Cassidy og Dufour dansede sig til DM guldet igen

Endnu en triumf i regnvejret for Atterupgaards Cassidy og Cathrine Dufour - foto kredit: Lily Forado

Endnu en triumf i regnvejret for Atterupgaards Cassidy og Cathrine Dufour - foto kredit: Lily Forado

Stutteri Atterupgaard med guld og sølv

Selvom om det konkurrencemæssigt er blevet det sene efterår for nu 18-årige Atterupgaards Cassidy, så havde han og Cathrine valgt ikke at lade konkurrenterne få fornemmelsen af at der blev givet ved dørene.

Dagens flottest kür, både teknisk men også både koreografien og musikken var i en anden liga end konkurrenterne. Når man når til en kürfinale til et mesterskab skal den del også bare spille. Gårsdagens rust var banket af og rutinen sejrede sammen med kvalitet og harmoni.

Sølvmedaljen tog Nanna Merrald og endnu en Atterupgaard hest nemlig Atterupgaards Orthilia. Selvom om partnerskabet stadig er ret nyt formår Nanna fra gang til gang at føle sig bedre og bedre ind på Tille, og selvom der sniger sig en fejl ind i toer serien, er harmonien intakt hele vejen i dag og det er en ekvipage som klær hinanden.

Et enestående resultat for Stutteri Atterupgaard, som med to top heste øverst på podiet i 2021 cementerer stutteriets målrettede avlsarbejde, og samtidig beviser det også vigtigheden af når de bedste heste får mulighed for at udvikle sig sammen med de bedste ryttere.

På bronzepladsen melder Daniel Bachmann Andersen sig sammen med den blot 9-årige Marshall-Bell. Det er tydeligt at Marshall har brug for Daniels rutinerede guidning hele turen rundt i dag, og den opgave bliver løst flot. Marshall ligner en der synes at musikken bliver lige rigelig spændende til en start, og fra at der er lettere eksplosionsfare da Daniel vender ad midten, til at “alt” er under kontrol igen går der ikke mange sekunder er imponerende redet af Daniel. Under vejs ser det ud som om at Daniel bliver prøvet af på hans rutine, og forsøger at ride turen lidt efter princippet “less is more”, og som langt hen ad vejen lykkedes ret flot, men med små momenter hvor Marshall bare vil lidt for meget af det hele endnu, og vinklerne stadig skal modelleres lidt mere til i rammen. Feltets yngste hest og kür debut må siges at være godkendt præstation.

Positiv overraskelse lige udenfor medaljerne i dagens kür

Årets største positive overraskelse stod Marianne Helgstrand med Super Mario for. Fra gårsdagens Grand Prix som ikke var helt så poleret som Marianne helt sikkert havde trænet mod, til dagens kür hvor alting lykkedes flot, var ikke skrevet i DM kortene. Flot debut DM til ekvipagen samtidig med at det var den mest harmoniske DM tur som Marianne har vist til dato. Parret slutter som nr. 4 i küren og som samlet nr. 7.

Grand Prix Special

Også i år var der Grand Prix Special på programmet som “trøst” klasse for de ekvipager som ikke nåede med blandt de 15 i kürfinalen. Klassen var dog også åben for øvrige ekvipager.

For to ekvipager, nemlig Daniel Bachmann Andersen med Fanalino og Lone Bang Larsen med Thranegårdens Rostov, var det en super mulighed for at komme til start igen, da de jo begge havde heste kvalificeret til kür finalen. For både Daniel og Lone var deres Special heste dem med mindst rutine, men fra H2R´s vinkel to heste som man nemt kunne se i mesterskabs sammenhæng indenfor den kommende årrække. Daniel vinder Specialen med 75,490% mens Lone bliver nr. 2 med 71,895%.

Flot DM med “afstand”

Selvom arrangørerne frem mod DM-stævnet hele tiden har været oppe mod gældende corona restriktioner, og der i sidste øjeblik var åbnet yderligere op, valgte man ikke at åbne op for publikum, men som planlagt give mulighed for at man kunne følge med i hele stævnet hjemme fra sofaen via Zibrasport.

Ros til arrangørerne af stævnet som blev afholdt med vanlig DM niveau, selvfølgelig også takket være opbakning fra sponsorerne.

Her findes alle resultater fra DM stævnet.