Minderhoud og Flirt med flot World Cup kür sejr i Stockholm

Dagens World Cup blev en klasse bestående af 4 ekvipager som tegnede sig klart for toppen af feltet, mens resten af ekvipagerne tegnede sig for bred middel kvalitet.

I toppen var det fortjent Minderhoud som tog weekendens 2. sejr med Glock´s Flirt. Eneste lille uoverensstemmelse var i den første etter serie hvor Minderhoud ikke kommer rigtigt igang, men efterfølgende alligevel får lavet 11 ettere. Rutineret får han vist endnu en serie med 9 flotte ettere. Super flotte traversader i både trav og galop, hvor Flirt går i flot smidig form. Pirouetter hvor Minderhoud formår bl.a. at ride med høj risiko fra fri galop og vellykket overgang ind i pirouette. Super flot kvalitet af de dobbelte pirouetter. Super skridt ture i afspændt form med overtrædning. 

Patrik Kittel og Scandic viser deres klassiske Depeche Mode kür. Passage og piaffe ture som giver et let og ukompliceret billede. Det ligner umiddelbart lidt en rytterfejl i galoptraversaderne, da der indløber en fejl i den ene omstilling. Finalen er i vanlig stil super stærk.

Adelinde og Parzival lader sig ikke slå af tronen, uanset at man fra sidelinien ikke fornemmer den samme skarphed og smidighed som i tidligere. Det giver sig konkret udtryk i at piaffe turene er aktive men at de ikke er på stedet, ligesom passagen momentvis bliver uens bagi. Pirouetterne bliver også med flere galopspring hvor Parzival springer med samlede bagben.

Agnete og Jojo viser stor sikkerhed og power i deres tur. Eneste lille men i dagens tur er piaffe pirouetten hvor Jojo mister rytmikken en smule. I skridten indløber der et par små travtrin i starten. Flot let form og super flotte serier på buet spor, hvor Agnete får lov at angribe hvert changement uden fejl. Næste stop for Agnete og Jojo er CDI-W i London, Olympia.

Se resultatet af klassen her.