NRW hingstene udvalgt til kåringen

I fredags var sidstedagen til NRW forbesigtigelsen. I alt 55 unge dressurhingste er klar til kåringen som finder sted fra 21. til 23. november.

Hingsten Escolar var en af de hingste med mange afkom - i alt 9 tilmeldte. Det generelle billede er unghingste med god bevægelse, men som for de flestes vedkommende var lidt ubetydelige i deres kønspræg. 3 udtagne hingste. 

Hingsten Franziskus var tilmeldt med 12 afkom. Generelt flotte hingste med flot front og elegante kropspartier. Umiddelbart ser hverken skridten eller galoppen ud til at være i høj kvalitet. 4 udtagne hingste, heraf 1 reserve. 

Van Vivaldi var tilmeldt med 7 afkom. Generelt ser det ud til han præger sine afkom væsentligt i både type og travbevægelsen. 

Svag overlinie

For en del af kollektionens vedkommende var flere af hingstene præget af en lidt svag overlinie bag sadlen. Og med en forbesigtigelse uden longering og dermed uden mulighed for at se hingstenes reelle galop, så er der umiddelbart lidt for mange "ubekendte" inden den endelige kåringen.

High-lights 

Katalog nr. 217 e. Like a Diamond / Fürst Piccolo. Dejligt hingste udtryk, som viste super kvalitet med let bevægelsesforløb, med super "frække" forben. Overlinien - midterstykket kunne godt ønskes lidt stærkere. En hingst som også viste sig særdeles håndterbar. Udtaget til kåring. 

Med katalog nr. 137 var hingsten e. Christ / Buddenbrock som modelmæssigt var særdeles flot og færdig. Hingsten er udtaget som reserve.

Katalog nr. 215 e. Jazz / Flemmingh / Ferro - super model, dejlig bevægelse godt hingste udtryk. Udtaget til kåringen. 

Katalog nr. 166 e. Dr. Watson / Rotspon / Wolkentanz - dejligt udtryk, flot hingstemodel og power i bevægelsen, måske lidt knap i størrelse. Udtaget som reserve.

Katalog nr. 172 e. Escolar / Desperados / Londonderry. Flot sluttet model med gode vinkler.

Se alle hingstene som er udtaget her.

Udskiftning af de danske ekvipager til næste weekends World Cup i Odense

Uddrag fra nyhed på DRF i dag

Hasse, Carina og Mai til start i World Cup dressur

Der er sket lidt ændringer i den danske opstilling ved FEI World Cup dressur ved JBK Horse Show sponsored by ECCO i næste uge. Hverken Anna Kasprzak, Nanna Skodborg Merrald eller Daniel Bachmann Andersen stiller op i World Cuppen, som meldt ud tidligere. Til gengæld bliver det rigtig spændende at følge Hasse Hoffmann og Heslegaards Rismon, Carina Nevermann Torup og Sirikit og Mai Tofte Olesen og Rustique i stedet. Fjerde danske ekvipage der er til start i World Cuppen er Helene Melsen og Aston Martin.

 

 

CDI3 Grand Prix sejr til Rikke Svane med Finckenstein TSF i Biarritz i går

Rikke Svane og Finckenstein nyder de sene efterårs solstråler i franske Biarritz til det 3-stjernede CDI stævne. 

16 ekvipager var til start og Rikke og Finckenstein var 3. sidste startede. Rikke fortæller at hun havde en rigtig god tur hvor tingene flød godt, selvom Finckenstein blev lidt hot i passagen. Hele turen var uden fejl, og som Rikke fortæller så har det jo knebet med at holde serierne fejlfrie de seneste starter, så en meget tilfreds rytter.

Parret vinder med 71,760% foran den russiske ekvipage Tatiana Miloserdova med Awakening med 71,240%. Sascha Schulz fra LUX med Luizao bliver nr. 3. 

Se hele resultatet af klassen her. 

Æresrunde efter dagens CDI3 Grand Prix sejr / photo credit: Privat foto-Rikke Svane

Æresrunde efter dagens CDI3 Grand Prix sejr / photo credit: Privat foto-Rikke Svane

Ellen Birgitte Farbrot´s historie sammen med DV Elitehingsten Tailormade Temptation

Ekvipagen dukkede pludselig op - ikke bare med en sejr i MA til distriktsstævnet i Skanderborg fornyligt, men endda en særdeles flot og velredet tur, (se eller gense videoen nederst i nyheden her). 

Med championatsfinalerne lige om hjørnet, er vi nok flere som kan erindre en noget speciel "optræden" og sejr med den dengang 4-årige Tailormade Temptation tilbage i 2009, og derfor blev H2R selvfølgelig ekstra nysgerrig for at høre om 31-årige norske Ellen Birgitte Farbrot´s historie med den nu 11-årige Tailormade Temptation frem til parrets flotte stævne debut sammen. 

Tilbage i 2009 flyttede Ellen Birgitte Farbrot fra Norge til Danmark, hvor hun det første år var ansat hos Per Skærbæk på Mors. Her efter gik turen til Stutteri Følle Strandgaard i Rønde, hvor Ellen Birgitte siden har været ansat som daglig leder med ansvar for 5 fuldtidsansatte, og hvor hun har heste i træning og rider stutteriets ponyer. Stedet tæller i alt pt. 58 heste/ponyer. 

Ellen har gennem lang tid modtaget undervisning af Sune Hansen, da han var i Danmark, men har på det seneste fået undervisning en gang om ugen hos Hasse Hoffmann. 

Ellen fortæller:

"Mit eventyr med Temptation startede i februar 2015. Jeg har i en lang årrække redet heste for Trine Stiansen og Tailormade Horses, hvor vi har haft et godt samarbejde som har udviklet sig meget over de seneste par år."

"Temptation havde de sidste fire år stået i stald hos Heike Kemmer i Tyskland og haft virke i avlen i både Danmark og Tyskland. Tailormade Horses ønskede Temptation hjem til Danmark, og dermed gøre ham lettere tilgængelig for de danske avlere, men samtidig holde ham igang og udvikle ham ridemæssigt."

"Jeg fik Temmi - som er hans kælenavn, i stalden i februar 2015 og kunne lige så stille blive dus med ham herhjemme, inden han skulle til Katrinelund i bedækningssæsonen. Det blev til nogle lange køreture fra Aarhus til Mors gennem sommermånederne, og det var skønt at igen få Temptation i stalden på Følle i august måned."

"Resten af 2015 gik med at finde ind til Temmi, bygge muskulatur og kemi mellem os. Temmi er et legebarn! Han elsker at trække ture med mig....han er ligesom en hund, han har snoren i munden...så går vi!"

"Til at starte med trænede vi næsten kun de grundlæggende ting, Temmi er tidligere kun redet af langbenede beridere, og jeg er langt fra langbenet, det skulle derfor noget omprogrammering til ;-)."

"Temmis hverdag består i at han bliver fodret til morgen kl. 7, omkring kl. 8 bliver hans boks muget, det bliver altid efterfulgt af en morgenstræk. Inden middag kommer han en tur i skridtmaskinen inden der igen fodres kl 13. I vores stald får hestene kraftfoder i automater og de fodres 10 gange i døgnet, derudover får de hø 3 gange dagligt. Temptation har dog fri tilgang til hø." 

"Jeg sadler altid selv Temmi op, det er meget vigtig for vores samarbejde at vi har den tid sammen. Den daglige træning er meget varieret og indebære gerne bomme på jorden. Vi træner 4 dage om ugen, og bruger meget naturen i og omkring Følle Strandgaard til vores træning.

Tailormade Temptation nyder de daglige fold ture i fulde drag / photo credit: Ellen Birgitte Farbrot

Tailormade Temptation nyder de daglige fold ture i fulde drag / photo credit: Ellen Birgitte Farbrot

Om eftermiddagen er det Temmis favorit tid, der skal det leges på folden. Kl 16 er der tid til Mash - hvilket nydes i hele hovedet ;-) kl 20 fodres der igen og derefter er der nat."

Tailormade Temptation & Ellen Birgitte Farbrot på træningsbanen / photo credit: Ellen Birgitte Farbrot

Tailormade Temptation & Ellen Birgitte Farbrot på træningsbanen / photo credit: Ellen Birgitte Farbrot

"Vi har egentlig været stævneklare i lang tid, men rytteren har været nødt til at gå mange runder med sig selv for at selv blive klar! Temptation er en hingst af enorm kaliber, og jeg har haft et stort ønske om at hans "comeback" på den danske dressur arena skulle være helt perfekt! Men kloge hoveder fortalte mig at perfekt kan det ikke blive. For ikke bare er jeg norsk - jeg er kortbenet og helt normal dødelig... så vi sprang ud i det! Og Temmi viste sig at være den kammerat jeg håbede! Jeg glæder mig rigtig meget til hvad fremtiden bringer, da vi har fundet hinanden rigtig godt og Temmi er altid er klar til at spille med" slutter Ellen Birgitte Farbrot.

Dag 1 med forbesigtigelse afsluttet i Westfalen

Det var bl.a. med hele kollektionen efter hingsten All at Once. Flere med Fürst Piccolo som morfar. Generelt vellinierede hingste, med velansat hals og gode vikler i haserne, umiddelbart kunne man godt ønske sig lidt mere rigtigt tryk fra bagbenene. Alene 2 afkom udtaget til kåringen og yderligere 1 hingst udtaget som reserve, hvor sidstenævnte med Compliment som morfar umiddelbart medbragte mest kvalitet set fra sidelinien. 

Dagens klart bedste hingst var katalog nr. 217 e. Like a Diamond / Fürst Piccolo. Dejligt hingste udtryk, som viste super kvalitet med let bevægelsesforløb, med super "frække" forben. Overlinien - midterstykket kunne godt ønskes lidt stærkere. En hingst som også viste sig særdeles håndterbar.

Med katalog nr. 137 var hingsten e. Christ / Buddenbrock som modelmæssigt var særdeles flot og færdig. Hingsten er udtaget som reserve.

Den samlede liste over dagens udtagne hingste følger senere. 

 

OPDATERET - Dressurudvalget i DRF igen uden formand

Blot 6 måneder på posten som formand for dressurudvalget

I april i år tiltrådte Thomas Pensbo som formand for dressurudvalget. Det blev desværre til et kort "visit", og H2R har fanget Thomas til et par kommentarer i forhold til DRF´s meget begrænsede nyhed i går.

"Jeg er ikke længere formand for dressurudvalget, fordi DRF's bestyrelse ikke kunne lide jeg efterkom de beslutninger udvalget havde truffet.

Således kunne man f.eks ikke lide udvalgte dele af vores arbejde, f.eks. for en fair sport hvor reglementet gælder ens for alle, brugerinddragelse og sikre opbakning til dommerstanden.

Selv om man arbejder seriøst med mange forskellige emner får man ingen tak for sin indsats", fortæller Thomas Pensbo. 

Læs nyheden fra april da Thomas Pensbo tiltrådte som formand for dressurudvalget her. 


11. oktober - Nyhed på Rideforbund.dk

Thomas Pensbo og Jannick Holm er fratrådt Dressurudvalget

Thomas Pensbo og Jannick Holm er fratrådt som hhv. formand og medlem af Dressurudvalget som TD-ansvarlig. Vi starter snarest en søgeproces efter en ny formand og et nyt medlem til udvalget.

NRW klar med fuld livestreaming fra forbesigtelsen

Westfalen er igen i år klar med fuldt livestreamingsprogram via Clipmyhorse fra deres forbesigtigelse, som for dressurhingstenes vedkommende er onsdag, torsdag og fredag i denne uge. 

Ialt 164 dressurbetonede hingste er klar til præsentation overfor NRW kåringskommisionen over de 3 dage. 

Sammenligningsgrundlag for afkom efter en hingst

Hingstene med flest tilmeldte afkom:

  • All at Once f. 2010 e. Ampere / Gribaldi / Jazz (13 afkom) 
  • Escolar f. 2009 e. Estobar / Fürst Piccolo / Sion (9 afkom) 
  • Franziskus f. 2008 e. Fidertanz / Alabaster / Rubinstein I (12 afkom)
  • Sir Heinrich f. 2008 Sir Donnhall I / Fürst Heinrich / Rubinstein I (8 afkom)
  • Van Vivaldi f. 2010 e. Vivaldi / Olivi / Biotop (7 afkom) 

Det giver både ryttere og avlere en mulighed for at se en række afkom efter de samme hingste, og dermed et klart fingerpeg om hvilket kvaliteter de enkelte hingste nedarver i form af eksteriør og gangarter.

Se hele listen over de tilmeldte hingste her. 

Den endelige kåring af NRW hingstene finder sted fra 21. til 23. november.

Dyreste dressurhest på Hannoveraner Elite auktionen solgt for 135.000 euro

H2R absolutte favorit katalog nr. 1 e. Vivaldi/Hohenstein fra Nedergaard Dressage blev solgt for blot 41.000 euro. Ikke nogen toppris, men desværre var det endnu engang røntgenbilleder som blev afgørende for prisen. Der er ingen tvivl om at den nye køber får en fantastisk hest.

Fredagens gala show var Let´s Dance som den 5-årige vallak hedder sidste nummer - tag et kig herunder. 

Top pris - 135.000 til katalog nr. 7 herunder. 

Se hele resultat fra auktionen her. 

10 heste testet under Charlotte Dujardin til Breeder Trophy i Sverige i dag

Fra start til slut en oplevelse at følge Charlotte Dujardin´s løbende kommentarer mens hun tester de unge heste.

Til en start fortæller hun publikum at da hun første gang var testrytter, tog det hende 20 minutter at komme på den første hest og igen 20 minutter for at komme af - det var uden tvivl Charlotte Dujardin´s allerførste testridning i Herning som hun refererede til.

Masser af tips og sjove kommentarer under vejs.

Den første hest hun rider er vallakken Mc Gordon e. Connery / Highlander. En hest som går med en del spændinger med egen rytter, men som det som ofte sker når Dujardin sidder i sadlen, så sker der en form for transformation - Mc Gordon kommer fra en 10. plads og går direkte i spidsen med 9,0 for ridelighed og 9,5 for kapacitet. Mc Gordon slutter samlet som nr. 3.

Generelt var der desværre flere af hestene som manglede power. Det blev ofte en anstregende fornøjelse for Dujardin bare at holde dem fremme, og rådet til flere af rytterne var at de skulle ride deres heste mere i naturen, så de fik mere naturlig fremadsøgning.

Dagens vinder var klar fra første trin. Den store hingst Dragon Welt e. Dancier / Weltmeyer gav både billedet af en super velgående og velredet hest, men også præcist samme fornemmelse fik Dujardin.

"I had a really really good ride - I couldn´t ask for more as a 4 yr old. He is definitely good enough for the World Breeding Championship", fortæller Dujardin bl.a. ved pointgivningen - ridelighed og kapacitet 10! Endnu en hest som Dujardin gerne ville have med hjem til England. 

Se resultatet af finalen her. 

5 svenske eliteføl solgt til Danmark på gårsdagens auktion

Dyreste føl på auktionen med 460.000 SEK (48.400 euro) var hingsteføllet Fabulous M e. Johnson / Florencio. Fra første trin i auktionsarenaen med overblik, udtryk og super bevægelse. Et meget spændende føl at følge i fremtiden. 

  • Katalog nr. 16 hoppeføl e. Zuidenwind solgt for 150.000 SEK til Danmark
  • Katalog nr. 25 hingsteføl e. Negro solgt for 140.000 SEK til Danmark
  • Katalog nr. 31 hingsteføl e. Skovens Rafael solgt for 70.000 SEK til Danmark
  • Katalog nr. 35 hingsteføl e. Total Hope solgt for 270.000 SEK til Danmark
  • Katalog nr. 36 hingsteføl e. Grey Flanell solgt for 130.000 SEK til Danmark

Se H2R nyheden om udvalgte føl her.

Se resultatet af auktionen her.

Fürstenball udnævnt som Elitehingst i Dansk Varmblod

Nyhed på HPhorses i dag

Hjertehesten Fürstenball udnævnt til elitehingst i Dansk Varmblod.

Fürstenball har ikke alene vundet vores hjerte fra første gang vi så ham, men også hjerterne hos avlere og ryttere over hele verden. I dag opnåede han den store ære, at blive udnævnt til elitehingst i Dansk Varmblod. En udnævnelse vi glæder os meget over, og som er et resultat af de dygtige og visionære avlere, der har brugt ham til deres gode hopper. Vi er meget taknemmelige over den enorme opbakning han nyder i Danmark og den tillid vi har nydt efter at vi købte ham som føl i Tyskland. Nedenfor fremgår hans imponerende resultater på den danske avlsscene.

Fürstenball er A-hest i dressur. Vinder af Bundeschampionatet som 5 års og finalist som 6 års. Finalist ved UVM 2011 og 2012. 

I alt er 63 døtre kåret, heraf 53 (84 %) i DH.

Far til 2 guldmedaljehopper: Filuca S 208333dw1000558 GRDH og JJ Filippa 208333dw1203787 GRDH.

Far til 3 sølvmedaljehopper: Era Fürstin Hit 208333dw1101423 SRDH, Finess 208333dw1002906 SRDH, Heiline’s Danciera 208333dw1100195 SRDH.

Far til 8 bronzemedaljehopper: Askemosegaard’s Fantastica 208333dw1000634 BRDH, Ball Room Diva 208333dw1000904 BRDH, Fallulah V 208333dw1104404 BRDH, Fürstinden Khan 208333dw1102501 BRDH, Green Hope Levitta 208333dw1102772 BRDH, Royal Future 208333dw1203127 BRDH, Sandbæks Rio-Fabriell 208333dw1201851 BRDH, Vejledals Bella Donna 208333dw1203488 BRDH.

Desuden er Fürstenball far til 4 kårede sønner: Fürsten-Look DV 1185, Blue Hors Farrell DVH 1178, Freestyle DVH 1179 og Feel Good DVH 1205 samt 3 avlsgodkendte sønner: Fredensdals Fountain DVH 1150, præmiehingsten Frontline DVH 1227 og præmiehingsten Strandagergårds Faustino DVH 1218. 

Heline’s Danciera 208333dw1100195 SRDH blev placeret som nr. 4 ved UVM 2016 samt nr. 3 ved Unghestechampionatet 2016. Tørveslettens Fifty-Fifty 208333dw1005564 blev placeret som nr. 3 ved Unghestechampionatet 2015. First Ballerina Macohl 208333dw1001705 RDH blev placeret som nr. 9 ved Unghestechampionatet 2015. 

Samlet dresssurindeks 2015 er 147 (unghesteindeks 145 (55 afkom), championatsindeks 144 (34 afkom), konkurrenceindeks 162 (17 afkom)). 

I alt var fire afkom kvalificeret til 4-års finalen ved DRF championaterne i dressur 2014: Tørveslettens Fifty-Fifty 208333dw1005564, First Ballerina Macohl 208333dw1001705 RDH, First Lyng 208333dw1005175 og Filius Fidentius 208333dw1004241.

I 2015 var fire afkom kvalificeret til 5-års finalen ved DRF championaterne i dressur: Fürstenblick 208333dw1004398, Skovlygårds Faust 208333dw1004214, Fyrst Lyng 208333dw1005175 og Filius Fidentius 208333dw1004241.

I 2016 var 3 afkom kvalificeret til 4-års finalen: Jestis Fürst Ébano 208333dw1203400, Springborgs Device 208333dw1201507 RDH og Vejledals Bella Donna 208333dw1203488 BRDH og 3 afkom var kvalificeret til 6-års finalen: Filius Fidentius 208333dw1004241, Fürstenblick 208333dw1004398 og Fredensdals Fountain DVH 1150. 

Fürstenball har 3 afkom, som er B-heste i dressur: Filuca S 208333dw1000558 GRDH, Filius Fidentius 208333dw1004241 og First Lyng 208333dw1005175. Endnu ingen afkom med A- eller S-heste status, grundet ældste årgang er 6 år. 

Fürstenball DVH 1021 opfylder således punkt 1, 2, 3, 4 og 5, og er dermed udnævnt til Elitehingst i Dansk Varmblod.


Dansk Varmblods regler for Elitehingste status:

Avlsledelsen tager én gang årligt stilling til udnævnelsen af Elitehingste. Hingsteejeren skal ansøge herom inden 1. oktober. Avlsledelsen tager herefter stilling til eventuel udnævnelse af Elitestatus.

Avlsledelsen kan på et hvilket som helst aldersniveau udnævne hingste til elitehingste. Hingsten skal opfylde mindst 4 af nedenstående grundlæggende krav. Hvis hingsten ikke opfylder punkt 2 skal punkt 6 være opfyldt.

1. Hingsten har udvist god egenpræstation i sport, og mindst opnået status svarende til B-hest.

2. Mindst 30 stk. afkom er fremstillet og bedømt. Minimum 50% af det bedømte afkom er kåret til DH eller udtaget til hingstekåring

3. Hingsten har flere stykker afkom, der har opnået markante resultater i sport eller ved afprøvninger.

4. Hingsten har et beregnet indeks, der klart overstiger middelværdien i gangarter eller springning.

5. Hingsten har mindst 5 stykker afkom, der har kvalificeret sig til finalen ved DRF´S championat.

6. Hingsten har flere stykker afkom med status svarende til min. A-hest.

I særlige tilfælde dispenseres.

2. weekend fra ES Fangar på Mallorca - eftermiddagen med Prix Sct. Georg og Intermediaire A

Prix Sct. Georg

Eftermiddagen bød bl.a. på Prix Sct. Georg hvor Matthias Rath og den 9-årige hingst Foundation vandt med 72,947%.

Det generelle billede er god form med en flydende og smidig tur. Traven er regelmæssig med dejlig naturligt sving og frihed i både sidebevægelser og øgninger. I øgningerne kunne man godt ønske sig lidt mere afskub under kroppen. God skridttur, selvom skridtpirouetterne mangler lidt energi. Foundation galoppere med skøn balance og spring af jorden, og det er tydeligt at han er blevet mere sikker og stærkere i bl.a. galoppirouetterne. Desværre indløber der en spændingsfejl i 3 ´er serien. 

Danske Rasmus Bøndergaard bliver med Dixieland placeret som nr. 4 med 68.400%. Dixieland har tydeligt vænnet sig mere til opgivelserne her i uge 2 og Rasmus får vist en fornuftig tur uden øvelsesmæssige tekniske fejl. 

Intermediaire A 

Kun 2 startende ekvipager, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein med M&M´s, den 9-årige Michellino vallak.

Det er vidst ikke for meget sagt hvis man påstår, at med en Michellino bliver man holdt skarp.

Allerede rundt om banen snurrer og bakker M&M´s flere gange, og alligevel lykkedes det Nathalie at få ro på og komme ad midten. En del spændinger under vejs, og en passage endnu mangler mere løsgjorthed og elevation, men som Nathalie viste fine takter med udenfor banen. Skarp piaffe med fine takter, flotte satte pirouetter og gode men spændte serier - bestemt en hest med perspektiv for Nathalie, når/hvis de store Michellino øjne bliver mere kontrollerbare. 

Charlotte Haid-Bøndergaard med Don Scudo, som i den forgangne weekend var eneste startende i klassen vinder dagens klasse.

Hannoveraner hingstene er også klar til kåring (videoer)

Generelt er der ikke meget unghingste look over de blot 2-årige hingste, og samtidig er typerne også langt fra så moderne som man ønsker sig dem. Det er enten voldsom kraftfulde hingste eller vallak typer som præger kollektionen. 

De mest iøjnefalende med mest hingstepotentiale iflg. H2R findes herunder. Dog kræver det mere end blot en mønstring i trav med halen oppe, og en enkelt skridttur for at give et fuldendt billede. 

Se oversigten over alle hingstene her. 

Planlægning af den internationale stævnesæson 2017

Hvilke internationale stævner hvornår?

Hvis du allerede har kig på hvor det kunne være interessant at ride med internationalt i det nye år, så er FEI´s foreløbig kalender for 2017 allerede online. 

Generelt er antallet af internationale stævner over hele verden stigende. Iflg. Dressage-News er antallet i Europa for 2017-sæsonnen 111 stævner mod 104 stævner i 2016.

Tyskland topper listen med i alt 20 stævner, Rusland med 11 som er deres højeste antal til dato. Både Frankrig og Østrig med hver 10 stævner og Belgien med i alt 7 stævner. Central Europa følger med i alt 9 stævner.

Søg i FEI kalenderen her. 

Trakehner hingstekåring og auktion fra 20. til 23. oktober

Udover kåring af hingste byder Trakehnerne også på auktion af hingste, rideheste, hopper og føl.

Schwarzgold år

Et kig på hingstekollektionen hvor der desværre ikke er video på alle hingstene, ser det ud som om at det er katalog nr. 28 e. Schwarzgold / Kostolany eller katalog nr. 31 e. Schwarzgold / Buddenbrock som tiltrækker mest opmærksomhed.

Katalog nr. 16 herunder tiltrækker opmærksomhed da afstamningen hedder Impetus / Impetus - har svært ved at følge hvor den større sammenhæng skal findes med sådan et avlsvalg.

Blandt hopperne stiller Stutteri Selsø fra Skibby med en særdeles tiltalende 2 års hoppe e. Schwarzgold / Kancun - se video herunder. 

Link til alle informationer findes via kalenderen. 

Se oversigten over alle hingstene her.