Ny rytter til verdensmesteren Victoria´s Secret

Anna Kasprzak og Victoria´s Secret er nyt super par

Nyhed på Kasprzak Dressage i dag (here you find the news in English)

Verdensmesteren for 5-årsheste, Victoria´s Secret, kommer i fremtiden til at høre hjemme i Haderslev. Med købet af den underskønne hoppe har Anna sikret sig en hest for fremtiden.

Anna prøvede Victoria´s Secret for første gang tidligere på ugen i forbindelse med et træningsophold hos Andreas Helgstrand, og var med egne ord "helt solgt" fra første færd: "Hun har et fantastisk sind, og jeg fornemmer hun har evner til at nå helt i top," udtaler Anna, der på Andreas´ opfordring har besluttet sig for at ride hoppen i mellemrunden i Dansk Ride Forbunds unghestechampionat i Billund i morgen. Derefter skal hun med Anna hjem til Haderslev.

Victoria´s Secret er efter Vitalis med Fidermark til morfar, og har fået sin grunduddannelse af Isabell Werths elev, Beatrice Buchwald. De vandt tidligere på året verdensmesterskaberne i dressur for 5-års heste under tysk flag, med et karakterer gennemsnit på 9,5. Dommerne roste blandt andet Victoria´s Secret for hendes "super balancerede og elastiske trav, gode overgange og samling". 

Efter verdensmesterskaberne har der været stor interesse for Victoria´s Secret, og tidligere på måneden lykkedes det Andreas Helgstrand at købe hoppen sammen med en partner. Victoria´s Secret nåede netop at stille til start i den sidste kvalifikation af Dansk Ride Forbunds unghestechampionat med Bettina Jæger, og vandt kvalifikationen med et karaktergennemsnit på over 9. 

H2R har fanget Helgstrand

Andreas Helgstrand er selvfølgelig også både stolt og super glad over at Anna matcher Victoria´s Secret så fantastisk. Og selvom der blev talt i krogene omkring indkøbet, så har Victoria´s Secret bestemt ikke skuffet efter hun er kommet til Vodskov. "Det er en helt ekstraordinær hest i både interiør og talent, og så er det ligesom at sidde på Hønnerups Driver", fortæller Andreas.

Anders Dahl og Selten HW vinder CDI3 Grand Prix i Saumur

Dagens højdepunkter stod de danske ekvipager bl.a. for

Dejligt at se de danske ekvipager stå for de bedste ture i dag. Anders Dahl og Selten havde starttid som 2. sidste i klassen. Generelt giver ekvipagen et flot billede og viser en tur med godt overblik. Det flyder godt fra første skridt og kvaliteten bliver understøttet af bl.a. en rigtig fin parade med tilbagetrædning - det efterlader et harmonisk positivt indtryk. God overgang op i den første passage. Den første piaffe bliver en smule for sat og Selten mister balancen en smule, mens den næste piaffe forbliver fint i rytmen med en svag fremadgående tendens. God 2´er serie. I etterne bliver et enkelt changement i midten med samlede bagben. Pirouetterne mangler lidt mere centrering og balance. Flot afslutning ad midten. Parret slutter med 72,380% og vinder klassen fortjent. Skønt at se parret i flot form efter OL. 

Ulrik Mølgaard og Michigan kommer flot fra start. Ulrik rider trav turen med god power og energi, og det er tydeligt at han kan ride Michigan helt ud i gearene i øgningerne. Flot form og kontakt hele vejen. Flot parade for tilbagetrædning, desværre bliver selve tilbagetrædningen lidt skæv. Piaffeturene som tidligere har voldt ekvipagen lidt kvaler ser ud til at være løst, selvom det virker en smule uharmonisk når Michigan kommer fra en stor flot passage med god elevation, og laver en god overgang ind i en lille og lidt for kvik piaffe, men som hele tiden er rytmisk og som flyder godt ud igen. God skridt tur. Og dagens skarpeste frie galop - fuld gas og fuld risiko som lykkedes flot. Der indløber en lille balance fejl i zig-zag galoppen. Gode serier. Gode pirouetter med god kontrol som stadig kan bliver flottere med lidt mere vægt på bagparten. God finale ad midten. Parret slutter med 71,840% som nr. 3 med pladscifrene 1-6-1-7-3.

Karin Nissen og Eno slutter som nr. 9 med 68,300%. Parret kommer godt fra start. Traversader kunne godt ønskes med lidt mere runding. Flot parade for tilbagetrædning men tilbagetrædningen bliver desværre lidt spændt. Den første piaffe og passage tur bliver en smule passiv. God fri skridt med i slutningen tager Eno lige hovedet op for at orientere sig. Generelt en god galoptur i god balance. Begge pirouetter bliver til den lidt store side. God afslutning. 

Dagens nr. 2 bliver franske Stephanie Brieussel med Amorak. Parrets bedste tur til dato, da Amorak ofte bliver for hot i piaffeturene og Stephanie bliver nødt til at gå på kompromis eller der er fejl. I dag lykkedes piaffe turene super godt, selvom de ikke er spændingsfrie, så var det en klar forbedring og en øvelse som ikke gav fejl i dag. 

Henriette Andersen og Flavio slutter som nr. 7 med 69,240%. Lidt forsigtig i trav traversaderne. Flot parade med tilbagetrædning. Gode piaffe ture som er lidt forsigtige og hvor den sidste styrke mangler i trinnet ud af piaffen - flot vinkel i piaffen og et let og ubesværet billede. Overgangen til galop bliver spændt og med fejl. Gode serier og flot sidste pirouette. 

En klasse med 30 startende med en stor andel af franskmænd som for største parten havde det rigtig svært. Svært på den måde at forstå, at hestene manglede generelt smidighed og løsgjorthed til opgaven, som gav sig udslag i vigende bæring og samling, og for mange var der også problember med balancen under vejs.


 

 

 

OPDATERET - Deltagerlisterne for weekendens mellemrunder er klar

OPDATEREDE DELTAGERLISTER FRA MELLEMRUNDE ØST ER NU KLAR VIA LINKET HER. 


 

19. september

Sidste tilmelding frist er først i dag - derfor følger opdaterede lister såsnart de foreligger.


 

Blandt de 4 års mellemrunde deltagere kommer Fürst William og Atterupgaards Botticelli som ligger nr. 1 og nr. 2 på landsplan ikke til start. 

Blandt de 5 års og 6 års er der jo som bekendt ikke krav om at de skal gå mellemrunde, hvis de har deltaget i UVM for Danmark. Victorias Secret bliver i mellemrundet redet af Andreas Helgstrand. 

Se deltagerlisterne for VEST her.

Se deltagerlisterne for ØST her


Fuldt livestreamingsprogram fra JBKHorseshows i Odense

Hvis ikke du har mulighed for at komme til Odense og overvære finalerne for de unge heste, international U25, lille tur og World Cup, så er der alligevel mulighed for at følge med fra "sidelinien" via ZibraSport.

ZibraSport streamer fra alle konkurrencerne i Odense (dog undtaget søndagens World Cup kür, som alene streames via FEI-tv).

Link findes via kalenderen her på H2R.

Se den foreløbige tidsplan for dressuren her. 

CDI4 Grand Prix sejr til Sanneke Rothenberger med Wolke Sieben

Den 17-årige Wolke Sieben viser sammen med Sanneke Rothenberger en fejlfri tur, men den aldrende dame mangler også generelt noget smidighed i turen i dag. I de fleste øvelser kunne man godt ønske sig mere smidighed og aktivitet bag fra, uanset at øvelserne er korrekt udført.

Men pointforskellen i top 5 var alene 15 point fra nr. 1 til nr. 5. Igen i denne weekend er der point lighed mellem nr. 1 og nr. 2 og det betyder at man derefter kigger "collective marks" og ud fra ekvipagen som her har højeste sum findes vinderen. 

Toer serie og zig-zag galoppen drillede de to danske ekvipager

Carina Nevermann Torup og DV guldmedaljehoppen Sirikit e. Hotline viser generelt en god tur, hvor der desværre indløber 3 fejl som koster dyrt i det samlede regnskab. Carina rider frisk til i god stil fra starten og Sirikit spiller fint med. Den første passage er lidt svingende men med god overgang ind i piaffen, mens den efterfølgende overgang ud mangler lidt mere styrke og sikkerhed. Der indløber fejl i toer serien, tællefejl i zig-zag galop og den første pirouette hvor Sirikit har rigelig travlt. Etterne er fine og den 2. pirouette er i god kvalitet. Parret slutter som nr. 11 med 68.440%.

Med afbud fra Amoricello og Thomas Wagner var der en lille pause inden Rustique og Mai Tofte Olesen kom på banen. 

Rustique og Mai kommer flot fra start med super flot indridningsparade og fremadridning. Trav turen flyder godt. Piaffe og passage turene flyder godt med gode overgange. I den 2. piaffe tur bliver Rustique høj i nakken men det forstyrre ikke rytmen. Desværre med lille fejl i starten af toer serien og en lille uoverensstemmelse i zig-zag galoppen. God kontrol og balance i begge galop pirouetter. Let og ubesværet afslutning ad midten. Parret slutter som nr. 10 med 68,980%.

Se resultatet af klassen her. 

Donna Charian og Carina Nevermann Torup placeret i Prix Sct. Georg i Darmstadt-Kranichstein

Flot efterårsvejr til det internationale Prix Sct. Georg felt

Det internationale stævne i Darmstadt-Kranichstein startede i dag med Prix Sct. Georg klasse.

Carina Nevermann Top og den 11-årige Schufro / Rotspon hoppe Donna Charian bliver flot placeret som nr. 6 i det 29 ekvipager store felt. Parret kommer godt fra start og Carina rider frisk til i travturen med god balance og form i volte / traversader. Den samlede skridt bliver en smule spændt og i begge skridtpirouetterne mistes balancen/rytmen lidt. God galoptur med gode pirouetter og serier.

Klassen bliver vundet af hollandske Maries van Baalen med Dion Johnson f. 2008 e. Johnson / Ferro, mens hun også bliver nr. 2 på helbroderen Ben Johnson f. 2006.

Se resultatet af klassen her. 

Video interviews med bl.a. Carl Hester fra weekendens britiske mesterskaber

Som Carl Hester bl.a. fortæller er det altid interessant for folk at se de unge hestes udvikling, som jo potentielt kunne være emner for OL om 4 år. Både Uthopia og Valegro har jo været med til de britiske mesterskaber fra de var helt unge også. 

Spencer Wilton og medejer af Super Nova II Jenny Goodman.

Alan Davies havde en ekstra travl weekend til de britiske mesterskaber.

Masser af nye tiltag/planer på vej i britisk dressur.

Turen går til Damstadt i Tyskland og Saumur i Frankrig for nogle af de danske ekvipager den kommende weekend

Turen går til Damstadt for Carina Nevermann Torup og Mai Tofte Olesen i den kommende weekend

Den kommende weekend er der internationalt stævne med både CDI4 og CDI1 samt juniorer og ungryttere i Damstadt som er beliggende lidt syd for Franfurt. 

Hele stævnet kan følges via livestreaming, og starter allerede fra på torsdag med Prix Sct. Georg fra morgenstunden efterfulgt af Grand Prix.

Find alle nyttige links via H2R kalenderen. 


Turen går til Saumur for Karin Nissen med Eno, Anders Dahl med Selten HW og Ulrik Mølgaard med Michigan.

Umiddelbart ser det desværre ikke ud som om man kan følge stævnet via livestreaming, men hvis vil der naturligvis være link på H2R kalenderen. 

Præsentation af NRW elitekollektionen i går aftes

Mandag aften var der livestreaming af præsentationen til NRW elite auktionen

Selvom man via video præsentationen helt sikkert har udset sig nogle favoritter, så er den allerbedste mulighed for at se hestene i naturlig gear og form via præsentationen fra i går.

Katalog nr. 20 Dillon e. Duisenberg / Samrant - 3 års vallak, som bevæger sig i god form, med naturlig elastik og smidighed i alle 3 gangarter. Ser fin ud på tøjlen og virker også upåvirket af omgivelserne. 

Katalog nr. 14 Fürst Kilver e. Fürstenball / Fürst Piccolo - 3 års vallak, i god naturlig form, dejlig balance og rytme i alle 3 gangarter. Man kunne godt ønske sig lidt mere frihed i skulderne.

Katalog nr. 50 Djourou e. Damon Hill / Florencio - 3 års vallak, som endnu ikke har balancepunktet helt på plads, men som bevæger sig ubesværet.

Katalog nr. 6 Finley e. First Selection / Ehrentusch - 3 års vallak som bevæger sig let af jorden med dejlig rytmik i trav. Galoppen mangler lidt mere rummelighed bagfra, men laver gode runde forknæ. God skridt. 

Katalog nr. 36 Earlena e. Ehrenpreis / Fleurop - 3 års hoppe som under vejs i præsentationen falder rimelig til, selvom den sidste afspændthed ikke rigtig bliver vist. Let på tøjlen i en naturlig flot form, og bevæger sig generelt aktivt. Galoppen og skridten mangler mere løsgjorthed over ryggen, men alligevel en hest som giver et indtryk af "noget". 

Katalog nr. 31 Florentina e. For Romance / Sandro Hit - 3 års hoppe som ligner en PRINSESSE og traver som en kat, let og elegant af jorden. Desværre ser det ud som om kameramanden er en lidt for stor mundfuld for den fine hoppe, da det kniber noget med at komme forbi i galoppen, men ser ud til at galoppere med kvalitet, når den er i balance, ligesom skridten også ser ud til at være med rigtig god kvalitet. 

Katalog nr. 51 Van der Veen e. Vitalis / Fidermark - 3 års vallak som er naturlig rund og velmuskuleret. God rytme i traven, dagens bedste galop med rummelighed og balance, hvor der er god aktivitet og spring bag fra.

Se hele kollektionen her. Og præsentationen findes via arkivet på Clipmyhorse. 

Også de britiske mesterskaber med DV heste (video)

Britiske Matt Frost rejste i år 2000 til Danmark for at dygtiggøre sig, og blev i 4 år hvor han bl.a. trænede hos Jørgen Olsen.

Efter at han vendte hjem til England igen startede han egen forretning, hvor han nu gennem en længere årrække bl.a. har trænet Caroline Chew fra Singapore. Det kompagniskab har bl.a. bragt et par danske heste i stalden, heriblandt den nu 12-årige Tribiani e. Landtinus / Michellino (reg. i norsk varmblod) avlet af Anne Solberg, som Matt Frost i weekenden blev placeret som nr. 6 i mesterskabet. Se deres tur herunder. 

Tribiani blev i 2015 solgt fra Blue Hors, hvor Maria Anita Andersen havde stået for hans uddannelse og været succesfuld op til lille-tur. 

Grand Prix Special sejr til svenske Michelle Hagman og Happiness (video)

Masser af positiv power, kombineret med skarpe piaffe og passage ture i en flot form hele vejen. Solid galoptur med kvalitet. Kun trav traversaderne mangler lidt mere smidighed. Sejren var tydelig med 74,843%.

Fabienne Lütkemeier havde hænderne fulde til dagens regnvåde tur, da unge Fabregaz havde lidt rigelig fokus på tilskuerpladserne, men alligevel alene en fejl i toerne. Også kun rosende ord fra Plewa om den blot 9-årige talentfulde hest. 74,098%.

Beatrice Buchwald og Daily Pleasure laver dagens blødste trav traversader, hvor Daily Pleasure både krydser flot og bevarer flot sving og bæring af jorden - måske kunne man ønske sig en anelse mere runding. Ingen tekniske fejl og placeret som nr. 3 med 73,961%.

Nathalie og Fabienne kommer godt fra start, det er tydeligt at ridning i daglys giver en helt anden tur. Traversade til venstre bliver lidt ujævn i rytmikken. Traversade til højre bliver rigtig fin med god bæring og rytme. Gode trav/passage ture skarpt på bogstaverne. Momentvis fnyser Fabienne lidt i den frie skridt. Den første piaffe tur bliver også med nogen spændinger og fnysen, hvor den næste bliver mere klar i rytmen, dog med en anelse fremadgående tendens. Rigtig god galoptur med bl.a. flotte kontrollerede pirouetter. Den sidste piaffe ad midten mangler lidt mere løsgjorthed. Parret slutter som nr. 7 med 69,902%.

Kommenteret af Dr. Dietrich Plewa med bl.a. følgende "et overordnet billede af harmoni og løsgjorthed, flydende og let - das ist dressurreiten vom Feinsten".


CDI4 Grand Prix med to ligeplacerede på første pladsen

16 startende i aftenens internationale Grand Prix fra Donaueschingen

Aftenstemningen blev for nogle af ekvipagerne en ekstra udfordring. Det betød bl.a. at finske Henri Rouste med vallakken Roble var nødsaget til at opgive inden det egentlig rigtig var begyndt. Allerede rundt om banen havde Roble set flere spøgelser, og da parret nåede til midterlinien blev det med snurretur, og dermed desværre slut inden det startede. Normalt er Roble ikke en hest som lader sig mærke med omgivelserne, men aftenens stemning var for meget. 

Også Nathalie havde lidt udfordringer under vejs med Fabienne. Udenfor banen kunne man godt fornemme at fokus måske ikke var 100% på opgaven. Parret starter også ud med lidt uro i indridningsparaden, men kommer derefter godt fra start. I traversaden til venstre bliver Fabienne bange og springer i galop, som Nathalie dog hurtigt har styr på. Piaffen bliver lidt spændt men under kontrol. Ud af den 2. piaffe mister Fabienne lidt passage rytmikken. Overgangen til galop bliver spændt. Hele galopturen har Nathalie fint under kontrol omend Fabienne stadig synes det er lidt for spændende. 

Dagens "højdespringer"

Fabienne Lütkemeier har virkelig fundet piaffe og passage gearet i den velgående og udtryksfulde Fabregas. Super flot ekvipage og med den blot 9-årige Florestano / Regazzo søn ligner det nu at Fabienne har en meget værdig afløser til D´Agostino. 

To vindere

Dagens bedste ekvipage på papiret var Beatrice Buchwald med Daily Pleasure med total pointsum på 1831 point, nr. 2 bliver svenske Michelle Hagman med Happiness med 1830,9 point - det er der ikke noget der hedder, da der kun kan gives halve point. Og et kig på begge kritikker giver også et slutfacit med 1831 til begge ekvipager. 

Dagens fortjente vinder var svenske Michelle Hagman

Michelle Hagman havde hendes bedste tur til dato sammen men den 11-årige hoppe Happiness e. Hochadel/Walt Disney. Eneste lille minus var manglende smidighed og bøjning i trav traversaderne. Super skarp på piaffe/passage ture, flotte serie, velbalancerede pirouetter, flot form og naturlig power hele vejen uden tekniske fejl.

Se resultatet af klassen her. 

 


Louisdor Preis turneringen for unge Grand Prix heste

Det er altid spændende at følge de nye unge måske kommende internationale Grand Prix heste. Ofte bruger tyskerne nemlig deres Louisdor Preis turnering som et skridt på vejen mod den rigtige Grand Prix. 

Feltet var også besat af flere af de rigtig erfarne ryttere, nemlig Isabell Werth, Nadine Capellmann, Dorothee Schneider, Ulla Salzgeber og Fabienne Lütkemeier for bare at nævne nogle af de bedste. 

Dorothee Schneider havde sidste år Nürnberger Burg-Pokal vinder (lille-tur) Santiago med til start og blev i fredagens klasse placeret som nr. 2. Desværre var det ikke Santiago´s piaffe og passage dag i dag og Dorothee opgav sin tur.

Isabel Freese havde store udfordringer med Sam´s Ass da kortsiden ved dommerne var meget farlig, men efter nogle meget vanskelige start minutter, lykkedes det alligevel at gøre turen færdig, hvorefter Isabel fornuftigt nok vælger at opgive turen da hun rider ad midten. Iøvrigt er Sam´s Ass en hest udstyret med et klart talent for piaffe og passage endog med super flot udtryk, og lethed i overgangene. 

Sammy Davies Jr e. San Remo også under Dorothee Schneider viste en flydende og ubesværet tur. Generelt er Sammy Davies en smuk og udtryksfuld hest, men hvor man godt kunne ønske sig at bagbenene var bedre placeret under. Men ingen tvivl om at rutinerede Schneider får det optimale ud af turen og får tingene til at flyde uden billedet bliver forstyrret. 

Isabel Werth bruger klart Louisdor turneringen som steppet ind i Grand Prix, og med Sorento synes der stadig at være lang vej, men som Isabel efterfølgende udtrykker det, så er det en hest helt uden rutine på det niveau, og som alligevel spiller med hele vejen, og det er kvalitet nok i sig selv. 

Egentlig blev dagens mest harmoniske tur leveret fra Uwe Schwanz med Hotline/Lanciano vallakken Hermes. Alle vinkler fine og det ligner mest af alt en hest som ikke finder nogen af øvelserne svære, og alene mangler mere styrke til at gøre billedet endnu flottere. Måske den ubesværede og flydende tur på det her ungheste niveau skulle vægtes højere. 

Se resultatet af klassen her. 


Klosterhof Medingen med præsentation af deres elite auktionskollektion i aften kl. 18.00 via livestreaming

En stor kollektion af både føl og rideheste er klar til auktion den 23. og 24. september

For dem som gerne vil se mere end blot præsentationsvideoerne, er det muligt i aften kl. 18.00 at følge præsentationen af kollektionen. 

Umiddelbart fanger ingen af ridehestene ekstra opmærksomhed hos H2R, mens 3 af føllene synes at fange ekstra interesse - bedøm selv katalog nr. 38, nr. 57 og nr. 66.

Se rideheste kollektionen her. 

Se føl kollektionen her

Link til livestreamingen på Klosterhof Medingen findes her. 

 

 

"The best" stopper på toppen

På hjemmebanen i Olympia i London til december kan dressurverdenen tage endelig afsked med verdens flotteste og bedste ekvipage Valegro og Charlotte Dujardin.

Nyhed på Horse & Hound i dag

Valegro’s retirement date confirmed: and his possible new rider

The double Olympic champion Valegro will not compete again and will be retired this year, his part-owner Carl Hester has confirmed to Horse & Hound.

He will take part in a retirement ceremony at Olympia Horse Show in London at the end of the year (13-19 December), and will not contest any more shows competitively.

“We have decided that Valegro will retire from competition at Olympia this year,” Carl told H&H. “The old, energetic Valegro is back and this is how we want people to remember him. Charlotte doesn’t need to be judged on him again. They have nothing more to prove.”

Carl — who co-owns the horse with Roly Luard and Anne Barrott — details more of the reasons they have taken this momentous decision in his exclusive column in H&H magazine this Thursday.

Although Valegro is retiring from competition, he will still be ridden and still be seen in public.

Carl has been inundated with requests for the 15-year-old gelding to appear; he is off to Central Park tomorrow (Sunday, 18 September) to do a demo under Charlotte.

The organisers of Badminton Horse Trials have also requested that he appear, pointing out that he already did so as a young horse and that the eventing community is as keen to see him as the fans of straight dressage.

Showcasing under a new jockey?

Valegro (AKA Blueberry) may have been ridden by only Charlotte publicly for a number of years now, but Carl himself may pick up the reins on some occasions.

“Charlotte was busy here [at the national championships at Stoneleigh] so I rode him yesterday and had a lovely time,” said Carl. “If Charlotte’s OK with it, then I might ride him [at events] sometimes in future.”

At the Rio Olympics, Charlotte and Valegro successfully defended their individual freestyle gold title, logging a new Olympic record score of 93.857% in the process.

The pair have won 49 of their 61 international grand prix starts, a stunning record of success.

Carl started the horse himself and rode him to four-year-old glory at the national championships.

 

 

Det bliver ikke i Donaueschingen at Isabell Werth kvalificere Belantis til Nürnberger Burg-Pokal finalen

Dagens indledende klasse var med alene 14 deltagere, og heraf går som bekendt 12 videre til den egentlige finalekvalifikation, som søndag i Donaueschingen.

Generelt var det et kvalitetsmæssigt noget begrænset felt, så med dagens sidste startende som var Isabell Werth og den 7-årige Belantis. Men inden dem var Dorothee Schneider og hoppen Chockolat e. Rosario/Davignon feltets klart bedste, selvom hoppen under vejs ser ud til at være lidt stærk på tøjlen, så løser Dorothee turen på bedste vis. 

Desværre var der lidt tekniske problemer under vejs med livestreamingen via Clipmyhorse, og det betød man kun fik få klip af både Victoria Michalkes ridt med den store smukke og udtryksfulde Sir Krack e. Sir Donnerhall I/Royal Diamond. Umiddelbart dejlig balance og rytme i traven, skridten bliver med nogle lidt høje trin bagi, og galopturen får man ikke rigtig set.

Det samme gør sig gældende for Sprehe hingsten Destano e. Desperados / Brentano II med Sabine Rüben i sadlen. Det fakta at sønnen Desperados ikke har været til rådighed for avlerne, har været at man i høj grad har anbefalet at bruge sønnen her. Hvis man skal bedømme kvaliteterne ud fra den meget begrænsede streaming, så ligner det en stor og ubalanceret hingst, som har highlight i skridt turen, og ellers virker som om han helst ikke hverken kan eller vil være i rammen - måske et styrke spørgsmål, men med 9 år bør tingene klart være mere gennemarbejdede.

Og hvorfor så ingen Belantis til finalen fra stævnet her i Donaueschingen?

Som nævnt tidligere så skal ekvipagerne som kæmper om finalepladsen være blandt de 12 bedste - det lykkedes desværre ikke for Isabell Werth og Belantis i dag. Allerede rundt om den lidt trange bane havde Belantis tydeligt set sig bange for kortsiden hos dommerne. Selvom startsignalet blev givet var det tydeligt at Isabell Werth havde en mission om at komme banen rundt endnu engang, uanset hvad uret sagde. Rundt kom hun omend med et par snurre ture først. 

Hver gang øvelserne vender mod dommerne eller endnu værre ender der, så er det med meget store øjne og bl.a. i den 2. galoppirouette vælger Belantis at bakke sig ud af krisen - dog kommer han hver gang frem til "endestationen", selvom det ikke er i flotteste stil. Slut facit hedder "Verzichtet" og er at sidestille med opgivet. Og derfor er ekvipagen ikke videre til søndagens kvalifikation.

Der er alene en kvalifikation tilbage til Nürnberger Burg-Pokal finalen og det er i Nürnberg i slutningen af næste måned, inden finalen i Frankfurt i midten af december.

Se resultatet af klassen her. 


 

 

 

Nationale britiske mesterskaber er i fuld gang

Mesterskaber i alle kategorier

Britterne forstår at holde sporten spændende på alle niveauer, det betyder at der er mesterskaber hvad enten du rider på LA niveau. Prix Sct. Georg eller Grand Prix - alle har en chance uanset hvilket niveau for at opnå den nationale titel som Champion. 

Gårsdagen startede med bl.a. Prix Sct. Georg hvor Charlotte Dujardin vinder med Hawtins Delicato f. 2008 e. Diamond Hit ejet af Anne Corey og Carl Hester med 75,66%, og bliver nr. 2 med Mount St. John Freestyle med 74,53%. Nr. 3 bliver den tidligere dobbelte UVM vinder Sa Coeur med Michael Eilberg i sadlen med 73,55%.

Se hele resultatlisten her. 

Se Dujardin og Dawtins Delicato herunder.