Ungt stutteri med 4 hingste udtaget til Herning
"Vi startede i avlen i 2001, da vi købte Øllerupgårds Chili efter Six Søgård/Voltaire (Santos mormor). Højgaardens Chianti efter Friendship / Six Søgård (Santos mor) var 3. afkom fra Chili. Chili har haft 2 hingste afkom udtaget til Hingstekåring i Herning (Højgaardens De Nir og Højgaardens Levaldi) 3 kårede RDH hoppeafkom, hvoraf 1 er blevet fløjhoppe.
Højgaardens Chianti er også mor til Højgaardens Sir Chantal, efter Sir Donnerhall I, som også var udtaget til hingstekåring i Herning (solgt på aktionen til Kristin Andresen). Og som var reserve til UVM i 2015. Højgaardens Chianti har i år et rigtig dejligt hingsteføl også efter Sir Donnerhall I. Og er nu ifolet med San Amour.
Derudover har vi Højgaardens Donna S efter Don Schufro / Six Søgård, som havde region 3´s bedste hingsteføl i 2015. Højgaardens Zackzimo efter BH Zack / Don Schufro, solgt på Eliteaktionen til Blue Hors.
Højgaardens Santos har altid haft et utroligt godt temperament, han har været sød og nem at arbejde med. Vi arbejder også en del med vores føl / ungheste, så de er trygge og vant til at være i hænder fra start, det er godt givet ud, til når de rigtigt skal til at arbejdes med. Efter han var gjort ryttervant herhjemme, blev han sendt i ridning – og da vi kunne se at han var en hest med stor kapacitet, valgte vi at sælge ham.
Vores mål er fremadrettet, at opdrætte dressurheste af super god kvalitet, på vores gode hoppestamme. I år har vi fået 3. generation efter Chili," slutter Solveig.
Læs mere om Stutteri Højgaardens Heste på deres hjemmeside her.
UVM debutant med 2 heste klar til start
For berider Kenneth Damgaard fra Helgstrand Dressage bliver 2017 udgaven af UVM noget helt særligt - ikke bare debut med en hest. Kenneth skal nemlig repræsentere DV med to 5 års heste Højgaardens Santos og Stenagers Whyatt Earp.
Inden morgendagens første start fortæller Kenneth:
"Vi synes selv at hestene er klar. Og UVM debut for mit eget vedkommende - det er lidt vildt, og en kæmpe oplevelse. Jeg glæder mig til at komme igang og det gør teamet også. Det er fedt vi er afsted i flok, og der er kæmpe opbakning til hinanden," fortæller Kenneth Damgaard.
Note: Helgstrand Dressage har i alt 11 medarbejdere som er klar i Ermelo.