Nations Cup sejr til Danmark på hjemmebane

Sidste konkurrencedag i nations cup var med Grand Prix kür.

Her var Lisbet Seierskilde med Jonstrupgårdens Raneur og Agnete Kirk Thinggaard med Jojo AZ de danske ekvipager hvor det sidste pres lå på.

Med ny Robbie Williams kür entrerede Agnete og Jojo holdkonkurrencens sidste klasse. Parret "gamle" kür var en rigtig ørerhænger med god stemning fra start til slut, og masser af øvelsesmæssige højdepunkter under vejs - umiddelbart ikke en kür som var "brugt op".

Den svære øvelse til en ny kür er uden tvivl både at kunne skærpe sværhedsgraden, og samtidig også finde ny musik som fænger. Det har Agnete bestemt gjort med den nye kür, hvor man også føler sig underholdt fra start til slut, med masser gode overgange i musikken sammen med øvelserne. En flot koreografi som bl.a. bød på toer serie indtil dobbelt pirouette, og videre ud i toere på let buet spor, mens etterne bliver lavet på samme måde. Det indløbet et kiks i den ene dobbelte pirouette samt en taktfejl i den sidste øgning. Umiddelbart lidt træthed at spore hos Jojo efter en lang stævne weekend. 

Desværre lykkedes tingene heller ikke helt i dag for Lisbet og Nørden, og de sluttede pinsens internationale stævne med blot 65.275% i küren.

Dagens individuelle vinder svenske Therese Nilshagen med hingsten Dante Weltino OLD får startet lidt spændt ud, med en par uregelmæssige trin i passagen, og den første øgning hvor det også bliver med et power trin først, men derefter falder hingsten god til og de viser en nydelig tur, hvor der stadig er plads til forbedringer og endnu mere skarphed. 

 

Flotte dag 2 præstationer i Odense

Selvom vejret tydeligt havde taget en drejning fra sommer temperaturer til nu gråvejr kombineret med byger og væsentlig lavere grader, så var der masser af "hot" ridning i Odense.

Hattrick stod Nanna Merrald og Traneenggaards Akondo for  

U25 var domineret fra start til slut af Nanna og Akondo. I dag med deres kür tur hvor de "angreb" fra start til slut med super timing og kvalitet. 

Det store uafklarede spørgsmål er lige nu "får vi ekvipagen at se til EM for U25 eller vælger Nanna at starte til DM?" - det er nemlig samme weekend.

Intermediaire I kür sejr til Carina Nevermann Torup

Carina og Grevens Sa Va viser en flot tur med både udtryk og go. Hele turen flyder godt uden modstand eller fejl. 

Klassen var blevet lidt reduceret i forhold til det oprindelige felt, da bl.a. Daniel Bachmann og Blue Hors Olymbrio ikke var til start.

Til den efterfølgende præmieoverrækkelse bliver Carina desværre ufrivilligt sat af til æresrunden, mens Grevens Sa Va sætter afsted mod udgangen, og i farten når at træde Carina over foden, så hun humpende må forlade banen. Lige nu sidder Carina og venter på skadestuen med en meget øm og hævet fod - rigtig ærgerlig afslutning på et flot stævne for ekvipagen. 

CDIO3 Grand Prix Special med Cassidy og Cathrine i spidsen igen

Igen i dag var der ingen af konkurrenterne som kunne true Atterupgaards Cassidy og Cathrine Dufour på deres vej mod OL i Rio. Parret slutter med en samlet score på 75,961%. Der indløber blot 2 mindre ting under vejs, som dog er medvirkende til at det samlede resultat forbliver under 76%, nemlig den første overgang ved C til passage, hvor Cassidy misforstår Cathrine, eller måske bare er lidt skarpere end Cathrine, da han er lige ved at lægge an til den obligatoriske Grand Prix parade. Overgangen fra passage til galop bliver med et par vel store trav trin frem inden anspringet. Men når det er nævnt, er det imponerende at se samspillet og timingen så skarp og samtidig let. I piaffen, som er på stedet, fornemmer man tydeligt at Cathrine har lov til at regulere aktiviteten og energien uden det går ud over rytmen - ret enestående billede. De tilhørende overgange er nemme og helt balancerede. Serierne er snorlige, og pirouetterne bliver spring for spring for spring gjort helt færdige. Og så er der lige et par ekstra detaljer, som også tæller - paraderne er parallelle og med 100% stilstand. Skridtturen er for den frie skridt afspændt med god overtrædning, og den samlede skridt med klar aktiv takt. 

Svenskerne med flotte præstationer

Det er altid skønt hvis vi kan holde svenskerne bag os - og det klarede Cathrine jo i dag, så holdkonkurrencen lige nu føres af team DEN inden morgendagens afgørende kür, hvor Agnete Kirk Thinggaard og Lisbet Seierskilde skal forsøge at holde fanen højt. 

Dagens nr. 2 Juliette Ramel med hendes helt specielle Buriel R.H. viste en rigtig god tur, og deres tur inden på banen er nu også med fælles indsats. Det er tydeligt at parret høster værdifuld erfaring, og bliver helt sikkert et par man skal regne med internationalt i fremtiden. 

Dagens svenske superstar var Rose Matthiesen med Zuidenwind. Parret slutter med en samlet score på 71,922% som set fra sidelinien nemt kunne have været glatte 74%. En tur i harmoni og balance. En meget lydhør og opmærksom Zuidenwind overfor sin rytter. I det hele taget et overordnet billede af kvalitet uden svagheder. Parret absolut bedste tur til dato. Også en meget tilfreds træner Patrik Kittel som var med på sidelinien, og som selvfølgelig krydser fingre for at parret kan bliver en del af teamet til Rio.

International kür debut sejr til Heering og Bufranco

Charlotte Heering og Bufranco sikrede sig sejren i dagens sidste klasse CDI3 Grand Prix kür. Et frisk program, som Charlotte starter skarpt ud med en række ettere ad midten, som desværre bliver med et lidt uheldigt ophold, og dermed ikke med de minimum 9 samhængende ettere. Heldigvis har Charlotte indlagt endnu en etter tur på diagonalen, og de bliver korrekte i antal og kvalitet. Generelt mange gode ting, som bare ser ud til at skulle pudses af sammen med lidt mere erfaring. Parret vinder med 71,600%.

 

Fidertanz afkom gør sig særdeles positivt bemærket i lille-tur i Wiesbaden

Avlshingstene Foundation e. Fidertanz / De Vito, Tannenhof´s Fahrenheit e. Fidertanz / De Niro og Fiderdance e. Fidertanz / Don Schufro viste super ridemæssige kvaliteter i Wiesbaden.

Og fælles for ihvertfald de to første nævnte Foundation og Fahrenheit er at de også avlsmæssigt har noget at byde på (sidst nævnte Fiderdance har H2R ikke rigtig set afkom efter endnu). 

Den mest brugte hingst af de tre i avlen, er jo uden tvivl Foundation som nu rides af Matthias Alexander Rath. En hingst som medbringer naturlig smidighed i alle 3 gangarter, med stort plus i galoppen. 

Tannenhof´s Fahrenheit med Leif Hamberger i sadlen var jo sidste år finalist i Nürnberger Burg-Pokal turneringen. En hingst som ikke er så meget brugt i avlen endnu, men sidste års "spot light" i sporten vil helt sikkert få flere avlere til at vælge ham. Ud fra hans føl, ser det også ud til at være en herre som giver sin smidighed og sit udtryk klart videre. 

Fiderdance med Falk Rosenbauer i sadlen har faktisk altid lignet en sporthest - nok mere end en avlshingst. Og sportsligt ser det også ud som om han nu som 7 års har super kvaliteter at byde på inde på banen. 

Fælles for alle 3 hingste er også at de går med naturlig power og masser af udtryk. 

Og når man nævner Fidertanz er det jo naturligt også at nævne hingsten Franziskus som jo rides af Ingrid Klimke. Her er initiativet dog ofte alene på rytterens foranledning, og det minder meget om en form for kompromis, når man følger deres fælles ture inde på konkurrencebanerne.  

 

 

Cathrine Dufour og Agnete Kirk Thinggaard er OL klar

OL feberen raser, og for nogle nationer er der tydelig mere feber end hos andre. 

Skønt man som dansker "bare" kan læne sig tilbage, og nyde turene med de danske top ekvipager, og opleve hvordan de kæmper. Både Cathrine Dufour og Agnete Kirk Thinggaard har med deres præstationer - senest i denne weekend, slået fast at de er klar til en Rio tur. 

Når man har set hele dagens Nations Cup Grand Prix klasse, så er det tydeligt at nationer som både Australien og Sverige rider om vigtige point frem mod Rio. Hos australierne er teampladserne (bortset fra Lyndal Oatley som er australiernes skarpeste kort) noget mere åbne end hos svenskerne.

Dog tegner der sig et klart billede af at Kristy Oatley med Du Soleil og Mary Hanna med Umbro er de tætteste på det australske team udover Lyndal Oatley. 

Svenskernes forventede top opstilling er jo Patrik Kittel og Tinne Vilhelmson-Silfvén, mens kandidaterne til de to sidste pladser ser ud til at skulle findes blandt Rose Matthiesen med Zuidenwind, Paulinda Friberg med Di Lapponia T, Juliette Ramel med Buriel R.H, Emilie Nyreröd med Miata. og Therese Nilshagen med Dante Weltino OLD.

For mange krydser i den fremtidige kalender

Hvis man kigger på den danske kalender frem mod den endelige Rio udtagelse, er kalenderen ganske enkelt både for tæt og for krævende.

For tæt på den måde at ekvipagerne SKAL ride DM men mindre andet er aftalt, og SKAL ride Aachen, hvorefter den endelige udtagelse vil ske - og det er blot 14 dage før teamet skal rejse til Rio.

Både DM og Aachen er stævner som kræver 3 dages konkurrencer, og hvis man har prøvet at skulle holde en tophest eller bare en hest i form til krævende opgaver over 3 dage, så ved man også uanset top fitness, at det slider at være i konkurrence mode over mange dage. Det handler jo i sin enkelthed om, at når ekvipagerne vender ad midten i Rio, så skal de være top velforberedte og fitte til opgaven, så de kan levere optimale præstationer. 

Og med danskerne så tæt på "mål", med selvskrevne Anna Kasprzak med Donnperignon, Cathrine Dufour med Atterupgaards Cassidy og Agnete Kirk Thinggaard med Jojo AZ, bør alle sejl istedet sættes ind på at få den bedste 4. ekvipage med, og lade "de damer" selv tilrettelægge træningen og evt. stævnedeltagelse, naturligvis i samarbejde mellem landstræneren og den daglige træner, så de kan være skarpest på førstedagen i Rio. 

Det vil give både arbejdsro og mulighed for optimal planlægning for de 3 danske top atleter.

Og "4. manden" til det danske team er jo langt fra selvskrevet, så det er derfor oplagt at give alle de ryttere som er aktuelle, mulighed for at ride de store udenlandske stævner, og dermed vise deres kvaliteter for at komme i betragtning til pladsen. 

 

 

 

To af dagens vindere klar til nye udenlandske udfordringer

Masser af sport i solen på dyrskuepladsen i Odense igen i dag

Dagens første klasse Intermediaire I var for de helt morgenfriske, da første rytter red ad midten kl. 7.30.

Next stop Nürnberger Burg-Pokal?

Dagens vinder blev Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Don Olymbrio. Selvom ekvipagen ikke har været sammen så længe, så virker begge parter som om, at de er tilfredse i hinandens selskab. Fin harmoni og samspil hele vejen. Endnu mangler der lidt mere styrke i trav øgningerne og serierne som er med god kvalitet svinger også let. Et par som kunne være super emne for at prøve kræfter med den tyske ungheste turnering Nürnberger Burg-Pokal, som er for de 7-9 års heste på Prix Sct. Georg niveau. 

Se resultatet af klassen her. 

Next stop EM for U25?

U25 Grand Prix klassen tog Nanna Merrald sig helt og holdent af igen - knap 5% foran nærmeste konkurrent. Nanna rider den store Akondo let og kvikt hele turen, og han svarer ubesværet, med power og go. Bløde smidige trav traversader, skarpe overgange til passage, let og ubesværet ind og ud af regelmæssig aktiv piaffe ture. Serier som Nanna angriber, og som bliver flotte og gennemsprungne. Super flotte galop pirouetter. Akondo formår at både korte galopspringene og samtidig bevare aktiviteten og springet, kombineret med at han sætter sig super flot. 

Næste måned står den på EM for U25 i Hagen. Her er Nanna og Akondo uden tvivl et meget skarpt kort for Danmark. De danske deltagere er dog ikke officielt udpeget endnu, men med weekendens præstationer, er billetten jo indelysende. Iøvrigt bruger hollænderne stævnet i Odense som iagttagelse inden EM. 

Se resultatet af klassen her. 

Severo viser skarp form frem mod OL

73,240% til Severo og Lorenzo var nok til at holde de skarpeste konkurrenter behørigt væk.

Masser af positiv power og udtryk hele vejen til ekvipagen. Starter meget stærkt ud med power øgning, flotte traversader, super parade med tilbagetrædning, flot første passage/piaffe/passage tur. God fri skridt, bliver lidt spændt i den samlede skridt. Den 2. piaffe bliver, hvis man skal være kritisk en smule for meget, hvor man nøjagtigt her kunne bruge udtrykket "less is more". Flotte toere, mens etterne bliver lidt spændte. Den første pirouette bliver let overdrejet, mens den næste er mere balanceret. Flot afslutning ad midten.

Ligner bestemt en ekvipage som for alvor er ved at indhente værdifulde procenter og erfaring i kampen om en af de helt specielle billetter - nemlig til sommerens OL.

Agnete Kirk Thinggaard og Cassio viser rigtig god form selvom der indløber lidt spændinger. Indridningsparade bliver med lidt uro, ligesom parade med tilbagetrædning også bliver med spændinger. Lidt uro i den første piaffe. Det ser ud som om Agnete har valgt en lidt "skarpere tone" overfor Cassio, som i dag giver bonus i galopturen. Rigtig god balanceret zig-zag, gode serier uden fejl, velbalancerede pirouetter. Der indløber lidt spænding i den sidste øgning. God afslutning ad midten. 

Andreas Helgstrand og N.O.H.´s Daijoubo viste en solid tur uden fejl. Momentvis er tempoet lige vel afdæmpet. Men ser ud til at være en hest som under vejs både lader sig ride og justere, uagtet at makkerskabet kun har været få gange inden starten, fortæller Andreas Helgstrand. 

Dagens danske internationale debutant Charlotte Heering med hendes 10-årige Bufranco e. Negro/Zevenster slutter flot som nr. 4 med 68,9%. Masser af positiv power, som endnu mangler lidt mere fin-tuning i nogle af øvelserne, men en ekvipage uden øvelsesmæssige svagheder, som bliver meget spændende at følge i fremtiden. 

Se resultatet af klassen her. 

DV guldmedaljehoppen Grevens Sa Va og Carina Nevermann Torup vinder af international Prix Sct. Georg

Der stod Danmark på de øverste pladser i dagens Prix Sct. Georg i Odense

Grevens Sa Va og Carina Nevermann Torup leverede en fejlfri og skarp tur som gav dem den velfortjente sejr med 73.737%. Dejlig flydende tur i god balance, hvor Carina rider præcist og skarpt hele vejen, og får Sa Va optimalt fremvist med gode kvaliteter.

Nr. 2 bliver Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Don Olymbrio. Et partnerskab som ser ud til at fungere rigtig godt. Der indløber en enkelt fejl i afslutningen af zig-zag galoppen, hvor changementet bliver urent. Et par mindre kosmetiske ting under vejs med den ene skridt pirouette som er ubalanceret, og 4´er serien bliver lidt med håndbremsen trukket. 

Nr. 3 og 4 er hhv. Susanne Barnow med Radondo og Lone Bang Larsen med Bakkely´s Ornandt. Begge damer med skarpe ture, men med fejl i hhv. 4´er serie for Susanne og i den første galoppirouette for Lone. 

Se resultatet af klassen her. 

 

 

Nanna Merrald og Traneenggaards Akondo suveræne vindere af U25 Intermediaire II

73,596% til dagens vinder ekvipage i det 22 ekvipager store U25 felt

Odense Horse Show viser sig fra den flotte side fra morgenstunden med super flot vejr på Dyrskuepladsen i Odense.

Dagens vinder Nanna Merrald rider en top timet tur. Flot trav tur, med bløde traversade med gode omstillinger og flydende. Passagen er regelmæssig og med gode overgange ind og ud af piaffen, som man godt kunne ønske sig lidt skarpere af jorden, men regelmæssigheden tæller klart. Den frie skridt bliver momentvis lidt ubalanceret. Efter den første middelgalop indløber der fejl i changementet. Super flotte galop pirouetter, med centrering, balance og rytmik i top. Gode serier med et enkelt changement i midten af toere som er lidt lille. Flot afslutning ad midten. 

U25 debut til Sille Engermann med Darius. Parret slutter 68,772% som 1. uplaceret  

Selvom Sille Engermann stadig er juniorrytter, så viser hun sammen med den 14-årige Darius at hun vil være med på U25 niveauet.

Parret lægger skrapt ud med flydende trav tur med gode traversader. Passagen er regelmæssig. Selve piaffen mangler endnu lidt mere regelmæssighed - udmiddelbart ser det ud som om Darius er lidt bagom hjælpen i selve piaffen. God galop tur, desværre mistes galoppen ind til den 2. pirouette men Sille får alligevel redet selve pirouetten med god kvalitet. Gode serie. God afslutning ad midten. 

Se resultatet af klassen her

Agnete, Jojo AZ og Cassio er klar til Odense

Nyhed fra Odense Horse Festival

Den efterhånden ret så landskendte og anerkendte ekvipage Jojo Az med rytter Agnete Kirk Thinggaard kommer til start i den kommende weekend ved Odense Horse Festival.

Der er nok ikke ret mange danske hesteinteresserede der i dag ikke ved hvem dressurrytter Agnete Kirk Thinggaard er. Efter flere flotte præstationer i ved World Cup-stævner her i vinters og i foråret har Agnete for alvor fået sat sit præg på sporten. Nu er det muligt at se den talentfulde rytter ved dette års Odense Horse Festival: - Jeg har ingen erfaringer med Odense Horse Festival - det er første gang, at jeg deltager. Derfor glæder jeg mig meget til at se, hvordan stævnet fungerer og er arrangeret, og jeg håber selvfølgelig, at det bliver godt vejr, så vi alle kan nyde en skøn heste-weekend!

Agnete skal i den kommende weekend have to heste med, det drejer sig om den efterhånden ret så internationalt rutinerede Jojo Az e. Ginus/Justboy samt Cassio e. Tannehof’s Conteur/Calato. Agnete fortæller følgende om sin træning med hestene op til stævnet: - Jeg forbereder mig og mine heste, ved at gøre som vi plejer - vi følger de daglige rutiner og laver helst ikke om på noget op til stævner. I sidste uge pudsede vi programmerne af og finjusterede øvelserne. I denne uge har vi fokuseret på grundridning og gennemridning, og så har de haft en helt let dag i dag - så de har krudt til weekendens strabadser. I alle dagene op til stævner går de på fold som de plejer, i skridtmaskine, i skoven osv. I dag ankommer vi så til Odense og har en træning derovre sammen med Mikael Stevn.

Agnete understreger til sidst, hvad hun ser mest frem til ved dette års Odense Horse Festival: - Jeg ser rigtig meget frem til CDIO - Nations Cup. Det er altid sjovt at ride en holdkonkurrence, og jeg glæder mig til at komme i gang med udendørssæsonen på Jojo Az. Derudover glæder jeg mig bare til at få nogle gode ture på begge heste - hovedfokus til dette stævne er at få noget læring og erfaring med derfra, så vi er helt klar til næste stævne - som er DM på Broholm også på begge heste. 

Den kommende NRW Sommer auktionskollektion er online

NRW klar til Sommer auktion

30. maj kl. 18.00 er der livestreaming af den sidste præsentation inden auktionen den 5. juni.

Se hele kollektionen her. 

De mest spændende emner:

03 - ukompliceret og naturlig bevægelsesforløb

07 - velgående, umiddelbart med et lidt lavt midterstykke.

10 - Imponerende travende hoppe, mangler umiddelbart mere smidighed i lænden i både galoppen og skridten.

19 - Skarpe Dante Weltino bagben - lidt knap i størrelse og rammer.

Ingrid Klimke klar til Nürnberger Burg-Pokal finalen med Geraldine (video)

Kvalificeret efter deres 2. start

Klimke og Geraldine var også til start i kvalifikationen i Hagen, hvor de blev nr. 4 i finalekvalifikationen. Klimke tog sig også af 2. pladsen i München med hingsten Franziskus. En hingst vi helt sikkert vil få at se til en eller flere kvalifikationer i fremtiden, med henblik på en finaleplads.

Se resultatet af klassen her. 

Delgado og Beatriz Ferrer-Salat ikke til start i dagens kür fra München

Den 10-årige Showtime e. Sandro Hit / Rotspon ligner bestemt endnu et aktiv til det tyske team

Flot sejr til Dorothee Schneider og Showtime. Masser af positiv power. Momentvis lidt spids i nakken. Super flotte piaffe ture, masser af elevation og 100% regelmæssighed i passagen. Flot detalje med samlet skridt, overgang til piaffe og videre ud i super fri skridt. Galopturen bliver i nogle få momenter en smule spændt, men det rider Dorothee sig skarpt ud af. 

Til den efterfølgende præmieoverrækkelse var det også en tydelig rørt Dorothee Schneider som fortalte at hun havde haft Showtime i stalden siden han var blot 3 år og takkede samtidig også ejeren Gabriele Kippert for at stille hesten til rådighed for hende. 

Jessica von Bredow-Werndl og Zaire viser en elegant kür. Flot samspil selvom piaffeturene i dag, ikke sad helt der hvor Jessica ønskede det. 

Real Dancer og Jan-Dirk Gisselmann har for alvor taget hul på den store internationale tur, senest med Hagen stævnet og nu i München. En super kür med musik fra Tom Jones, som passer perfekt til ekvipagen. Real Dancer er generelt skarp i hele turen, men i dag virkede det som om der manglede lidt benzin i nogle momenter under vejs. 

Victoria Max-Theurer kæmper ganske enkelt for meget for sagen. Ufine hjælpere og ofte hvor hoppen Blind Date er tydeligt bag om hjælpen, uagtet den meget aktive sporerhjælp - det er passer ganske enkelt ikke til en topplacering som nr. 4.

Ingen Delgado til start

Klassens sidste startende skulle have været spanske Beatriz Ferrer-Salat med Delgado, men parret havde desværre meldt fra. Ikke nogen umiddelbar god spansk melding med OL om blot 3 måneder. Det er ikke H2R bekendt hvad årsagen til frameldingen var. 

Se resultatet af klassen her. 

Indridningsparade, hilsen og smilende nik til sidedommeren (video)

Sådan starter Isabell Werth selvsikker ud på dagens Grand Prix Special vindertur til 80,980%.

Anerkendende klap på halsen under vejs til Emilio, som var tydelig mere afspændt i dagens tur. En lille smule uro et par gange med hovedet i starten af travturen. Sublime piaffe og passage ture, og det er lige før Emilio er foran Isabell ind til den første piaffe. Piaffen startes og først herefter samler Isabell tøjlen op - det var en helt speciel oplevelse at følge.

At se Isabell´s begejstring efter turen siger ALT om hvor meget det betyder når tingene går op i en højere enhed. 

Carola Koppelmann og Deveraux bliver nr. 2 med 74,471 mens Smeyers Molberg og Marcela Krinke-Susmelj bliver nr. 3 med 73,294%.

Se resultatet af klassen her. 

Dilenzio - spændende unghest klar til Louisdor Preis finalen

9-årige Dilenzio finaleklar

Selvom piaffen ikke sidder i skabet endnu, så er der bestemt kvaliteter under vejs for fremtiden. 

Til det efterfølgende interview med Katrin Wüst efter ridtet fortæller rytter og ejer Ursula Wagner, at Dilenzio e. Duino egentlig var købt til en af hendes elever, men istedet overtog Ursula ham. Som 4 års var han til salg, men der var ikke rigtig nogen som ville købe ham, og efter succes senere i bl.a. Bundeschampionatet forbliver han nu hos Ursula Wagner, fortæller hun. 

Nu venter start i den rigtig Grand Prix sport inden det går løs til finalen i Frankfurt til efteråret.