VIDEO - Når tingene går op i en højere enhed

Vinder af national Grand Prix på Blue Hors fredag UNO Day Sun og Kenneth Damgaard

Berider Kenneth Damgaard har lavet hele arbejdet siden han overtog den smukke sorte guldmedaljehoppe UNO Day Sun e. UNO Don Diego / Blue Hors Rosoff som 4 års.

Den nu 9-årige Grand Prix hoppe som i daglig tale hedder Dolly, har haft en uddannelsesmæssig historie som kan give de fleste ryttere grå hår, under vejs med udfordringer som har krævet ekstra kreativitet. Kenneth har hele tiden haft troen på den laksorte hoppe, som jo har vist høj kvalitet gennem hele sin uddannelse, og da Kenneth samtidig har haft fuld opbakning under vejs fra avler og ejer Joan Andreasen, var glæden naturligvis ekstra stor efter lørdagens første nationale Grand Prix sejr.

Ekvipagen har været med fremme i championaterne og har haft en imponerende karriere i lille tur, hvor parret sluttede værdigt af med dobbelt sejr til det internationale stævne i Kristianssand i Norge tilbage i april måned i år. Derefter stod træningen på Grand Prix, hvor den største udfordring har været at kunne få lov at hjælpe Dolly når Kenneth var i sadlen, da hun har været rigtig fin til at piaffere ved hånd, fortæller Kenneth. Det var blot parrets 4. start i Grand Prix.

Nyd ekvipagens flotte Grand Prix sejr herunder.

Link til video her.