Nanna Merrald og Traneenggaards Akondo suveræne vindere af U25 Intermediaire II

73,596% til dagens vinder ekvipage i det 22 ekvipager store U25 felt

Odense Horse Show viser sig fra den flotte side fra morgenstunden med super flot vejr på Dyrskuepladsen i Odense.

Dagens vinder Nanna Merrald rider en top timet tur. Flot trav tur, med bløde traversade med gode omstillinger og flydende. Passagen er regelmæssig og med gode overgange ind og ud af piaffen, som man godt kunne ønske sig lidt skarpere af jorden, men regelmæssigheden tæller klart. Den frie skridt bliver momentvis lidt ubalanceret. Efter den første middelgalop indløber der fejl i changementet. Super flotte galop pirouetter, med centrering, balance og rytmik i top. Gode serier med et enkelt changement i midten af toere som er lidt lille. Flot afslutning ad midten. 

U25 debut til Sille Engermann med Darius. Parret slutter 68,772% som 1. uplaceret  

Selvom Sille Engermann stadig er juniorrytter, så viser hun sammen med den 14-årige Darius at hun vil være med på U25 niveauet.

Parret lægger skrapt ud med flydende trav tur med gode traversader. Passagen er regelmæssig. Selve piaffen mangler endnu lidt mere regelmæssighed - udmiddelbart ser det ud som om Darius er lidt bagom hjælpen i selve piaffen. God galop tur, desværre mistes galoppen ind til den 2. pirouette men Sille får alligevel redet selve pirouetten med god kvalitet. Gode serie. God afslutning ad midten. 

Se resultatet af klassen her

Agnete, Jojo AZ og Cassio er klar til Odense

Nyhed fra Odense Horse Festival

Den efterhånden ret så landskendte og anerkendte ekvipage Jojo Az med rytter Agnete Kirk Thinggaard kommer til start i den kommende weekend ved Odense Horse Festival.

Der er nok ikke ret mange danske hesteinteresserede der i dag ikke ved hvem dressurrytter Agnete Kirk Thinggaard er. Efter flere flotte præstationer i ved World Cup-stævner her i vinters og i foråret har Agnete for alvor fået sat sit præg på sporten. Nu er det muligt at se den talentfulde rytter ved dette års Odense Horse Festival: - Jeg har ingen erfaringer med Odense Horse Festival - det er første gang, at jeg deltager. Derfor glæder jeg mig meget til at se, hvordan stævnet fungerer og er arrangeret, og jeg håber selvfølgelig, at det bliver godt vejr, så vi alle kan nyde en skøn heste-weekend!

Agnete skal i den kommende weekend have to heste med, det drejer sig om den efterhånden ret så internationalt rutinerede Jojo Az e. Ginus/Justboy samt Cassio e. Tannehof’s Conteur/Calato. Agnete fortæller følgende om sin træning med hestene op til stævnet: - Jeg forbereder mig og mine heste, ved at gøre som vi plejer - vi følger de daglige rutiner og laver helst ikke om på noget op til stævner. I sidste uge pudsede vi programmerne af og finjusterede øvelserne. I denne uge har vi fokuseret på grundridning og gennemridning, og så har de haft en helt let dag i dag - så de har krudt til weekendens strabadser. I alle dagene op til stævner går de på fold som de plejer, i skridtmaskine, i skoven osv. I dag ankommer vi så til Odense og har en træning derovre sammen med Mikael Stevn.

Agnete understreger til sidst, hvad hun ser mest frem til ved dette års Odense Horse Festival: - Jeg ser rigtig meget frem til CDIO - Nations Cup. Det er altid sjovt at ride en holdkonkurrence, og jeg glæder mig til at komme i gang med udendørssæsonen på Jojo Az. Derudover glæder jeg mig bare til at få nogle gode ture på begge heste - hovedfokus til dette stævne er at få noget læring og erfaring med derfra, så vi er helt klar til næste stævne - som er DM på Broholm også på begge heste. 

Den kommende NRW Sommer auktionskollektion er online

NRW klar til Sommer auktion

30. maj kl. 18.00 er der livestreaming af den sidste præsentation inden auktionen den 5. juni.

Se hele kollektionen her. 

De mest spændende emner:

03 - ukompliceret og naturlig bevægelsesforløb

07 - velgående, umiddelbart med et lidt lavt midterstykke.

10 - Imponerende travende hoppe, mangler umiddelbart mere smidighed i lænden i både galoppen og skridten.

19 - Skarpe Dante Weltino bagben - lidt knap i størrelse og rammer.

Ingrid Klimke klar til Nürnberger Burg-Pokal finalen med Geraldine (video)

Kvalificeret efter deres 2. start

Klimke og Geraldine var også til start i kvalifikationen i Hagen, hvor de blev nr. 4 i finalekvalifikationen. Klimke tog sig også af 2. pladsen i München med hingsten Franziskus. En hingst vi helt sikkert vil få at se til en eller flere kvalifikationer i fremtiden, med henblik på en finaleplads.

Se resultatet af klassen her. 

Delgado og Beatriz Ferrer-Salat ikke til start i dagens kür fra München

Den 10-årige Showtime e. Sandro Hit / Rotspon ligner bestemt endnu et aktiv til det tyske team

Flot sejr til Dorothee Schneider og Showtime. Masser af positiv power. Momentvis lidt spids i nakken. Super flotte piaffe ture, masser af elevation og 100% regelmæssighed i passagen. Flot detalje med samlet skridt, overgang til piaffe og videre ud i super fri skridt. Galopturen bliver i nogle få momenter en smule spændt, men det rider Dorothee sig skarpt ud af. 

Til den efterfølgende præmieoverrækkelse var det også en tydelig rørt Dorothee Schneider som fortalte at hun havde haft Showtime i stalden siden han var blot 3 år og takkede samtidig også ejeren Gabriele Kippert for at stille hesten til rådighed for hende. 

Jessica von Bredow-Werndl og Zaire viser en elegant kür. Flot samspil selvom piaffeturene i dag, ikke sad helt der hvor Jessica ønskede det. 

Real Dancer og Jan-Dirk Gisselmann har for alvor taget hul på den store internationale tur, senest med Hagen stævnet og nu i München. En super kür med musik fra Tom Jones, som passer perfekt til ekvipagen. Real Dancer er generelt skarp i hele turen, men i dag virkede det som om der manglede lidt benzin i nogle momenter under vejs. 

Victoria Max-Theurer kæmper ganske enkelt for meget for sagen. Ufine hjælpere og ofte hvor hoppen Blind Date er tydeligt bag om hjælpen, uagtet den meget aktive sporerhjælp - det er passer ganske enkelt ikke til en topplacering som nr. 4.

Ingen Delgado til start

Klassens sidste startende skulle have været spanske Beatriz Ferrer-Salat med Delgado, men parret havde desværre meldt fra. Ikke nogen umiddelbar god spansk melding med OL om blot 3 måneder. Det er ikke H2R bekendt hvad årsagen til frameldingen var. 

Se resultatet af klassen her. 

Indridningsparade, hilsen og smilende nik til sidedommeren (video)

Sådan starter Isabell Werth selvsikker ud på dagens Grand Prix Special vindertur til 80,980%.

Anerkendende klap på halsen under vejs til Emilio, som var tydelig mere afspændt i dagens tur. En lille smule uro et par gange med hovedet i starten af travturen. Sublime piaffe og passage ture, og det er lige før Emilio er foran Isabell ind til den første piaffe. Piaffen startes og først herefter samler Isabell tøjlen op - det var en helt speciel oplevelse at følge.

At se Isabell´s begejstring efter turen siger ALT om hvor meget det betyder når tingene går op i en højere enhed. 

Carola Koppelmann og Deveraux bliver nr. 2 med 74,471 mens Smeyers Molberg og Marcela Krinke-Susmelj bliver nr. 3 med 73,294%.

Se resultatet af klassen her. 

Dilenzio - spændende unghest klar til Louisdor Preis finalen

9-årige Dilenzio finaleklar

Selvom piaffen ikke sidder i skabet endnu, så er der bestemt kvaliteter under vejs for fremtiden. 

Til det efterfølgende interview med Katrin Wüst efter ridtet fortæller rytter og ejer Ursula Wagner, at Dilenzio e. Duino egentlig var købt til en af hendes elever, men istedet overtog Ursula ham. Som 4 års var han til salg, men der var ikke rigtig nogen som ville købe ham, og efter succes senere i bl.a. Bundeschampionatet forbliver han nu hos Ursula Wagner, fortæller hun. 

Nu venter start i den rigtig Grand Prix sport inden det går løs til finalen i Frankfurt til efteråret.

Spændinger kontra manglende løsgjorthed

Lidt fokus på et par af top ekvipagerne

Det umiddelbare indtryk var at Emilio og Isabell var klart foran Delgado og Beatriz - det viste pointtavlen imidlertid ikke.

Til enhver tid vil minimale spændinger være langt at foretrække fremfor manglende løsgjorthed - også i dagens CDI5 Grand Prix fra München.

Placeret som nr. 3 Emilio - står ikke stille i indridningsparade, vipper let med hovedet i den første traversade. Ingen stilstand i parade med tilbagetrædning. Sen anspring til galop fra passage. Samlet score 1911,50 point. 

Placeret som nr. 2 Delgado - spændt første øgning - lettere over biddet. Flot parade men spændt/slæbende tilbagetrædning. Springer i galop i middeltrav mod første passage. Svingende toer serie. Galop pirouette til højre uden stilling og bøjning. Samlet score 1919 point. 

Begge ridtene kan ses via arkivet på Clipmyhorse.

Showtime i dagens CDI5 Grand Prix fra München (video)

Overraskende vinder - men fortjent

Det er altid dejligt når der indløber positive overraskelser. Umiddelbart var dagens CDI5 Grand Prix klasse i München ikke lige en forventet sejr til Dorothee Schneider med den 10-årige Showtime. Dorothee ligger ud med masser af power og udtryk. Den imponerende Sandro Hit søn viser sine klare styrker i trav arbejdet, super skridt tur og flot passage. Samtidig er resten af turen også med kvalitet, og hele turen særdeles positiv og lydhør overfor rytterens anvisninger. 

Det er altid interessant at kigge lidt nærmere på pointgivningen, og hos Showtime var der specielt en øvelse som var interessant at kigge tilbage på, nemlig parade med tilbagetrædning. Super flot og helt parallel med stilstand inden tilbagetrædning. Selve tilbagetrædningen bliver spændt. Dommerne belønner øvelser med følgende karakterer: 7,5 - 8,0 - 6,5 - 7,5 - 7,0.

Unee BB og Jessica von Bredow-Werndl med let Grand Prix Special sejr

Tyske Jessica von Bredow-Werndl har lidt overraskende valgt at have Unee BB med i CDI3 turen, men hoppen Zaire skal gå CDI5 turen. 

Dagens Grand Prix Special blev derfor også en let "walk over" for parret som sikrede sig sejren med 76,137%. Rutineret og meget skarp på bogstaverne i trav og passage turene. Super god skridt tur. Den 2. piaffe tur bliver lidt ubalanceret. Der indløber fejl i anspringet til galop fra passage. I toerne bliver et enkelt changement med samlede bagben. I etterne på midterlinien hoster Unee et par gange og trækker Jessica noget med fremover - dog uden fejl.

Fohlenhof´s Rock´n Rose med Dorothee Schneider viser en flot tur. Det er tydeligt at de helt afspændte og flydende piaffe ture bliver en gang meget fornuftig kompromis ridning fra Dorothee. For få piaffe trin, men bevarer alligvel roen - super flot rytter timing. Iøvrigt dejlig form og kvalitet, dog med det lille men at det kniber med den klare takt i skridt turen i dag. 

Super hoppen Della Cavalleria OLD med Victoria Max-Theurer er ved at vokse sig ind til Grand Prix rækkerne. Flot form og let kontakt. Man kunne godt ønske sig lidt mere initiativ til piaffe turene. Super fri skridt, mens det kniber med takten i den samlede skridt. Fejl i både toere og de 15 ettere i dag. God kvalitet i pirouetterne. 

Se resultatet af klassen her. 

 

Louisdor Preis med "nye" unge Grand Prix heste

München startede førstedagen med bl.a. Louisdor Preis

Dagens vinder blev den 9-årige vallak Dilenzio e. Duino/Weltmeyer/Pik Bube med Ursula Wagner i sadlen. En super positiv ung hest, som går med super flot bæring i traven, flotte traversader, og passage efter den moderne ridebog med masser af luft. Piaffen er endnu lidt tøvende og det kniber lidt med afspændtheden. God skridt og god galop tur med god kvalitet i pirouetterne.

Australske Hayley Beresford havde hendes 8-årige hoppe Rebana W e. Rosario/Ravallo med til start. En talentfuld og imponerede hoppe som endnu mangler mere sikkerhed i piaffen, men som spiller positivt med hele vejen. 

En af sidste sæsons højdespringer i Nürnberger Burg-Pokal turneringen var bl.a. Sandiego e. Sancisco / Davignon med Carola Koppelmann i sadlen. Parret er nu også på vej "ind i de voksnes rækker". Dejlig ukompliceret trav tur, god passage, den første piaffe løber ud i sandet og bliver ikke vist, mens den næste er med gode takter. Galoppirouetten til venstre mistes balancen og galoppen, men den til højre bliver fint vist med god kvalitet. To dyre "fejl" som bragte parret i den nederste del af klassen. 

Se resultatet af klassen her.  

Dansk avlet og ejet hest vinder CDI4 Grand Prix i Hamborg

CDI4 Grand Prix sejr med 72,320%

De gode takter fra forrige weekend i Hagen medbragte Hubertus Schmidt i dag igen sammen med den 12-årige DV vallak Hedelunds Mefisto e. Michellino opdrættet af Rikke Kvist og ejet af Vivi og Christian Vang-Lauridsen. 

Ikke så ofte er det en både dansk avlet og dansk ejet hest, som står som vinder af en international CDI4 Grand Prix. Hubertus Schmidt medbringer en helt særlig timing, og kombineret med Mefisto´s kvaliteter giver det en fortjent sejr. Eneste lille ting er frem mod den første galoppirouette hvor Mefisto tager noget der ligner et travtrin - det koster naturligvis. 

Spanske Borja Carrascosa og den 14-årige hoppe Wonder ser ud til at have fundet sammen på nærmest rekordtid, da Borja iflg. Eurodressage først har overtaget Wonder i marts fra spanske Jordi Domingo. Wonder bevæger sig let og aktivt af jorden hele vejen i en god lukket form. Gode piaffe og passage ture, og generelt er Borja´s timing og indvirkning nydelig under vejs. 

Nathalie og Fabienne viste skarp form i dag, og bliver placeret som nr. 5 med 69,9%. Hele vejen er Fabienne skarp og svarer godt på signalerne fra Nathalie, og lader sig kontrollere under vejs. I den frie skridt er Fabienne en smule på tæerne. En fejlfri tur hvor der stadig er nogle procenter at hente lover godt for sæsonen.  

Nikolai Kowalski og Gevelts Donna Tella lægger skarpere ud i traven i dag end sidst, men desværre indløber der dyre fejl i begge serier. Parret slutter med 64.220%.

Se resultatet af klassen her. 

De næste par måneder bliver afgørende for hvem der skal repræsentere deres land til OL

I forgårs kunne man læse at det amerikanske bruttohold er udvalgt til deres "Europa Tour".

Se nyheden her.

Efter at have kigget skarpt på de 7 ryttere som i alt medbringer 9 heste, synes en bestemt ekvipage at mangle, nemlig Charlotte Jorst med Kastel´s Nintendo.

Ekvipagen har gennem året vist både kvalitet og ikke mindst udvikling, og derfor umiddelbart lignede en klar ekvipage "Europa tour" listen.

Det var derfor også en tydeligt meget skuffet Charlotte Jorst som H2R fangede for en umiddelbar kommentar. "Jeg troede naivt nok at man bare skulle ride godt, for at sikre sig en "Europa Tour" billet", fortæller Charlotte Jorst. 

H2R har derfor spurgt den amerikanske landstræner Robert Dover, om hvorfor Jorst og Nintendo ikke er blandt de udvalgte ekvipager.

"All athletes were selected by the Federation Selection and High Performance Committees based on their ranking which went straight down the list using the official selection criteria announced at the beginning of the selection period and with their understanding. I am proud of Charlotte as I am of all our super American athletes who contended for a spot on the Squad but did not come in the top 9. You can also go to ExperienceDressage.com which will show you the exact standings after Del Mar and see where she and the others were ranked as of today."