Individuel sølvmedalje til Helene Melsen med Aston Martin til de Nordiske Mesterskaber

Finaledag i Finland

BRONZE - Helene Melsen/Aston Martin - GULD Caroline Darcourt/Paridon Magi - BRONZE Kristian Von Krusenstierna/Languedoc. Photo credit: Karin NIssen

BRONZE - Helene Melsen/Aston Martin - GULD Caroline Darcourt/Paridon Magi - BRONZE

Kristian Von Krusenstierna/Languedoc. Photo credit: Karin NIssen

Om dagens præstationer fortæller Karin Nissen:

"Helene havde en super flot tur med fortjent sølvmedalje. Jeg havde en fin tur, men desværre med småfejl - det kostede dyrt. Malene havde også en fin tur. Mai så jeg desværre ikke. Men hun sagde der var lidt små ting i programmet. Men alt i alt har det været en fed tur. Vi kan desværre først komme med båden imorgen så vi må tage en dag mere heroppe. Men omvendt er hestene så friskere til turen," slutter Karin Nissen af med fra 2016 udgaven af de Nordiske Mesterskaber i Finland.

Dagens sølvvinder Helene Melsen fortæller:

"Min tur idag var uden store øvelsesfejl, men han kunne måske være lidt bedre i formen, men jeg er rigtig godt tilfreds med vores indsats til mesterskabet."

Super stævnehest

"Aston er fantastisk er sød og nem at have med. Han kan være enorm hingstet derhjemme, men ude i byen er han så blid. Og så er han bare en guttermand på banen."

Mere end bare ridning

Helene er fornyligt blevet mor for 2. gang, og der er derfor mere end bare ridning på programmet, for at få kabalen til at gå op.

"Jeg kunne ikke gøre det uden min mor og min mand. De passer børnene, når jeg rider og er i stalden. Så er det lidt svært at være social med holdet, og jeg får heller ikke set så meget ridning. Men det er vigtigt for mig, at det er hyggeligt for hele familien at være til stævne, så det er lidt en ferie." 

Nu venter en meget lang tur hjem mod Danmark, inden den står på lidt velfortjent ferie til Aston Martin. 


 

 

Belantis med en "uddannelsestur" i dagens Intermediaire I

Selvom pointtavlen ikke viser vinder procenter så er det alligevel på mange måder stadig en vinder.

Den blot 7-årige DSP Belantis med Isabell Werth i sadlen kommer flot fra start. Super let og ubesværet travtur, med ekstraordinære øgninger, super afspændt fri skridt. I galoppen kommer der en lille fejl i det første changement i zig-zag galoppen, mens han går i stå i afkortningen frem mod den første galoppirouette. Begge serier er vellykket selvom den sidste afspændthed stadig mangler, så er det flot form og udtryk.

Den sidste overgang til trav ved C udebliver, og istedet for at acceptere at det ikke lykkedes og ride videre derfra, så vender Isabell Werth ind over midten og tager en fejlridning, springer an i galop og kommer med overgangen en gang til - denne gang uden problemer. Det er giver turen et helt præcist billede af hvad det nemlig er - dressur!

Et kig på delkarakterne giver en del forvirring, da der tydeligt bedømmes både før "fejlridningen" og efter "fejlridningen" i øvelse 23, mens de tilhørende overgange bedømmes før "fejlridningen". 

Øvelse 23: CM samlet trav - MXK fri trav - KA samlet trav

E 1 - H 9 - C 1 - M 6 - B 7,5

Øvelse 24: Overgange C M og K

E 2 - H 3 - C 3 - M 1 - B 4

Note

Hvorvidt den ene eller den anden bedømmelse er korrekt har H2R forespurgt en af vores danske topdommere H.C. Matthiesen om. 

"Da øvelse 23 er en sammensat øvelse med flere elementer, som det er i tilfældet her, og hvis overgangen til trav ikke vises inden der vendes skråt igennem for den frie trav, så er øvelsen at bedømme til 1, og den efterfølgende overgangskarakter til 3 bagefter og minus 2% for fejlridningen". 

Og der bedømmes naturligvis alene efter 1. forsøg, uagtet at gentagelsen er i orden.

UVM ekvipager klar fra Danmark

5 års

  • Rockson e. Blue Hors Rockefeller / Sorento - Severo Jurado Lopez
  • Heiline´s Danciera e. Fürstenball / De Niro - Carina Cassøe Krüth
  • Jukebox e. Jazz / Rubinstein - Michael Søgaard
  • Kamar´s Don Noir Hit e. Blue Hors Don Romantic / De Noir - Morten Petersen

Reserver:

  • 1. Kut´n Move e. Imperio / Le Rouge - Bettina Laisbo
  • 2. F.A. Hallow e. Tailormade Temptation / Solos Landtinus - Lotte Straarup

 

6 års

  • Vincent Maranello e. Blue Hors Zack / Blue Hors Future Cup - Thomas Sigtenbjerggaard
  • Fiontini e. Fassbinder / Blue Hors Romanov - Severo Jurado Lopez
  • Kipling e. Hofrat / Hohenstein - Anne Troensegaard
  • Wilson Stensvang e. Wilkens / Blue Hors Don Schufro - Sanne Henningsen

Reserver

  • 1. Fürstenblick e. Fürstenball / Bernstein - Jan Møller Christensen
  • 2. Fredensdals Fountain e. Fürstenball / Stedinger - Michael Søgaard

7 års

  • Gørklintgårds Quantico e. Quaterback / Carpaccio - Nanna Merrald
  • Slæbækgaards Santino e. Sir Donnerhall I / Carano - Michael Søgaard
  • Elmegårdens Rivaldi e. Blue Hors Rush Hour / Resident - Mette Petersen
  • Sezuan e. Blue Hors Zack / Blue Hors Don Schufro - Dorothee Schneider

Reserver:

  • 1. Quater Boy e. Quaterback / Blue Hors Don Schufro - Nanna Merrald
  • 2. Roberto e. Blue Hors Don Romantic / Londonderry - Lotte Straarup

Svenskerne er klar med 2 nye unge landsholdsekvipager til Rio

Både Patrik Kittel og Tinne Vilhelmson-Silfvén fik jo for præcis en måned siden deres endelige udtagelse i hus fra det svenske rideforbund. 

I dag blev så de to sidste team ekvipager offentliggjort - nemlig Therese Nilshagen med Dante Weltino OLD og Juliette Ramel med Buriel K.H. Og det kommer måske lidt overraskende inden det internationale stævne i Falsterbo som er i næste weekend, men bestemt en fantastisk beslutning, da de to ekvipager dels har vist en formkurve som har været stødt stigende over året, men også at de nu også har "arbejdsro" frem mod Rio.

Beslutningen om det endelige team er taget i samarbejde mellem team chef Bo Jenå og Kyra Kyrklund som er tilknyttet som supervisor.

Læs hele nyheden fra det svenske forbund her. 

Blue Hors vært for championatsfinalerne 2017-2019

Nyhed på DRF i dag

Når finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater For Ungheste powered by Pavo & Everhorse skal afgøres i 2017, 2018 og 2019, bliver det Blue Hors i Randbøl, der kommer til at lægge ridehal og finalestemning til. Dansk Ride Forbund har besluttet at tildele finalerne til Blue Hors for en treårig periode fra 2017, og dermed bliver 2016 sidste år i denne omgang, hvor finalerne afvikles ved Odense Horse Show.

Det bliver godt

Flere arrangører har søgt om at blive vært for finalerne, og det er Springudvalget og Dressurudvalget, der har vurderet ansøgningerne. Udvalgene har udarbejdet hver en indstilling til bestyrelsen, som har vurderet dem og besluttet at tildele finalerne til Blue Hors for en treårig periode. Finalerne afvikles i efteråret ved en samlet indendørs event.

”Det er glædeligt, at vi har fået ansøgninger fra flere gode arrangører, og vi har fået gode indstillinger fra udvalgene. Vi har valgt at følge udvalgenes anbefaling om at tildele finalerne til Blue Hors, som har faciliteter og kapacitet til at skabe en fantastisk ramme for vores finaler. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle ansøgere for interessen, og vi glæder os meget til at opleve finalerne i Randbøl næste år,” siger Ulf Helgstrand, formand for Dansk Ride Forbund.

”Vi glæder os utrolig meget til at være vært for unghestechampionaterne og er stolte over, at Dansk Ride Forbund har tildelt os denne prestigefyldte opgave. Vi har ambitiøse planer for arrangementer på Blue Hors, og et fælles championat for både de unge spring- og dressurheste passer perfekt i vores koncept. Championatet på Blue Hors bliver en intens weekend med fuld fokus på de unge heste,” siger Christian Struck, Sport- og Eventmanager på Blue Hors.¨


Vilhelmsborg var også med i "kampen" om championatsfinalerne

Om finalerne til Blue Hors udtaler direktør for Vilhelmsborg Casper Cassøe Krüth: "Selvom finalerne ikke kommer til Vilhelmsborg i denne omgang, så bliver det helt sikkert fantastisk når finalerne skal afholdes på Blue Hors, som jo også har optimale faciliteter for for både heste og ryttere - vi glæder os til championatsfinalerne på Blue Hors!"

De danske seniorer ligger godt til individuelt i Finland

Helene Melsen og Malene Ebbesen som nr. 2 og 3.

Grand Prix Specialen bød på lidt forskelligt idag, fortæller Karin Nissen.

"Helene, Malene og jeg selv red alle over 70 %, men da jeg havde en ærgerlig fejlridningen, der ifølge de nye FEI regler koster 2% i fradrag - kostede en placering i dag. Mai havde idag lidt ærgerlige fejl der kostede den sidste placering.

I morgen lørdag er der en tiltrængt hviledag, og søndag går det løs med fornyede kræfter."

Se resultatet af dagens Grand Prix Special her. 

Helene Melsen, Caroline Darcourt og Malene Ebbesen til dagens præmieoverrækkelse. Photo credit: Karin Nissen. 

Helene Melsen, Caroline Darcourt og Malene Ebbesen til dagens præmieoverrækkelse. Photo credit: Karin Nissen. 

Kiss Me med Dorothee Schneider vinder foran Belantis med Isabell Werth

Den 10 årige hoppe Kiss Me e. Kaiserkult / Sandro Hit med Dorothee Schneider vinder dagens Prix Sct. Georg i Fritzens i Østrig foran Isabell Werth som debuterede med hingsten DSP Belantis. 

Kiss Me går en let og ubesværet trav tur i god balance. Skridten kunne man godt ønske sig lidt mere rummelig. Super flotte serier og god pirouetter i galoppen. Parret efterlader et harmonisk og ubesværet billede. 75.684%

Isabell Werth med den blot 7-årige DSP Belantis e. Benetton Dream / Expose giver et fantastisk billede for fremtiden, selvom tingene ikke er helt på plads endnu. Fantastisk form, super letbenet og aktiv af jorden, med flotte side bevægelser og øgning i særklasse. God skridt tur, hvor den 2. pirouette ikke bliver helt i den rigtige form. Changementerne er ikke helt afspændte endnu, og der indløber efter i 3´er serien. På vej ind i den 2. galoppirouette mistes energien lidt, men det er tydeligt at den tager Isabell på sin kappe, med et anerkendende klap på halsen. Parret slutter med 73,868%.

Den 10-årige DV vallak Dolany e. Don Schufro / Rubinstein med Nathalie zu Sayn-Wittgenstein i sadlen bliver placeret som nr. 4 med 70,605%. Parret kommer lidt skidt fra start da Dolany galoppere ud af indridningsparaden, men derfra en flydende og ubesværet tur uden fejl. Begge skridt pirouetter mangler lidt mere balance og korrekt rytmik. En lille usikkerhed ind mod den første galoppirouette men som Nathalie rutineret løser uden problemer. 

Se hele resultatet af klassen her. 

 

De danske ladies tog team GULD til de nordiske mesterskaber i Finland i dag

Nogle gange taler billeder sit helt eget sprog

photo credit: Karin Nissen
Malene Ebbesen, Mai Tofte Olesen, Kimi Nielsen, Karin Nissen og Helene Melsen. Photo credit: Karin Nissen

Malene Ebbesen, Mai Tofte Olesen, Kimi Nielsen, Karin Nissen og Helene Melsen. Photo credit: Karin Nissen

Dagens korteste og mest præcise beskrivelse af de 4 guld ladies

"Alle havde en fantastisk ridetur idag. Hestene var med os hele vejen rundt. Stemningen er rimelig god kan jeg love dig for," fortæller Karin Nissen fra danskerlejren i Finland.

Sidste afpudsning af britterne inden OL

CDI3 i Hartpury 8. og 9. juli

Selvom det er sidste afpudsning af britterne inden OL, så er det rent faktisk første gang at Charlotte Dujardin og Valegro rider ad midten siden sidste sommer til EM i Aachen.

Udover Valegro, Nip Tuck og Atterupgaards Orthilia, så mangler britterne endnu at udpege deres 4. mand til holdet. 

Næste weekend går Grand Prix klassen fredag kl. 14.30 UK tid (13.30 DK tid) mens Grand Prix Specialen går søndag kl. 12.30 UK tid (11.30 DK tid). Küren er programsat til lørdag aften (endnu uden endeligt tidspunkt). 

Stævnet kan følges via livestreaming og vil naturligvis trække ekstra opmærksomhed med Valegro og Charlotte Dujardin til start. 

Alle links til stævnet incl. live streaming finder du via kalenderen på H2R

Se hele deltagerlisten her, som også er med Ulrik Mølgaard og Michigan.


Super aften træning til alle danskere i Finland

Melder klar til konkurrence

"Status på aften træningen er super god. Hestene befinder sig godt på banerne. De er ikke trætte så vi er faktisk lidt spændte på imorgen."

Rustique for et velfortjent bad efter træningen. Photo credit: Karin Nissen

Rustique for et velfortjent bad efter træningen. Photo credit: Karin Nissen

"Mike Kohlschmidt, Michael Søgaard og Rune Willum er også ankommet, så trænerne er i kørt stilling", fortæller Karin Nissen.  

Donna Silver og Rose Bang Henriksen skridter varm på konkurrencebanen. Photo credit: Karin Nissen.

Donna Silver og Rose Bang Henriksen skridter varm på konkurrencebanen. Photo credit: Karin Nissen.

Og Rune Willum er også klar. Photo credit: Karin Nissen

Og Rune Willum er også klar. Photo credit: Karin Nissen

Team Grand Prix klassen starter i morgen kl. 14.30, hvor Helene Melsen og Aston Martin er første ekvipage. Se start listen her. 

Danske senior ekvipager klar til team konkurrence i morgen

Karin Nissen fortæller fra DK-lejren i Finland:

"Alle GP heste igennem vet. check uden problemer. Så nu står den på træning fra os alle her til aften på konkurrence banen."

Photo credit: Karin Nissen

Photo credit: Karin Nissen

Hygge i danskerlejren

"Vejret er super godt med 24 grader. Der er ret mange fluer, men det må man forvente i Finland, men dog ingen insekter i stalden så det er skønt.

Vi er indkvarteret i hytter hvor alle danskerne bor sammen. Så vi har mulighed for at købe ind og få "normalt" mad, så det er ret dejligt. Det er hyggeligt at vi alle er samlet pony, junior, youngrider og seniorer."

Photo credit: Karin Nissen

Photo credit: Karin Nissen

25 timers transport er veloverstået

Nordiske mesterskaber i Finland den kommende weekend

For seniorerne er programmet følgende:

Torsdag kl. 15.15 - team Grand Prix

Fredag kl. 15.15 - Grand Prix Special

Søndag kl. 14.45 - Grand Prix kür

De danske seniorer er: Karin Nissen med Eno, Mai Tofte Olesen med Rustique, Helene Melsen med Aston Martin og Malene Ebbesen med Miro.

Med Nissen på tur til Finland

Desværre vil der ikke være livestreaming fra mesterskaberne, men istedet har berider Karin Nissen indvilget i at holde H2R læserne lidt opdateret under vejs.

"Vi har haft en super tur herop - faktisk ingen trafik.

Vi valgte at lave det første stop allerede efter 4 timer, så det passede med fodring m.m. Videre derfra til et ridecenter lige omkring Stockholm, hvor vi gjorde hvil i ca 3.5 time. Derfra gik turen til færgen i Kapellskär.

Photo credit: Karin Nissen

Photo credit: Karin Nissen

Her ventede ca. 20 hestetransportere på at komme med. Det var helt vildt. Sejlturen forløb uden problemer, og vi havde lavet en boks i vores transport så Eno kunne placere sig som han ville. Han var super nem at rejse så langt med. 

Photo credit: Karin Nissen

Photo credit: Karin Nissen

Vi ankom heroppe kl 12.30. Hestene står i superfine bokse og vi blevet taget godt imod. Desværre viste det sig at konkurrencebanen kun var åben for de danske ryttere mellem kl 12 og 13. Hvilket var rimelig vanskeligt, da vi nærmest ikke var ankommet der. Men en meget sød og behjælpelig steward fixede, at vi kunne ride sammen med de finske ryttere inden banerne blev lukket.  

Photo credit: Karin Nissen

Photo credit: Karin Nissen

Eno virker tilpas til trods for de 25 timers rejse. Han har fået en god skridt tur på banen, og ganske let arbejde så han føles rigtig godt tilpas. Efterfølgende var det massagedækkenet som han nød i fulde drag. De andre danskere er også velankommet, og alt i alt ånder alt ro og fred."

Photo credit: Karin Nissen

Photo credit: Karin Nissen

I morgen mellem 16.00 og 18.00 er der vet. check.

 

 

 

 

Online magasin fra DM

Hestemagasinet var i fredags online med deres første udgave af et e-magasin, om det netop afholdte DM for seniorer og DM for para dressur.

Omend ikke "live nyheder" så ihvertfald høj aktuelle nyheder og historier fra mesterskaberne, som fortjener fuld fokus nu.

Ansvarshavende redaktør for Hestemagasinet Thomas Bisgaard fortæller om baggrunden for det nye online e-magasin bl.a. er:

"Det er bare blevet gammeldags at bruge plads i den trykte udgave, fordi når magasinet udkommer mindst 14 dage efter, og ofte længere tid efter, så er nyhedsværdien af en begivenhed jo nu om stunder gået tabt. De læsere der interesserer sig for det, har allerede orienteret sig, og de andre gider ret beset ikke læse om det.

Istedet vil vi hellere trykke de gode historier, dem man kan lære noget af, men der har vi jo brug for de gode ryttere, så det giver mening af dække begivenheder som DM."

Ierland klarede den desværre ikke

Nyhed på Helgstrand Dressage i dag

Søndag aften fik Ierland desværre et tilbagefald efter den operation, som han gennemgik for 2 måneder siden. Ierland blev kørt til Højgaard Hestehospital, men han stod desværre ikke til at redde.

Vi er utrolig kede af at miste, denne fantastiske unghingst, som vi er overbeviste om ville have haft en spændende fremtid foran sig. Han var en hingst med en stor personlighed, og som fra starten har været en "darling" i stalden.

Succesfuld følskue på Blue Hors for avler og ny ejer

I lørdags var der samlet knap 120 føl til bedømmelse på Blue Hors. Et kig i programmet vidnede også om, at mange af føllene var til salg. 

For tyske Dr. Kerstin Klieber fra Dressurstall Sandbrink var dagen sat af til et besøg på Blue Hors, dels for at hilse på hendes tidligere hingst Blue Hors Farrell, men også for at tage et skarpt kig på de mange føl.

Turen blev andet end forgæves

Det skarpe øje som Kerstin er kendt for at have, uanset om det er føl eller ungheste fangede også et par af føllene - særligt katalog nr. 205 et mørkebrunt hingsteføl efter Blue Hors St. Schufro / De Noir / Michellino, avlet af Stutteri Aalykke i Vejen.

Så det var bestemt de 7 timers føl kiggeri samt de tilhørende 900 km i bil værd, fortæller Kerstin når hun nu for 2. gang kan kalde sig ejer af en Dansk Varmblod.

Klieber´s første DV´er var JJ Jaguar avlet af JJ Horses i Norge, som var efter Jazz/Deemster, som blev solgt sidste år på auktion i Wellington i USA.

Det handler om at slå til

Efter at have set hingsteføllet til præmieoverrækkelsen og fanget et par momenter på video, var Kerstin målrettet i kulissen for at fange avlere og ejere, mor og datter, Suzi Fischer Sørensen og Christina Fischer Urup. Lige i Kerstins fodspor var auktionsteamet fra den hollandske følauktion Borculo.

Om salget af Aalykkes Schokolade fortæller Christina Urup: "Ja, Kerstin var hurtig og vi er rigtig glade for at have solgt ham til hende. Aalykkes Schokolade's mor Katholt's Libra er jo søster til UVM-deltager Katholt's Bossco og vi var så heldige at få lov at købe hende sidste år af avleren. Vi ifolede hende så med Blue Hors St. Schufro og det er hun blevet igen i år.

Vi glæder os meget til at følge hans udvikling og videre færd, og det er jo altid spændende når man sælger et føl til en rigtig skarp indkøber."