Agnete, Mai og Rie om dagens Grand Prix

Konkurrence på top niveau som dagens DM klasse er svært. Mange forskellige faktorer spiller ind. H2R har fanget 3 af dagens deltagere for lidt kommentarer om deres egne præstationer.

Personlig rekord og topplacering til Agnete og Jojo

Agnete Kirk Thinggaard var dagens eneste rytter med to heste i DM feltet. Efter første dagens præstationer fortæller Agnete: "Jeg havde en rigtig fik start på Cassio i dag. Han var rigtig meget med mig, og slet ikke spooky som han ellers ofte er. Vi nød begge turen, og red sikkert og trygt rundt og fik en dejlig oplevelse. Så var vi i gang."

"Jojo var fantastisk i dag. Jeg var dybt koncentreret og red for en god tur uden fejl. Det lykkedes næsten, kun en lille fejl i overgang til trav og en zig-zag der var lidt til venstre for midten. Resten var super og han gav en rigtig god følelse hele vejen rundt. Vi var i kontrol og harmoni, og jeg kunne regulere ham i piaffe og passage, så det var virkelig dejligt. Skønt med ny personlig rekord i Grand Prix. Dejligt publikum med fuld opbakning."

Parret slutter med 74,520% som nr. 3


DM debut og topplacering til Mai Tofte Olsen med Rustique

Om dagens DM debut fortæller Mai: "Rustique var meget frisk, men lyttede pænt inde på banen. Der var lidt nerver på, og det kostede etter-serien, som mislykkedes. Ellers kom vi fint rundt, og da Grand Prix programmerne stadig er nye for ham, er jeg rigtig godt tilfreds. Piaffe/passage nød han at udføre derinde. Selvfølgelig vil jeg gerne ride fejlfrit, det håber vi så på at gøre i morgen."

Placeret som nr. 6 med 70,880%.


Rie Møller Jensen og Toftekærs Diva var desværre at finde nederst på resultatlisten

"Diva var super på opvarmningen men startede med at vrinske i indindridningsparaden, og fortsatte med at være meget lidt fokuseret på opgaven, det var bare rigtig ærgerligt, specielt når jeg lige redet CDI i Ålborg til knap 70%."

"Virkelig en træls start på årets DM, hvorfor jeg også har valgt at melde fra til morgendagens Grand Prix Special."
 


Et lille opråb fra DM deltagerne

Lille minus var, at der var for mange ryttere på opvarmningsbanen. Den bør lukkes for ryttere, der ikke skal starte DM.

"En fed fornemmelse uden at satse overhovedet!" (video)

Atterupgaards Cassidy og Cathrine Dufour vinder 1. afdeling af DM med 76,800%

Om dagens tur fortæller Cathrine: "Jeg havde en virkelig god opvarmning. Han tændte lige op da Nathalie red ud pga. klapsalve. Fik en super start på programmet! Fed trav tur med god kontrol - lidt ubalance i traversade til venstre. Fed skridt! Bedre anspring end det længe har været, men lidt tændt! Super serier, dårlig zig zag da jeg er lige ved at miste kontrollen, men holder ham lige! God kontrol sidste midterlinje. Jeg havde en fed fornemmelse uden at satse overhovedet! Sikker sikker tur."

DET ER VILDT er sidste bemærkning fra dagens vinder, som nu er klar til morgendagens Grand Prix Special.

 

Cuvanck PP vinder af Intermediaire I i Hagen

Den 9-årige vallak Cuvanck PP, som tidligere har været godkendt hingst i DV e. Downtown/Münchhausen med hollandske Mara de Vries i sadlen vinder dagens Intermediaire I i Hagen. Parret viser en god trav tur, rigtig god skridt, og med klare highlights i galopturen med bl.a. super flotte og gennemsprungne serier. Cuvanck ejes fortsat med halvdelen til Helgstrand Dressage. 

Lidt ærgerlige fejl holder Slæbækgårds Santino ude af toppen i klassen

Slæbækgårds Santino synes i dag at blomsterdekorationerne ved bogstaverne var specielt farlige i skridten, hvor han i både starten af den samlede skridt springer til siden og slutningen igen - det koster desværre. Super flot og flydende trav tur. Flot parade med tilbagetrædning. I galopturen indsniger der sig en changementsfejl i efter den sidste traversade, ligesom også 2´erne bliver med et par 1´ere. Den første hele galop pirouette er med flot kvalitet og sit, mens den næste bliver en smule ubalanceret. Parret slutter som nr. 5 med 68,377%.

Michael Søgaard og Slæbækgårds Santino internationalt placeret i dag i Hagen

U25 EM stævnet i Hagen startet med CDI1 Prix Sct. Georg

Feltets yngste hest - DV vallakken Slæbækgårds Santino e. Sir Donnerhall I/Carano med Michael Søgaard i sadlen viste en flot tur i dagens Prix Sct. Georg klasse i Hagen. Super flot og smidig trav tur med dejlig frihed og udtryk. Begge skridt pirouetterne bliver lidt ubalancerede. Gode halv pirouetter i galop, hvor Santino viser gode evner for at sætte sig. En lille fejl i starter af 4´er serien, hvor det ligner at Michael er lidt for afventende i de to første changementer, mens han får redet flot frem til de tre sidste. 3´er serien er med god kvalitet. En umiddelbar stor mundfuld for en blot 7-årig hest, men Santino virker upåvirket over de flotte omgivelser og koncentreret om opgaven hele vejen. Parret ligner bestemt kandidater til en UVM plads i Ermelo. Ekvipagen slutter som nr. 7 med 69,035% blandt de 16 startende ekvipager.

Dagens klasse bliver vundet af Christoph Koschel med den 8-årige hoppe Solitaire e. San Amour / Davignon. En letgående hoppe, som mangler lidt mere sving og smidighed i travturen. Super flotte skridt pirouetter og flotte serie. Momentvis er hoppen lidt på to spor, bl.a. ind til den anden galop pirouette og ad midten til slut. 

Se resultatet af klassen her. 

DM feltet reduceret til 22 startende på deltagerlisten til fredagens Grand Prix

Den seneste aktuelle deltagerliste til årets DM i dressur, er endnu en gang blevet reduceret. 

Charlotte Heering og Bufranco kommer ikke til start, ligesom Sieger Hit og Andreas Helgstrand heller ikke er at finde på listen længere. 

Om det sene afbud fortæller en meget ærgerlig Charlotte Heering: "Bufranco var super klar til DM (han har aldrig været syg, halt eller skadet i de 5 år jeg har haft ham) og alt var pakket og klart! Men her til morgen havde han fået hornhindebetændelse. Han døjer desværre lidt med øjenproblemer ind imellem. Det er en form for allergisk/autoimun reaktion, og det kræver omgående behandling for at han ikke klør sine øjne, så der kommer skader på hornhinden. Så selvom jeg sagtens kan ride ham, så må jeg jo ikke starte stævne på grund af behandlingen." 

Det bliver heller ikke til gensyn med Andreas Helgstrand sammen med Sieger Hit - nu til DM, da parret jo i den forgangne weekend var til start i Tyskland for at hente kvalifikationen, for at kunne ride med i årets DM. Andreas fortæller: "Sieger Hit har desværre ikke været helt på toppen siden han kom hjem fra vores tur i Tyskland. Han virker ikke helt som om han sig selv, så derfor skal han naturligvis ikke gå DM stævnet."

Aktuel deltagerliste:

Frafald - også til DM

Mens man i går kunne konstatere at belgiske Fanny Vanliefden med super hoppen Annarico ikke kommer til OL grundet en skade, så kom det i dag frem at Edward Gal hverken har GLOCK´s Undercover eller GLOCK´s Voice med til stævnet i Rotterdam.

Feber holder stjernerne ude

På den danske scene var det i dag med meget uheldigt farvel til medalje chancen Nanna Merrald og Traneenggaards Akondo til weekendens U25 Europamesterskaber i Hagen. Et farvel på grund af at Akondo har haft lidt feber de sidste par dage, skriver Nanna Merrald på Facebook.

Et andet exit er til weekendens DM på Broholm, som desværre bliver uden Anne van Olst med Zidhane. Zidhane har pådraget sig en virus med høj feber, som Anne desværre har været nødt til at få behandlet medicinsk. Men selvom parrets DM deltagelse dermed er slettet i år, så har parret været flittige internationalt og vist stabil opadgående formkurve, så bestemt stadig en ekvipage som bør være et attraktivt kort som 4. "manden" på teamet til Rio hos landstræneren.


Weekenden står også på U25 Europamesterskaber i Hagen

Sideløbende med weekenden EM for U25 går der international lille-tur med Prix Sct. Georg og Intermediaire I samt CDI2 tur med Intermediaire II samt Grand Prix.

Det danske team består af:

 

I lille-turen har Nanna Merrald hendes unge Gørklintgårds Quantico med, mens træner Michael Søgaard har Slæbækgårds Santino med.

Hele stævnet kan følges via livestreaming på Clipmyhorse.

Programmet for dagene er:

                                             Torsdag:

 

 

Unge dressurryttere udtaget til EM og Nordisk

Nyhed på Rideforbund.dk i dag

Ungdomslandstræner Ulrik Gerstorf Sørensen har udtaget de dressurekvipager, der skal repræsentere Danmark ved EM i dressur for ungryttere, juniorer og children i Olivia, Valencia i Spanien den 21. – 24. juli. De sidste ekvipager til NM den 29. juni – 3. juli i Ypäja i Finland er også faldet på plads. Stort tillykke med udtagelsen til jer alle.

EM-trup

Ungrytterlandshold

  • Marie Skov Olsen/Brizard
  • Maja Andreasen/Kano (reserve på Monte-Vo)
  • Caroline Aarosin/Daydream
  • Michaela Mejlgaard/Uno    

Reserver

  • Rose Marie Henriksen/Donna Silver
  • Pernille Koch Rasmussen/Heslegårds Robert
  • Nanna Gajhede/Zoom In Firfod
  • Alexandra Sørensen/Camiro Mandø

Juniorlandshold

  • Celine Silfen/Romio Højris
  • Camilla Andersen/Rafaella K
  • Karoline Rohmann/Noosa Melody
  • Caroline Elsner/Alskenz Firfod

Reserver

  • Olivia Lamm/San Dior
  • Viktoria Kuusisto/Donna Fetti
  • Sarah van Deurs/Ronaldo
  • Anne-Mette Lyager/Brandtoftes Sjubell

Children

  • Camilla Sørensen Olesen/Don Sherif 

NM-trup

Ungrytterlandshold

  • Celine Boddum Clausen/San Rabino
  • Nanna Gajhede/Zoom In Firfod
  • Pernille Koch Rasmussen/Heslegårds Robert
  • Rose Marie Henriksen/Donna Silver

Reserver

  • Laura Hviid/Schambuca Sølyst
  • Pernille Piilborg/Hoelgaards Armani

Juniorlandshold

  • Anne-Mette Lyager/Merquery, Brandtoftes Sjubell
  • Malene Rønhoff Gejl/Hesselbjergs Dream Boy
  • Sandra Aagaard Hyrm/Cash
  • Viktoria Kuusisto/Donna Fetti (reserve på Don Johnson)

Reserver

  • Olivia Lamm/San Dior
  • Sofie Nymark Worm/Sarah Bernhard B

4 OL dommere klar til at dømme i Rotterdam

Ingen danskere til start i Rotterdam

Et kig på deltagerlisterne for hhv. CDI3 turen og CDIO5 turen er uden dansk deltagelse i år. Det betyder at Danmark alene har sidste "stop" inden OL via stævnet i Aachen.

Når Rotterdam stævnet er klar om knap 14 dage vil det også være med 4 af de kommende OL dommere, nemlig Eddy de Wolff van Westerrode, Thomas Lang, Peter Holler og Susanne Baarup.

Hollænderne stiller naturligvis i stærkeste opstilling på hjemmebanen inden OL med:

  • Edward Gal og GLOCK´s Undercover
  • Hans Peter Minderhoud med GLOCK´s Johnson TN
  • Diederik van Silfhout med Arlando
  • Adelinde Cornelissen med Parzival

Ligesom også Belgien, Frankrig, Sverige og USA stiller i skarpeste opstillinger. 

Britterne har stadig en 4. m/k som skal findes og de stiller med følgende i Rotterdam:

  • Michael Eilberg - Woodlander Dornroschen
  • Laura Griffith - Rubin al Asad 
  • Gareth Hughes - Classic Briolinca 
  • Laura Tomlinson - Rosalie B

Flot afslutning fra de danske juniorer i Hagen

Kür søndag

De 3 danske kür ekvipager ligner bestemt kommende EM ekvipager.

Camilla Andersen og Rafaella K viser en flot, flydende og fejlfri tur med god sværhedsgrad. Parret  slutter som bedste dansker som nr. 4 med 73.625%.

Celine Silfen og Romio Højris viser også en flot tur, måske med knap så meget naturlig power som den første dag. Der indløber en lille taktfejl i den første frie trav lige efter indridningsparaden. Parret bliver nr. 6, med 72,667%.

Karoline Rohmann og Noosa Melody har stadig masser af power at byde på selvom det er sidstedagen. Super flot form og rigtig god timing hele vejen. Parret kommer lidt ærgerligt fra start hvor Noosa træder tilbage i indridningsparaden, men derfra uden problemer. Parret slutter som nr. 5 med 73,292%

De tyske ekvipager med Semmieke Rothenberger og Dissertation i spidsen ser ud til at blive en umulig opgave at komme forbi, hvis man tænker EM i næste måned i Valencia. 

Men med det flotte stabile kvalitetsniveau som de danske top piger har vist i Hagen, er der bestemt muligheder for "metal" når der skal kæmpes om EM medaljer i Valencia fra 20. til 24. juli.

Danske 5 års og 6 års heste klar til endelig udtagelse 1. og 2. juli

Uddrag fra nyheder på Varmblod.dk i dag

5 års

I holdet af 5-års heste bliver der gensyn med: Zafari Søholm redet af Line Tange Jacobsen - Antobello redet af Maria Anita Andersen - Kamar's Don Noir Hit redet af Morten Petersen - F.A. Hallow redet af Lotte Wiuff Straarup - Kut'N'Move redet af Bettina Laisbo og Bonjour Majlund redet af Silje Bakken.

I klassen for 5-års heste var der tre som ikke mødte: Vinderen af DRF Championatet Rockson, vinderen af Unghestechampionatet Jukebox og placeret som nr. tre i unghestechampionatet Heiine's Danciera alle tre heste har fået mindre skader, som hestene forhåbentlig hurtigt får overstået (Hovbyld, såleknusning) og det er besluttet, at de heste naturligvis kan blive redet for dommerne ved den endelige udtagelse fredag og lørdag den 1. og 2. juli på Vilhelmsborg.

6 års

Blandt de otte heste, som er videre til den endelige udtagelse er UVM vinderen fra sidste år i Verden, Fiontini redet af Severo Jurado Lopez samt UVM finalist Vincent Maranello redet af Thomas Sigtenbjerggaard.

Desuden er følgende heste videre i vilkårlig orden: Kipling redet af Anne Troensegaard - Wilson Stensvang redet af Sanne Henningsen -First Ballerina Macohl redet af Katrine Kraglund - Tørveslettens Fifty-Fifty redet af Thomas Sigtenbjerggaard - Fredensdals Fountain redet af Michael Søgaard - Fürstenblick redet af Jan Christensen.

Sidste års UVM sølvvinder Fiontina redet af Andreas Helgstrand kom ikke til start, hoppen er kommet til skade på løbebåndet og er endnu ikke i fuld træning. 

 

Alexandra Sørensen og Maja Andreasen som nr. 4 og 5 i dagens CDIO Young Rider individuelle tur

Alexandrea rider en flydende og aktiv trav tur med smidige traversader. God afspændt skridt, med god overgang til galop. Fejl i 4´er serien. Begge galop pirouetter bliver lidt store. Flot form og go hele vejen.

Inden startsignalet er givet ser det ud som om det er en lidt spændt Kano. Men da Maja kommer i gang med turen, ser det ud til at hun har situationen under kontrol. Aktiv trav tur, god skridt hvor de sidste par trin af den samlede skridt frem om overgange til galop bliver et par små travtrin, hvor Maja rutineret bare glider med over i galopovergangen. I begge pirouetter mangler mere forberedelse og samling frem mod og i pirouetterne. Changementet efter den 2. pirouette bliver med samlede bagben. Gode serier.

Tyske Jil-Marielle Becks med Damon´s Satelite vinder dagens klasse med 76,491%. Volte til venstre og travesade til venstre mangler lidt mere balance. Masser af positiv power og en flot harmonisk ekvipage.

Se resultatet af klassen her

Individuel konkurrence for juniorerne i Hagen

Hos juniorer var hele 7 danske ekvipager til start. Generelt viser de danske piger rigtig god ridning, men det der gør forskellen på placeringerne i toppen af feltet er timingen og balancen i turen.

Hvis balancen og rytmikken er i top giver det også en flydende og harmonisk tur.

I dag viste Victoria Kuusisto Pedersen sammen med den rutinerede Langkjærgaard´s Donna Fetti et rigtig godt og solidt program, kun med et par enkelte uoverensstemmelser i overgangen til skridt som bliver lidt brat og fremadsøgningen mistes, og i det sidste changement efter traversade hvor Donna Fetti ikke tager hjælpen første gang. Parret slutter som nr. 6 med 70,088%.

Se resultatet af hele klassen her.