et kæmpe boost til den Danske Varmblods avl, herunder ikke mindst de muligheder det giver for at kunne afsætte endnu flere DV heste rundt omkring i den store verden til ambitiøse avlere og ryttere.
Første mulighed for at erhverve sig den nye Fiontini eller Sezuan byder sig når Dansk Varmblod afholder Elite føl auktion den 29. august på Vilhelmsborg.
Få et kig på den foreløbige auktions kollektion her, som tæller føl med ekstraordinære gangarter efter bl.a. Sezuan og andre af Europas tophingste.
Belantis og Beatrice Buchwald skarpe - men ikke skarpe nok til at slå Sezuan og Dorothee Schneider
Eleganthed og lethed er det billede som Belantis og Beatrice efterlader. Super let i hvert eneste trin, 100% stabil kontakt og ens tryk af jorden i både forben og bagben. Super afspændt skridt med god overtrædning. Galoppen er flot men bliver momentvis en smule spændt, ligesom changementerne bliver med spændinger, hvor den sidste changement kommer før hjælpen. Det koster i ridelighedskarakteren.
Eye Catcher og Kirsten Brouwer var udset til at kunne tage en plads i toppen af feltet, men desværre var deres galoptur incl. changementerne ikke helt af den forventede kvalitet. Flot trav med masser af udtryk og rytme, god skridt men mangler lige den sidste frihed i dag. Galoppen mangler lidt mere løsgjorthed over ryggen og changementer mangler mere udtryk.
Hingsten Stanford med Dorothee Schneider går en tur som er en medaljeplads værdig. Flot balanceret i traven, super skridt og dagens mest powerfulde changementer.
Vurderet fra H2R er hoppen Danza, som lige nu ligger nr. 2 er ikke med i medaljerne når finaledagen er overstået. Men der er ingen tvivl om at der bliver kamp om sølv og bronze medaljerne på søndag, men Sezuan kan ingen af konkurrenterne nå.
Sezuan endnu mere overbevisende end som 5 års
Det samlede indtryk og den nu 6-årige Sezuan er blevet endnu bedre fra sidste år. Sidste år med en lettere knap helt afspændt kontakt på biddet, som Dorothee Schneider nu har fået helt på plads og i 100% stabil form hele vejen. Sezuan er naturligvis også muskulært blevet udviklet, og rammerne på den store hingst er blevet endnu tydeligere. Top ridbarhed med tydelige muligheder for både at ride frem og tilbage, 3 gangarter som man ønsker sig dem, og med en kvalitet i changementerne som man kun kan beundre.
Efter Sezuan havde Helene Melsen og Adrenalin Firfod fået den lidt utaknemmelige starttid. Men Helene rider i chance og Adrenalin er 100% koncentreret om opgaven. En velredet hest og en ukompliceret tur med klasse flotte changementer. Tydeligt at fornemme at Helene selv har høstet en del erfaring på banerne den seneste tid, som hun bringer med i dag.
Marburgs Zardetto som er til start for DV, viser en god tur. Traven bliver momentvis lidt for ilende og man mangler lidt mere bæring. Skridten er ok men kunne godt vise mere smidighed og overtrædning. God galop med gode changementer.
Lady Loxley M med Carola Koppelmann viser en ubesværet og aktiv tur. Hoppen bevæger sig let med kvalitet i alle 3 gangarter. Hele vejen i en blød og let form.
Marieke van der Putten havde allerede inden startsignalet var givet fået munden fuld, da El Capone bestemt ikke brød sig om hjørnet hvor fotograferne havde taget plads i teltet. Alligevel får Marieke det optimale ud af turen på dagen - top sejt og rutineret redet. Der er ingen tvivl om at hun vil længere frem i rækkerne når vi når til søndagens finale.
Lige så varmt som det var igår i Verden, lige så vådt skulle det så blive i dag
Flere af de første 6 års heste var ikke korrekt fremme til hånden, og manglede at være helt gennemarbejde over ryggen, det gav sig udslag i manglende balance og rytmik i traven.
Danielle Hijnkoop og El Torro viser deres travtur klart under tempo (måske hedder det bare i korrekt samlingsgrad) men så ud til at blive vist med "håndbremsen" trukket, og lidt spids i nakken og uden reelt tryk fra bagbenene. God Painted Black kvalitet i skridten. Velafbalanceret galoptur med flotte changementer. Samlet score 8.54 og i fører positition.
Diederik van Silfhout og Expression tog sig af "skybruddet" - silende regn og Expression vippede ikke med et øre forkert. Han vrinskede et par gange uden det forstyrrede turen. Flot form og masser af naturlig power, hele tiden med tryk fra bagbenene frem til en flot rund og naturlig lukket form. Skridten bliver en smule afventende, men med god og klar takt. Rene changementer som godt kunne have været lidt flottere af jorden.
Danske Capirossi og Selina Hundstuen Solberg gjorde en flot figur på banen. Capirossi går med masser af naturlig sving, bæring og afskud i traven og i en naturlig og 100% konstant form. Skridten er klar i takten men man kunne godt ønske sig den sidste afspændthed, så han kunne række sig lidt mere. Galoppen er aktiv men med lidt spændinger, hvor changementerne lykkedes ok, men bliver lidt "krøllede". Parret slutter med 7,44 og må formodes at skulle via trøstfinalen for at nå den endelige finale på søndag.
Desværre ikke med direkte finale plads til Astrid Therkelsen Grøn og Egebjerggaards Dutchmann
Ekvipagen leverede en flot præstation til 8,64, men for at blande sig med de ekvipagerne som blev placeret fra nr. 12 til nr. 4 var marginalerne så små som fra 8,7 til 8,9.
Hele turen var i flot form og med god naturlig power i et frisk tempo - uden at være for højt. Der er ingen tvivl om at parret har super mulighed for at nå finalen blandt de 3 som går videre fra trøstfinalen imorgen.
Hollandske Marieke van der Putten og Four Legends viste en flot og ukompliceret tur. Dejlig go og udtryk, flot kontakt og 100% timing på plads hele vejen.
Eneste amerikaner i feltet var Endel Ots med Lucky Strike. Let og ubesværet ridning med velafstemt power hele vejen, hvor hesten bevarer balance og rytmik.
Franklin og Severo Jurado Lopez brillierer i travturen. Skridten og galoppen er med lette nogle spændinger i dag.
H2R bud på finale pladser efter morgendagens trøstfinale er:
Egebjerggaards Dutchmann og Astrid Therkildsen Grøn
Closehorses Fenix og Emmelie Scholtens
Lucky Strike og Endel Ots
Springbank og Zikade
En afdeling med mindre spændende kvaliteter, men Dorothee Schneider fremviser trakehnerhoppen Zikade i en super flot og 100% afspændt form. Generelt kunne man godt ønske sig mere tryk fra bagbenene, men hele vejen er balanceret og udtryksfuld. Super velredet og villig hele vejen uden tøven. Parret slutter med 8,74 og ligner bestemt en klar finale plads.
Springbank VH e. Skovens Rafael med svenske Jeanna Högberg i sadlen viste allerede fra træningen hos Kittel, at han så ud til at være i form. Generelt godt billede, men alligevel med mindre spændinger under vejs, som ikke ser ud til at give det store udslag på pointtavlen.
Hingsten Van Vivaldi ser ud til at være lidt tom for benzin under vejs, og galoppen mangler klart mere rummelighed og kvalitet over ryggen til at kunne give 8,8.
Hingsten Sir Olli ser også ud til at være påvirket af det varme vejr og bliver under vejs noget tung i rammen.
Interessant bliver det at der fra næste år også skal gives en seperat karakter for fremtidsperspektivet. Både Springbank og Sir Olli i dag med samlet score på 8,98, med helt klart billede af Springbank som en fremtidens hest.
Som forventet satte Helgstrand Dressage præget på 2. afdeling
Fiontini med Severo Jurado Lopez leverede en super smidig og ukompliceret tur. Hele vejen med frihed og smidighed uden spændinger. Samlet score 9,48. Og umiddelbart mere end 8,1 i skridten, men det har jo reelt ikke den største betydning i dag, da finalepladsen er sikret.
Fiontina med Andreas Helgstrand leverede også 100% i dag. Masser af naturlig power og fuld koncentreret om opgaven. En hoppe som også besidder hele pakken og klar til finalen.
PRIVAT FOTO: Hanne Lund (avler af Fiontini og Fiontina) følger skrapt med
Vincent Maranello og Thomas Sigtenbjerggaard gjorde sit lidt ekstra bemærket under vejs, da Vincent vrinsker et par gange, men hvor det kun er den første gang i traven som forstyrre turen. Resten af turen har Thomas kontrol over tingene. Den store hingst giver et imponerende billede og med galopturen som klart highlight og umiddelbart også til mere end dagen 9.2.
Kirsten Brouwer og hingsten Five Star giver et ukompliceret og nemt billede. Flot form hele vejen med samme balance i alle 3 gangarter, dog synes det ikke at forstyre dommerne at Five Star har lidt rytme problemer i kontragaloppen - scorer flotte 9,3 her.
Quantensprung med Vera Nass giver et let billede hele vejen. Ligner en top ridbar hingst som rytteren under vejs har mulighed for at justere. Traven er let og ubesværet, hvor man måske godt kunne ønske sig lidt mere tryk fra bagbenene til en score på 9,5 i dag.
Indtil nu holder H2R forudsigelsen om alle danskere direkte til finalen. Sidste dansker er Astrid Therkildsen Grøn med Egebjerggaards Dutchmann kl. 15.02
Super flot vejr fra morgenstunden i Verden
Første afdeling med klar top kvalitet fra Emmelie Scholtens og hendes egen Fenix e. Vivaldi - Houston. Emmelie viser ham optimalt frem, og han går turen uden at vrikke med et øre. Samlet score 8,6.
De øvrige heste i den første afdeling var desværre for fleres vedkommende ikke helt på plads til opgaven.
Lidt skuffende kvalitet af de 2 tyske ekvipager, men nydeligt fremvist og velgående heste.
Dagens næste ekvipager vil helt sikkert byde på flere positive overraskelser.
I søndags slog avler parret Kristine Munch Sinding og Michael Sinding og deres team dørene op til 2015 udgaven af Åbent Hus.
Flot sommervejr og god stemning krydret med rigtig gode heste med internationale topafstamninger, var dagens opskrift på Åbent Hus hos Stutteri Atterupgaard.
Desværre blev det ikke med fremvisning af fløjhingsten Atterupgaards Seebach, da han jo som bekendt har været ude af både avl og sport gennem længere tid grundet en skade. Den skade er han kvit, og han er tilbage i fuld træning, men avlerparret havde valgt at skåne ham for den intense stemning på dagen.
Istedet vil der i løbet af kort tid blive lavet ny video fra den daglige træning af Seebach.
4 års
5 års
6 års
Forberedelserne og træningen frem mod debut på sværeste niveau
Hvordan hver enkelt ekvipage får taget hul på det sværeste niveau er altid spændende at følge, og med Charlotte Heering og hendes blot 9-årige Negro søn Bufranko som i weekenden debuterede i Intermediaire II med flotte 74,34%, har vi fanget Charlotte til en snak om vejen mod den flotte debut.
"Forberedelserne op til vores debut har ikke været meget anderledes end hvordan vi normalt træner. Jeg går meget op i, at mine heste har rytterfrie og sadelfrie dage, så på en almindelig uge bliver de redet 4 gange, longeret én gang og så holder de fri i weekenderne. Altså de uger, hvor der ikke er stævne. Ud over det så går de både på fold og i walker/skridtmaskine hver dag. '
Jeg meldte sådan lidt spontant til for en uges tid siden, efter samråd med min træner (Lene Hoberg), da vi synes at han var ved at være klar til at tage skridtet videre! Det er altid svært, når man skal gå en sværhedsgrad op, at vide hvornår hesten (og en selv) er klar! En ting er at man kan lave øvelserne derhjemme noget andet er at sætte hele programmet sammen og ride det inde på banen!
Vi har gennem de sidste måneder leget mere og mere med øvelserne til GP og Bufranco har taget så utroligt godt imod det. Det har faktisk været meget nemt for ham hele vejen. Det har egentligt kun været styrken og rutinen, vi har ventet på, da han faktisk har kunnet øvelserne før jeg har lært ham dem, hvis man kan side det sådan ;-). Han er en meget energisk hest og vil lidt for meget nogen gange, så vi bruger meget tid på grundridningen for at få ham til at vente, så jeg kan få lov til at lægge benene til ham og "ride". Vi træner faktisk ikke så mange øvelser, men når han er på plads og tager den halve parade, så laver han også øvelserne sådan som vi vil have det. Det er vidst lidt af en luksusproblem at have en hest, der øvelsesmæssig ikke har nogen svagheder.
Jeg må indrømme at man i dagene op til altid bliver lidt i tvivl om hvorvidt man nu alligevel er klar eller ej, men Lene er god til at få mig "overtalt" til at vi godt kan."
Dagen for debut
"Buffe var super fin på opvarmingen og var faktisk klar lidt for tidligt, da vi have beregnet god tid, så vi lige skulle finde ud af, hvordan og hvor meget vi skulle opvarme. Derudover var klassen også forsinket, men det gjorde faktisk ikke så meget, da han var lidt frisk, så det var fint at vi bare kunne ride stille og roligt rundt og få ham til at slappe af!
Han var super fin inde på banen, så det gik rimeligt "smertefrit". Mine indridnings- og afslutningsparader var ikke så gode som de plejer at være, og han var lidt på tæerne i den frie skridt, og overgangen efter den 2. piaffe kunne også være bedre, men det var første gang vi red programmet, og han er kun 9 år gammel, så det skal vi nok få styr på alle de svære ting lykkedes og han fik mange 8 taller og en 8,5 for etterne. Så jeg var meget glad og tilfreds med min lille stjerne over 74% i debut på det niveau, kan man vist ikke klage over!
Jeg tror at alle os konkurrenceryttere har de samme mål og drømme! Jeg ville da også lyve, hvis jeg sagde det modsatte. Bufranco har i hvert fald talentet og kapaciteten, der skal til, ligesom han heller ikke slider på sig selv, fordi han har så nemt ved det hele i kroppen. Den allervigtigste faktor er nok hans temperament/ridelighed og arbejdsvilje! Magen til positiv hest skal man lede længe efter. I hvert fald passer han perfekt til mig, og hver rytter har jo sit match, ligesom kemien er jo alfa og omega."
Privat foto - Charlotte Heering (Broholm 2015)
©Horse2rider.com • horse2rider.com@gmail.com