Louisdor Preis - turnering for unge Grand Prix heste

De 12 bedste ekvipager i dag er klar til søndagens klasse

Skønt solskinsvejr til de morgenfriske i Hagen idag.

Louisdor Preis turneringen bringer altid nye spændende ekvipager med sig. Og fra morgenstunden blev man heller ikke snydt for en ekstra oplevelse.

Den 8-årige KWPN vallak Cosmo har de fleste nok allerede stiftet bekendtskab med i Young Rider sammenhæng sammen med Sönke Rothenberger, og senest med en lille træningsvideo fra CDI-W stævnet i Amsterdam, hvor Sönke havde ham med til træningen. Det er en hest som indeholde HELE pakken øvelses- og gangartsmæssigt. Derudover besidder Cosmo også et fantastisk look og går turen med stort overbevisende overskud og masser af udtryk. En rigtig fremtidshest.

Efter den første pause var Isabell Werth klar med endnu en Grand Prix hest 

Den 9-årige Emilio e. Ehrenpreis x Cacir AA (ud af samme stamme som Bella Rose) træder nu for alvor ind i Grand Prix sammen med Isabell Werth.

Hvad nummer Grand Prix hest det er under Isabell Werth, som hun vel og mærke selv har lavet har H2R ikke styr på, men at hun kan producere dem en efter en er der vidst ingen som er i tvivl om.

Emilio vinder ikke nogen skønhedskonkurrence, men kvaliteten og smidigheden kommer man ikke udenom. Trav og skridt i super balance og afspændt. God aktiv galop med flot kontrol i pirouetterne. Set ud fra forberedelsen frem mod etterne kunne man godt fornemme at der måske var lidt sværheder på vej, og der indløber også en fejl. Eneste ikke sikre billede hos ekvipagen idag.

Tørveslettens Stamina og Andreas Helgstrand med en rigtig god optræden 

Målet med at ride med i dagens Louisdor Preis var klart at bevare roen og give Stamina en god tur. Der er nok ingen tvivl om at der findes rigtig mange flere gear som den skimlede hoppe kan gå i, men opgaven er også at finde frem til den rigtige timing så tingene lykkedes uden fejl, og viste parret idag.

En lidt dårlig start hvor Stamina tager et halvt skridt i galop inden hun traver frem, men det får parret hurtigt rystet af sig og kommer flot videre derfra. Meget udtryksfuld øgning og gode traversader. Regelmæssig og udtryksfuld første passage/piaffe/passage tur. Den næste piaffe mangler lige det sidste aktive trin til slut. Masser af gummi og udtryk i passage. God skridttur, dog med en lille urolighed. God serier og pirouetter. Flot passage tur til slut ad midten.

Ekvipagen slutter som nr. 10 i dagens felt med 69,105% og dermed kvalificeret til søndagens finalekvalifikation til Louisdor Preis.

Se resultatet af klassen her.