Årets hingsteshow fra Klatte blev en oplevelse ud over det sædvanlige, også selvom man ikke var blandt tilskuerne i hallen som var fyldt til bristepunktet. Clipmyhorse var klar med streaming så hele verden kunne følge med, og så man her dagen efter kan fange op på de hingste som man gerne ville have set eller gense.
High-lights fra aftenens hingste præsentation
Velkomst ved både Henrik Klatte og Andreas Helgstrand, som begge bl.a. gav udtryk for der fælles succesfulde samarbejde.
4 årige Freischütz e. Foundation / Del Martino bliver vist under Severo Jurado Lopez. En hingst som går med god balance og overblik.
3 årige Spotify e. Sezuan / Hotline som jo fornyligt blev indkøbt på den sydtyske auktion blev vist af Søren Wind, og Ulf Möller kunne fortælle at det blot var 10. gang at den store hingst var under rytter. Super ridbar med fin balance.
En af de få "andre" hingste på programmet var Totilas / Jazz sønnen Governor med Adelinde Cornelissen. En hingst som også har udviklet sig super positivt, og som viser de kvaliteter som man ønsker sig af en ridehest.
Fra samme årgang er Grand Galaxy Win som under Severo senest i Den Bosch viste super takter. Masser af udtryk og positiv power, og viser på nuværende tidspunkt flotte changementer og særdeles gode takter for lidt højere samlingsgrad. Ligner lige nu en hingst med hele pakken på vejen mod Grand Prix.
En af publikums yndlinge fra KWPN kåringen var hingsten Jack Sparrow e. Expression / Vivaldi. Det var blot 6. gang med rytter. Super smidig og top ridbar. En hingst som H2R glæder sig meget til at se i Herning.
3 årige NRW fløjhingst Valverde e. Vitalis / Ampere under Severo ser ud til at medbringe hele pakken - udstråling, power og bevægelse - i alle 3 gangarter. En ung hingst som også ser super stærk ud i kroppen.
Den 4 årige For Emotion e. Foundation / Sandro Hit blev igen vist flot frem under Simone Pearce. Selvom han ikke medbringer det mest moderne look, så er der vidst ikke nogen tvivl om både hans gangartsmæssige kvaliteter sammenholdt med et total cool interiør giver optimale betingelser for rytteren.
Den nu 6 årige Don Deluxe e. De Niro / Rosario blev kun vist ved hånd, idet han sidste år pådrog sig en skade og endnu ikke er tilbage i fuld træning.
Franklin e. Ampere / Ferro som nu er 7 år, er bestemt også ved at være voksen. Masser af power, elastik og kvalitet, og som allerede har vist sine avlsmæssige kvaliteter med velgående føl der vil frem i verden.
Aftenens sidste hingst var ikke uventet den 4 årige Revolution e. Rocky Lee / Rouletto. Og her havde chefen, Andreas Helgstrand selv skiftet tøj, og viste den langbende kraftfulde hingst frem på flotteste vis. Skønt at se den store hingst i både højt og lavt gear uden ændring af kvaliteten i bevægelsesforløbet.
Må bare sige at indtil videre var det årets bedste hingste show, målt på kvaliteten af hingstene.