Sejr i Bundeschampionat kvalifikationen for 5 års heste til Daytona Platinum med Lukas Fischer

image.jpg

Dagens dommerpanel var tydeligt helt anderledes stemt end gårsdagens i 6 års kvalifikationen.

Hele 5 års klassen med generelt rigtig gode bedømmelser. Den store sorte hingst Daytona Platinum e. Dante Weltino / Charon som nu rides af Lukas Fischer, kender vi jo under Maik Kohlschmidt som red hingsten til den danske championatsfinale sidste år til JBK.

Ekvipagen viser en super flot og velbalanceret tur. Uden at overdrive kan man vidst godt sige at Lukas Fischer sidder så stille som det overhovedet er muligt. Super flot samspil mellem hånd og sæde giver en flydende og udtryksfuld tur.

Parret slutter med en samlet score på 8,9, fordelt med 9,0 trav - 8,5 skridt - 9,0 galop - 8,5 ridelighed - samlet indtryk 9,5.

Claudia Rüscher og holstenerhingsten Champagner e. Catoo/Aljano giver et imponerede billede. Super velredet i en dejlig lukket form. Dejlig naturlig smidighed i både trav og galop og med en taktmæssigt god skridt. Parret er direkte klar til finalen.

Endnu en direkte finalehest som gav et super godt billede, var Bourbon e. Bonifatius / Don Vino. Ukompliceret og naturlig smidig med den lethed i bevægelsen som man ønsker sig for nutiden heste.

En af dem som ikke nåede med i finalen var SilberStern e. Silbermond / Raphael med Annabel Frenzen. Selvom pointtavlen ikke viste mere end 8,0 som samlet resultat, så er SilberStern en naturlig stærk hest med power og udtryk, som ser ridbar ud og går med overskud. 

Se resultatet af hele klassen her. Det er blot de 12 bedste som er direkte finale klar. 

 

 

 

 

7 følauktioner i Holland i september

Hollænderne er klar med hele 7 følauktioner i løbet af september måned. 

2 auktioner er allerede afholdt

Eliteauktionen i Borculo blev som bekendt afholdt den 25. august med toppris til 35.000 euro for hingsteføllet med katalog nr. 89 efter For Romance / Fidertanz. Se resultatet af auktionen her.  

Star Sale Auktion den 26. august med toppris til 31.000 til hingsteføllet med katalog nr. 53 efter Govenor / Flemmingh - solgt til Danmark. Se resultatet af auktionen her. 

 

Nedenstående auktioner finder du selvfølgelig også via H2R kalenderen med link til de auktuelle kollektioner. 

 

Bundeschampionatet 2016 er skudt i gang med 6 års kvalifikationen i dag

Dommerne havde valgt en noget skarp linie, som bevirkede at det var svært nok bare at opnå 8,0 i samlet resultat, uagtet at alle ekvipager jo som bekendt er kvalificeret med mindst 8,0 for at nå til finalestævnet. 

Danske Kristine Møller og hendes Standing O´vation e. Imperio leverede en super super flot tur. Eneste lille men var parade med tilbagetrædning som bliver med en smule spænding og poweren frem mod det sidste changement er måske en anelse for skarp, men alle changementer er i top kvalitet, som man kun kan drømme om med en fuld rutineret hest. Skridten som fra kameravinklen ses som helt rentaktet og aktiv, bedømmes til blot 6,5. Ekvipage slutter med 7,70 og skal dermed en tur via trøstfinalen og kæmpe om de 3 sidste pladser til finalen i alt 15 ekvipager. 

De 12 bedste fra kvalifikationen er direkte videre til finalen. 

Skønt når følelserne får frit spil (video)

Weekenden på Vilhelmsborg bød på masser af glædelige overraskelser

Det er fantastisk at opleve de danske varmblodavleres entusiasme og flid samlet på ét sted til det årlige Eliteskue på Vilhelmsborg.

Nyd både Joan Andresen fra Stutteri UNO og Kristine Munch Sinding fra Stutteri Atterupgaard - det er avlerbegejstring med alle følelserne udenpå tøjet. 

Stutteri Atterupgaard ved Kristine og Michael Sinding modtog velfortjent opdrættermedalje i guld for deres fantastisk avlsarbejde af Atterupgaards Cassidy, Smeyers Molberg og Atterupgaards Orthilia - alle 3 deltagere ved OL i Rio. En flot hædring af avlerparret og med super timing til eliteskuet. 

4 nyudnævnte guldmedaljehopper (video)

Hvis du ikke sad med i hallen i weekenden på Vilhelmsborg hvor der bl.a. blev udnævnt 4 nye guldmedaljehopper, så har du alligevel chancen for at høre beskrivelserne af dem herunder.

Generelt var det et eliteskue med en rigtig god linie i bedømmelserne og udnævnelserne, men alligevel blev det med et noget uklart valg af den 5-årige hoppe Nørregårds Famous e. Don Romantic / Fürst Heinrich som ikke medbringer egne præstationer, senest med championatskvalifikationen på Vilhelmsborg med en samlet score på 7,70, i modsætning til den inviterede 5-årige Heiline´s Danciera e. Fürstenball / De Niro som netop er blevet nr. 4 til UVM i Ermelo, og som til trods blot opnåede en sølvmedalje. 

Seks nye guldmedaljehopper

Årets dressurbetonede hoppe: Straight Horse Sezuanna fra Straight Horse ApS, 3450 Allerød.Photo credit: Ridehesten.com

Årets dressurbetonede hoppe: Straight Horse Sezuanna fra Straight Horse ApS, 3450 Allerød.

Photo credit: Ridehesten.com

 

Dansk Varmblod pressemeddelelse

Ved Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue på Vilhelmsborg blev seks unge hopper meget velfortjent tildelt opdrættermedalje i guld. Årets Dressurbetonede Hoppe, Straight Horse Sezuanna, fremstod ikke desto mindre i en liga for sig.

Dansk Varmblods Equsana Eliteskue blev afsluttet med præsentationen af seks helt ekstraordinære hopper – to springhopper og fire dressurhopper – af en særlig kvalitet, der indbragte dem guldmedalje.

Fremragende springhopper

Det var på forhånd klart, at Stutteri Ask ville få årets springbetonede hoppe i stalden, for begge hopper i finaleringen er opdrættet på Stutteri Ask. Dommerne havde valget mellem den ædle, feminine Beezie Ask e. Cavall Ask/Clarimo og kapacitetshoppen Charetta Ask e. Favorit Ask/Caretino, som kommer ud af en særdeles præstationsstærk hoppestamme, hvor moderen Charett Ask har gået international Grand Prix. Valget faldt på Charetta Ask, som sprang med stort overblik og kapacitet og opnåede 9,5 i teknik og 10 i kapacitet.

International topkvalitet i dressur

Publikum og dommere var slet ikke i tvivl, da årets dressurbetonede hoppe skulle udpeges, da Straight Horse Sezuanna e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro var i en klasse helt for sig. Hun er desuden ud af en særdeles præstationsstærk hoppestamme og helsøster til avlshingsten Sezuan, der er tredobbelt guldvinder ved UVM. Hun blev præmieret som Dansk Hesteforsikrings "gladeste hest" i kraft af årets bedste afprøvningsresultat på hele 948,5 points ved sadelkåringen. Det kom næppe bag på nogen, at avlsledelsen valgte hende til forbundets bedste dressurhoppe i sin årgang, da hun gav et fantastisk billede under rytter og viste høj international kvalitet. Hun er opdrættet af Straight Horse ApS og ejes af opdrætteren samt Andreas Helgstrand. Testrytteren gav hoppen 9,5 i ridelighed og 10 for kapacitet ved afprøvningen. 

Stutteri Uno fik endnu en guldmedalje for den herlige Uno Day Sun e. Uno Don Diego/Blue Hors Rosoff, som af dommerne blev betegnet som fremtidens dressurmodel, feminin og harmonisk. Og så bevæger hun sig med en rigtig god mekanik og en stor smidighed.

Aagaardens Darbie Zalene e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Romantic opdrættet af Brian Grønkjær Bak og ejet af Stutteri Aagaarden opnåede også en guldmedalje. Hun er en komplet hest med en feminin udstråling, og med en taktfast, smidig og rummelig bevægelse med en dejlig op-ad-bakke tendens.

5-årige Nørregårds Famous e. Blue Hors Don Romantic, opdrættet af Ruth Knudsen og ejet af Janni Rosenkjær Brolund, fik ligeledes en guldmedalje. Hun er en flot, moderne model med tre smidige og rummelige gangarter, og så viste hun sig ridelig og arbejdsvillig under rytter.

 

 

 

 

Instagram indtryk fra Vilhelmsborg

Gallery Block
This is an example. To display your Instagram posts, double-click here to add an account or select an existing connected account. Learn more

Vilhelmsborg med masser af sport i dag

Inden det går løs med elite hopperne og elite føllene stod fredagen på sport i de flotteste kulisser fra det netop overstået pony EM.

Der var ingen tvivl om at bølgerne fra det helt ekstraordinært flotte stævne stadig gav genlyd, ikke mindst hos ponylandstræner Jette Nevermann Torup og holdleder Rigmor Kristensen. Begge stadig med de brede smil, både pga. de flotte danske dressur præstationer, men ikke mindst pga. hele stævnefoløbet og organiseringen af et så flot mesterskab på dansk jord. Som en ekstra og bestemt ikke uvæsentlig bemærkning, havde den hollandske chef d'equipe Tineke Bartels rejst sig op på chef d'equipe mødet under EM, og rost stævnet som det mest velorganiserede i alle de år hun havde været med. Et cadeau som uden tvivl også vil være plusser i bogen for evt. World Cup finale mulighederne til Danmark.

Det flotteste sensommervejr i 30 grader med en frisk vind, gav ekvipagerne optimale forhold i dagens Prix Sct. Georg hvor Carina Cassøe Krüth og hoppen Audrey viste en korrekt og ukompliceret tur med rigtig fine kvaliteter. Parret blev skarpt forfulgt af den store velgående vallak Ludowitz med Maria Anita Andersen i sadlen. Under vejs er det med flere anerkendende klap fra Maria og en særdeles tilfreds rytter efter sidste hilsen.

Australske Simone Pearce og avlshingsten Bøgegårdens Boney M er et nyere makkerpar. Øvelsesmæssigt med rigtig gode takter og kvaliteter, men under vejs bliver turen med lidt for synlige/kraftige rytter signaler.

Næste uge starter Bundeschampionatet i Warendorf

3 års, 4 års, 5 års og 6 års heste er klar til Bundeschampionatet

Over 900 heste og ponyer dyster i næste uge om den attraktive titel som Bundeschampion. 

Bundeschampionatet starter næste onsdag 31. juli med indledende 6 års klasse og så går det ellers slag i slag med et spændende program som altid er med spændende ekvipager.

Den detaljerede tidsplan for streaming via Clipmyhorse finder du her. 

 

Elitefølauktion i Borculo torsdag og Starsale auktion i Drachten fredag

49 dressurføl er klar til auktion i Borculo og 29 dressurføl klar til auktion i Drachten

Borculo kollektionen præsenteres live via Clipmyhorse torsdag den 25. august kl. 15.00 og selve auktionen begynder kl. 18.30.

Se hele kollektionen til Borculo auktionen her.  

Drachten kollektionen præsenteres kl. 15.30 via Clipmyhorse og selve auktionen begynder kl. 18.30

Se hele kollektionen til Starsale auktionen i Drachten her

Eliteføl auktionen nærmer sig med hastige skridt

44 dressurføl er klar til at komme under hammeren på lørdag kl. 19.30 på Vilhelmsborg.

Lørdag kl. 14.30 er der præsentation af hele kollektionen. Begge dele både præsentationen og auktionen kan følges via livestreaming på Clipmyhorse, og det betyder naturligvis at hvis du har udvalgt dig en eller flere favoritter, kan du kigge med og samtidig også være klar via telefonen når auktionen starter. Hvis du ønsker at byde over telefon kan du kontakte tlf. 87 47 54 17.

En kollektion som tæller topafstamninger på fadersiden og samtidig også præstationsafstamninger på morsiden, med bl.a. afkom efter den 3-dobbelte verdensmester Sezuan samt 1. årgang efter guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy.

Stutteri Gørklintgård i Holsted har hele 3 afkom udtaget til elitefølauktionen, og med hoppeføllet med katalog nr. 409 e. Gørklintgårds Santos med Come Back II som morfar, og katalog nr. 438 et hingsteføl e. Gørklintgårds Santos med Michellino som morfar ligner de begge et par af spidskandidaterne ud fra videopræsentationen.

Men som bekendt er udviklingen jo enorm og forandringerne sker fra uge til uge for de unge føl, så der vil helt sikkert også i år være overraskelser når vi rammer auktionsdagen. 

Se hele kollektionen her.