Hvis ikke du er på vej til Verden, så kan du alligevel godt følge lidt med fra sidelinien, idet Clipmyhorse livestreamer fra alle dagene.
Se hele kollektionen af hingsten her.
Livestreamingsprogrammet er:
Hvis ikke du er på vej til Verden, så kan du alligevel godt følge lidt med fra sidelinien, idet Clipmyhorse livestreamer fra alle dagene.
Se hele kollektionen af hingsten her.
Livestreamingsprogrammet er:
Med DRF´s nyhed i dag, som slutter med: "Nu starter processen med at finde en ny landstræner, og det er vigtigt for os, at det bliver en grundig og gennemarbejdet proces, der får den tid, det kræver," er der umiddelbart ikke lagt op til nytænkning.
Verden er i konstant forandring ligesom dressuren, og netop derfor er det tid for at kigge fremad og være i tråd med nutidens behov.
Fra H2R synspunkt er hvervet som landsstræner en "uddød race". Når vi kigger os omkring - ikke kun indenfor Danmarks grænser og de ekvipager som hører til i eliten, så består det stort set overalt af små som store top professionelle interne teams - alle sammen med samme mission at blive bedst mulige til deres sport, for dermed at kunne gøre sig gældende for deres respektive nationer når landsholdsdragten kalder.
Interne teams som består af træner, smed, dyrlæge, fysioterapeut, massør, fysisk træner, mental træner osv. - ingenting er overladt til tilfældigheder.
Teknisk træner er det nye
Men hvem skal tage det endegyldige valg? Det har jo altid tidligere ligget i hænderne på landstræneren.
Fremtidens landshold iflg. H2R bør udvælges i samarbejde mellem en chef d´equipe og en teknisk træner. Og det er her det bliver helt nyt. Fremover skal der iflg. H2R nemlig ikke være nogen landstræner, men de to førnævnte personer som i langt større grad følger de max 10 potentielle danske eliteryttere. Og det nye er ikke at invitere til landsholdssamlinger, men derimod at chef d´equipe og den tekniske træner tager på hjemmebesøg til et kig på ekvipagernes daglige træning, og til en snak om og med den daglige træner og rytteren, om hvilke ting der bør arbejdes på. Hvor kan der evt. sættes ind i forhold til seneste resultater. (Besøget kunne være eks. 2 gange om foråret og 2 gange om efteråret).
I bund og grund handler funktionen om at de personer som skal varetage hhv. chef d´equipe rollen og den tekniske træner rolle, er top engagerede og har fingeren 110% på den internationale puls.
Eliterytterne mødes (uden hest men evt. med deres træner) til input / opsummering om hvad der generelt rører sig internationalt. Hvem bør man lytte til, hvor sker der forandringer og hvad er trenden kunne være et eksempel på nogle af emnerne. (eks 2 gange årligt)
Individuel støtte bør være klar til særlige ekvipager
De ekvipager som måske endnu ikke har haft mulighed for at etablere deres fulde team på hjemmefronten, bør i fremtiden have mulighed for at søge løbende økonomisk støtte.
"Bobler" ekvipager inviteres til landsholdssamling, hvor de får mulighed for at vise hvor langt de er. Boblerne udpeges ud fra nationale stævne resultater på både Grand Prix niveau og lille-tur niveau. (eks. 2 gange årligt)
En APP kunne hjælpe tingene på vej
Selve vejen frem mod landsholdsdragten til de store mesterskaber, burde alle ekvipager uden de store problemer kunne bliver en del af. Det handler i første omgang om internationale resultater, hvor man fra DRF´s side allerede når et mesterskab er afsluttet, kunne være klar med nye kriterier for hvordan den enkelte ekvipage kan spille sig på banen. Og jo tættere man kommer på nogle "stop terminer" jo skarpere bliver konkurrencen naturligvis.
Og hvor man skal ride og hvad det tæller i den store sammenhæng, kan jo kategoriseres i hvorvidt der er tale om CDI3-4 eller 5 stævner med dommere med 3-4 eller 5-stjerne status. Egentlig et arbejde som man med lidt snilde kunne udvikle APP til at lave. Så har alle en fair chance for at melde sig ind i kampen.
Der skal selvfølgelig være indarbejdet en faktor til reguleringer, hvis man tidligere har redet mesterskaber, og hvilke mesterskaber. OL tæller jo naturligvis højere end DM. De enkelt pladser til de enkelte stævner fordeles i forhold til placering på "ranglisten".
Og når alt det er nævnt så er der jo stadig brug for at kunne tilgodese individuelle ønsker og krav sammenholdt med erfaring og potentialet for den enkelte ekvipage.
(Kære læser tag nu ikke H2R´s opråb om App´en her for pålydende, men det er bare et lille vink om mulighed for nytænkning, så alle med landsholdsdrømme kan deltage ;-)
Efter 19 år i spidsen for det danske dressurlandshold har tyske Rudolf Zeilinger meddelt Dansk Ride Forbund, at han gerne vil give stafetten videre til en ny landstræner i løbet af 2017. I løbet af Rudolfs mange år som landstræner er niveauet og antallet af udøvere på højeste internationale plan vokset markant med bl.a. EM-, VM- og OL-medaljer til følge. (English version below)
Et markant fingeraftryk på dansk dressur
”Jeg har haft 19 fantastiske år som landstræner for Danmark, og jeg er utrolig glad for at have været en del af udviklingen af dansk dressursport. Det har været et forbilledligt samarbejde med forbundet og trænerteamet, som har resulteret i en stor udvikling i dansk dressursport. Men når vi nu går i gang med en ny 4-årig periode frem mod OL i Tokyo, finder jeg, at tiden er inde, til at en ny træner må tage over og fortsætte udviklingen af dansk dressursport”, siger Rudolf Zeilinger.
Vi har aftalt med Rudolf, at han varetager træningen af vores ryttere frem til en ny landstræner er fundet. Vi forventer, at dette er på plads senest ved DM på Broholm i juni 2017. Ved DM vil vi også benytte lejlighed til at sige ordentligt farvel til Rudolf.
Generalsekretær i Dansk Ride Forbund Jens-Erik Majlund og elitechef Kimi Nielsen har sat stor pris på samarbejdet med Zeilinger og udtaler:
”I løbet af Rudolfs 19 år som landstræner har han formået at gøre os til en af de stærkeste dressurnationer i verden, og vi ser tilbage på samarbejdet med stor tilfredshed.
Fra at vi kun havde en håndfuld internationale Grand Prix-ryttere, da Rudolf startede i 1997, har vi nu en bred gruppe af internationale ryttere, der konkurrerer ved CDI-shows (international dressur) over hele verden. Se bare på alle vigtige CDI-shows i Europa, hvor vi ikke bare oplever dansk dressur på startlisten, men også blandt toppplaceringerne. Gennem sine 19 år som landstræner har Rudolf gjort et fantastisk job ved clinics, konkurrencer og mesterskaber, og vores ryttere og trænere har udviklet sig enormt, og mange af dem er kommet op blandt de bedste i verden.
Rudolf har været garant for høj kvalitet i den professionelle og tekniske korrekte træning af ryttere og heste, hvilket har ført os til store successer – blandt de største kan nævnes Andreas Helgstrands individuelle sølv og bronze ved VM i 2006, samt holdbronze ved EM i 1999 og 2001 samt OL i 2008. Vi er taknemmelige for at have haft så frugtbart et samarbejde gennem 19 år med en af de bedste og mest professionelle trænere i verden.
Nu starter processen med at finde en ny landstræner, og det er vigtigt for os, at det bliver en grundig og gennemarbejdet proces, der får den tid, det kræver. Derfor er vi også meget glade for, at Rudolf har indvilget i at fortsætte med træningen og sparringen frem til, vi har fundet den rette person, der kan lede os frem mod OL Tokyo 2020 og tiden derefter.”
Rudolf Zeilinger resigns as Danish national coach in 2017
After 19 years in front of the Danish dressage team German Rudolf Zeilinger has informed the Danish Equestrian Federation that he would like to pass the relay to a new national coach during 2017. During Rudolf's 19 years as coach, the level and the number of athletes at the highest international level have increased significantly with medals at the European Championships, World Championships and Olympic to follow.
A significant mark on Danish dressage
"I have had 19 fantastic years as national coach of Denmark, and I am extremely happy to have been part of the development of Danish dressage. It has been an exemplary collaboration with the federation and the coaching staff, which has resulted in good performance and a great development in Danish dressage. But here at the entrance to a new four-year period up to the Olympics in Tokyo, I find that the time is right for a new coach to take over and continue the development of Danish dressage sport," says Rudolf
We have agreed with Rudolf that he is responsible for the training of our riders until a new coach is found. We expect that this is in place at the latest by the Danish Championships in June 2017. At this event we will also get the opportunity to say a proper goodbye to Rudolf.
General Secretary of the Danish Equestrian Federation Jens-Erik Majlund and elite manager Kimi Nielsen have appreciated the cooperation with Zeilinger and says:
“During 19 years as National Coach for our Dressage team, Rudolf Zeilinger has lifted Danish Dressage to be among the strongest dressage nations in the world. We have been extremely happy with the cooperation during all these years.
From having just a handful of international Grand Prix riders back in 1997 when Rudolf started, we now have a very big group of riders competing at CDI shows all over the world. At almost every important CDI show in Europe, you will find Danish riders, not just competing but very often among the best-placed riders. During these years, Rudolf has done a fantastic job at clinics, shows and championships, our riders and trainers have developed and a lot of them have grown to be among the very best in the world.
Rudolf have been the guarantee for high quality in the professional and technical correct training of riders and horses, which have led to a lot of great results for our dressage team, among the most important Andreas Helgstrand's silver and bronze medals at WEG in 2006 and the team bronze medals at the Europeans in 1999 and 2001 and at The Olympic Games in 2008. We are very grateful and feel lucky that we succeeded in having one of the best qualified and professional coaches in the world.
To find a new National Coach to replace Rudolf requires time and a thorough process and carefulness. Therefore we are very pleased that Rudolf has agreed to continue with the training and support until we have found the right replacement who can lead us to Tokyo in 2020 and beyond.”
The sensational Spanish partnership of Severo Jesus Jurado Lopez and the 10-year-old gelding Lorenzo were convincing winners of today’s first leg of the FEI World Cup™ Dressage 2016/2017 Western European League at Odense in Denmark. Throwing down a score of 82.060 they pinned Sweden’s seven-time Olympian Tinne Vilhelmson Silfven into runner-up spot with Paridon Magi, while another of the strong Swedish contingent, Rose Mathisen, steered Zuidenwind into third.
“Lorenzo is coming back after his holidays”, explained the 28-year-old Spaniard who made a huge impact when finishing fifth at the Rio 2016 Olympic Games with the horse who only competed in his first international Grand Prix last February. “At the moment he may not be as sharp as he was earlier in the season but he is coming along nicely. He coped very well with the atmosphere and he enjoyed the applause of the crowd!” said the rider who is based in the North of Denmark and works as a trainer at Helgstrand Dressage.
Jurado Lopez said he will continue to chase down qualifying points “because we are hoping to get to the Final”. The FEI World Cup™ Dressage 2016/2017 Final will take place in Omaha, Nebraska (USA) next March and the second leg of the Western European League qualifying series will take place next week, in Lyon, France.
Læs hele FEI pressemeddelelsen her.
Genvalg til Gunilla Nymand Faurby og Simone Lunding-Hoppe i kommentator stolene
I 5 års og 6 års indledende og trøstfinalen, var den danske dommer Gunilla Nymand Faurby ny stemme til kommenteringen efter hver enkelt ridt.
Gunilla er kendt national dommer i det fyske, hvor hun har status som B-dommer, og har gennem de 10 år som JBK har været i Odense, hver eneste gang været skriver i både championatsklasserne og World Cup. En opgave som Gunilla har set frem til, og hvor hun hvert år har fået masser af nyerfaring med hjem.
2016 blev for Gunilla en større mundfuld end beregnet, da hun som hun selv beskriver det fik ca. 30 sekunder til at vende sig til tanken, tænde mikrofonen og tale til publikum.
Fra sidelinien far den en noget forsigtig start med et par bump, men derfra voksede Gunilla flot med opgaven, og blev i trøstfinalerne faktisk ret suveræn, med en flydende og rigtig informativ information om og til hver enkelt ekvipage. Tydeligt at de notater hun havde gjort sig under vejs som skriver, også var det hun brugte til at begrunde de enkelte karakterer.
I en del af World Cup Grand Prix klassen havde Simone Lunding-Hoppe taget plads med Line Hermann Hass. Det var tydeligt at fornemme at Simone havde fingeren flot på den ridemæssige puls, og kunne også supplere med kommentarer om de danske ekvipager.
Det betyder utrolig meget når man lytter med at der er vægt bag ordene, og med "vægt", at man fornemmer at vedkommende dels ved hvad det drejer sig om, men også ved hvor svært det reelt er, både at få til at se nemt ud og samtidig lykkedes uden fejl. Og hvis der opstår fejl, også prøver at fortælle om udfordringerne for bare at komme rundt.
Flot kommentator debut til de to unge damer.
Championatsfinaler 2016 var igen med international topklasse
Det er altid interessant at kigge lidt tilbage på tingene, og fange op på hvad der egentlig var fakta, og ikke mindst hvor der er brug for nytænkning.
Allerede ved offentliggørelsen af dommerne sprang det i øjnene at man fra DRF´s side dels valgte at udskifte den ene af dommerne mellem indledende og trøst finalen for både 5 års og 6 års, og dernæst at nedprioritere en udenlandsk dommer i finalen.
Når de unge heste når frem til finalerne har de allerede været selekteret to gange, både fra kvalifikationen og dernæst fra mellemrunden. Finalen er jo som bekendt ikke bare en enkelt klasse, men et forløb på mindst to klasser, og for en del tre klasser inden vinderne kan udpeges.
Når man har fulgt med alle dagene i alle klasserne, efterlader dette års finaler et stort spørgsmål omkring linien i bedømmelserne. Dag et og dag to var nogenlunde på linie med hinanden, og de ryttere som red 2. kvalifikation var ok med på hvad det var dommerne ville se. Men når man nåede til finalerne var de kvaliteter og bedømmelser man havde set de indledende dage stort set nulstillet, og nu bedømt med helt andre briller og helt anden linie, stort set kun med undtagelse af de to verdensmestre.
Et par af de frustrerende bedømmelser når man ser eksempelvis 4 års hingsten Atterupgaards Botticelli og 6 års hingsten Vincent Maranello - begge nævnt i de respektive nyheder fra finalerne.
Med et kvalitetsmæssigt internationalt felt som de vi har set igen i år, havde det været skønt dels med en gennemgående dommer over alle 3 dage i alle årgangene, og ikke mindst manglede der klart et sæt internationale udenlandske øjne (ikke nødvendigvis en dommer, men kunne ligeså godt være en rytter eller træner) på finalendagen.
Det er altid interessant at se de unge hingste under rytter på førstedagen til deres materialprøve.
Der er helt sikkert mange nysgerrige blikke, der ligesom H2R gerne vil se den 3-årige Revolution fra Helgstrand Dressage til dagens indsyning, i dag redet af beriderelev Søren Wind.
I slutningen af november er 24 unghingste klar til kåringen i Neustadt (Dosse). Endnu er der ikke video af kollektionen som er udtaget til kåringen, men her er et lille snigkig på kollektionens eneste Totilas søn med Special D/Zeoliet mf.
Kåringen og auktion kan følges via livestreaming på Clipmyhorse.
Den kårede fløjhingst fra Trakehner forbundet flytter ind hos Helgstrand Dressage. Til auktionen i går sikrede tyske Udo Wagner sig hingsten på vegne af Andreas Helgstrand.
Hingsten med navnet His Moment er efter Millennium / Le Rouge.
82,06% sejr
Masser af power og kvalitet kombineret med top rytter timing giver sejren i dag.
Severo formår at få tingene til at flyde når det går løs, og ikke mindst være knivskarp på sine signaler, som man ser specielt i serierne uanset om det er de to flotte serier på buet spor eller på lige spor.
Nr. 4 med 76,705% - personlig bedste til Kristy Oatley og Du Soleil
Australske Kristy Oatley har en fantastisk hest i Du Soleil, det har bare ikke altid været så let at komme rundt fejlfrit. Men den her weekend har været særdeles positiv på det punkt, idet Kristy både i Grand Prix klassen i går og küren i dag har kunnet ride turen fejlfrit. Den velgående vallak går med masser af udtryk, power og kvalitet, stadig med lidt usikkerhed i overgangene ud af piaffen. Desværre fungere piaffe pirouetterne ikke så godt, så det giver lidt "slør" i det samlede indtryk.
De 3 danske ekvipager
Mai Tofte Olesen og Rustique leverer flot kür med high lights i piaffe og passage turene, hvor Rustique helt ubesværet og rytmiske laver både overgange og øvelserne uden tøven i meget sikkert rytme. Generelt teknisk flot niveau. Gode pirouetter. Toer serie med lille fejl og etter serie som er i orden, men hvor man godt kunne ønske sig lidt mere smidighed.
Helene Melsen og Aston Martin viser et teknisk godt program med god harmoni. Momentvis lægger Aston hovedet lidt på sned. Selvom halen ikke er i ro, så ser det ikke ud til at være uvilje eller modstand. Gode piaffe og passage ture, flotte satte pirouette og gode serier. Det er tydeligt at det flotteste billede også er når Aston Martin er flot oppe foran Helene.
Hasse Hoffmann og Heslegårds Rismon var på lettere "vildspor" i dagens kür. Det så umiddelbart ud som om ingen af parterne rigtig følte sig hjemme i turen. Selve koreografien blev noget rodet og flere øvelser lykkedes ikke rigtig i dag, eller blev ikke helt koncentreret fuld til dørs.
Se resultatet af klassen her.
Dagene har været lærerige og "mission completed" fortæller Daniel Bachmann om sit stævne med Blue Hors Zepter i Odense. Det er altid spændende at have lovende unge heste med til start, men det er jo ikke altid tingene flasker sig som man har planlagt hjemmefra. Men fra en meget spændt tur i går i arenaen, fik vi en klart bedre tur i dag, hvor der stadig er plads til forbedringer, men tydeligt at mærke at Zepter acceptere omgivelser meget bedre i dag, fortæller en tilfreds Daniel Bachmann. Resultatet og sejren lyder på 73,974%.
Dommeren ringer med klokken i den første frie trav
Det hører til sjældenhederne at dommeren ringer med klokken i den første frie trav, men situationen i dag var heller ikke helt almindelig. Arenaen i Odense er ikke kendt for at være noget nemt sted at ride, og når lyden af en cateringvogn får både hesten på banen til at springe afsted i galop af to omgange og samtidig giver så meget genlyd hos overdommeren, så var det eneste rigtige og helt fair overfor ekvipage at ringe med klokken.
Ekvipagen som var klassens sidste Maria Anita Andersen med Ludowitz, blev selvfølgelig overrasket over lyden af klokken, men ikke uventet gik budskabet om at de måtte gentage deres start rent ind, men Maria havde også overskud til at sige "thank you, thank you" inden hun gentog øvelsen uden fejl. Parret viser en tur med rigtig god kvalitet og uden tekniske fejl, desværre bliver skidtturen med nogle spændinger og det koster ihvertfald en placering en plads længere fremme i feltet. Parret slutter som nr. 3 med 72,079% lige efter gårsdagens vinder Marlies van Baalen med Dion Johnson med 72,605%.
Se resultatet af klassen her.
Klassen var sponseret af Helgstrand Denmark
En top uden de store overraskelser
Lorenzo og Severo kunne i rigtig god stil tage deres World Cup debut Grand Prix sejr foran den svenske trio Tinne Vilhelmson-Silfvén med Paridon Magi, Rose Matthiesen med Zuidenwind og Mads Hendeliowitz med Jimmie Choo Seq.
Der var ingen tvivl om Lorenzo og Severo i spidsen af feltet, også selvom det ikke var en tur i OL form. Ingen tekniske fejl under vejs ind til parrets første galoppirouette som bliver ubalanceret og snurre lidt, hvor Severo nok får sagt "pruuuh" lidt lovlig kraftig, og Lorenzo derfor mener der er overgang til skridt i stedet for halvparade frem mod changementet. Lynhurtigt fanger Severo fejlen og får spunget an i galop og lavet changementet, uden det går ud over kvaliteten på den 2. pirouette.
Rose Matthiesen viser en velbalanceret tur uden tekniske fejl. Super flotte piaffe og passage ture. Mads Hendeliowitz med Jimmie Choo Seq red sig pointmæssigt lidt flot med på "dampen" fra OL med placering som nr. 1 hos dommer ved C hollandske Mariette Sanders-Van Gansewinkel og dommer ved M franske Isabelle Judet.
Danskerne
Bedste danske ekvipage bliver Mai Tofte Olesen med Rustique som viser en flot trav tur med super gode piaffe og passage ture med tilhørende flotte og flydende overgange. Skridten bliver lidt kort. Rigtig god kvalitet i galop pirouetterne, mens begge serier mangler lidt mere smidighed. Parret slutter med en placering som nr. 7 med 69,520%.
Helene Melsen og Aston Martin viser en teknisk god tur, men under vejs opstår der lidt kosmetiske ting som holder pointniveauet stødt på mellem 6,5 og 7,0.
Hasse Hoffmann og Heslegårds Rismon kommer flot fra start. Fokuseret og koncentreret både hest og rytter med god kvalitet i øvelserne. I den frie galop efter toerne er det tydeligt at Rismon får tungen over biddet, da den et øjeblik bliver synlig i venstre side, og hvor man kort igen kan se tungen i zig-zag galoppen. Det giver selvfølgelig nogle ridemæssige begrænsninger for Hasse resten af turen, men som han alligevel får løst optimalt i forhold til situationen.
Carina Nevermann Torup havde fået hænderne fulde med den endnu Grand Prix mæssigt urutinerede Sirikit. Men alligvel får hun løst tingene flot under vejs, og den sorte hoppe viser samtidig med at hun i dag har meget fokus på omgivelserne, at hun også mestre de sværeste øvelser. Et enkelt stop i den første piaffe hvor Sirikit "stivner" da hun har set noget, får Carina alligevel løst og vist piaffen efterfølgende.
Alle ekvipagerne er klar til küren i morgen som starter kl. 14.15.
Se resultatet af Grand Prix klassen her.
Den intense arena var også en stor mundfuld for flere af hestene i dagens lille-tur.
Hollandske Marlies van Baalen med Dior Johnson som træner med Nicole Werner viste en flydende, let og ubesværet tur, eneste lille ting var changementet efter den første pirouette. Parret vinder med 73,184%.
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zepter bliver nr. 2. Flot form og udtryk hele turen. Der indsniger sig en lille taktfejl i den første middel trav, og lidt spændinger på vej ind i den 2. galop pirouette. Gode serier og et generelt harmonisk godt billede. En hest som bliver spændende at følge på den internationale scene.
Desværre fulgte H2R ikke Maria Anita Andersen og Ludowitz, men parret slutter som nr. 3 med 70,579%.
Udenfor placeringerne var bl.a. Carina Cassøe Krüth med Audrey. Ekvipagen viser en kvalitetsmæssig god tur med lidt spændinger under vejs.
Det var første gang Anna Kasprzak og Fürstenstein var til start i international lille-tur. Desværre påvirker omgivelserne også her, da Fürstenstein galoppere ud af indridningsparaden, og Anna først får ham i trav lige inden middeltraven strådt igennem. Det bliver dyrt. Ellers teknisk god tur med særlig god kvalitet i galop pirouetterne.
Selvom Lone Bang Larsen med Bakkely´s Onandt har en del rutine på lille turs niveauet, så "kæmpede" ekvipagen også mod den intense stemning i arenaen i dag, og Lone havde svært ved at holde Onandt fokuseret på opgaven.
Se resultatet af klassen her.
Ekvipagen er blevet godt forvendt med publikums begejstring, og Fiontini lader sig ikke mærke med at publikum spontant klapper inden den sidste midterlinie er færdig.
Masser af smidighed og top timing. Lidt små spændinger under vejs, men ikke noget som kunne true deres suverænitet i toppen af feltet.
Anne Troensegaard og trakehneren Kipling måtte tage til takke med en flot 2. plads. Anne giver ligesom Severo gas hvor der er mulighed, og det er en super gennemarbejdet Kipling som er med hele vejen.
Sanne Henningsen hører ligesom Anne Troensegaard til de rutinerede damer, og det er tydeligt at Sanne og Wilson Stensvang har en plan og den følger de. Umiddelbart kunne man godt ønske sig mere sving og bæring i traven, men Wilson går hele turen i en naturlig lukket form og naturlig balance, og både skridten og galoppen inklusiv changementer er med høj kvalitet og bliver også belønnet af dommerne.
Daniel Bachmann har lidt spændinger hos begge hingstene Blue Hors Zee Me Blue og Blue Hors First Choice i dag, men uden tekniske fejl. Sidstnævnte First Choice ligner en super spændende hest for fremtiden.
Med nye dommere i dagens finaler var det naturligvis også nye øjne og anden bedømmelse end de foregående indledende konkurrencer, så selvom Thomas Sigtenbjerggaard og hingsten Vincent Maranello leverede deres bedste tur over dagene faldt det ikke helt i dommernes smag.
Med 9 startende ekvipager, hvoraf 7 var fra Helgstrand Dressage var magtdemonstationen åbenlys.
Betina Jæger Jensen tager flot både 2. og 3. pladsen. Quantum Touch e. Quaterback/Royal Dance bevæger sig elegant med høj kvalitet hele turen og giver et billede af top kvalitet når det er allerbedst. Hoppen Flora e. Floriscount/Hohenstein går en overbevisende tur med super balance og power. Formen er god, men kunne godt ønskes lidt flottere rund fra naturen.
Nr. 4 Andreas Helgstrand rider vallakken Glenn S&S e. Ampere/San Brentano. En hest som passer Andreas super godt og som giver et flot power billede.
Nr. 5 - ikke team Helgstrand Dressage ekvipage, Carina Cassøe Krüth og Heiline´s Danciera kommer til finalen med en 2. plads fra trøstfinalen. Selvom Danciera er tydeligt faldet bedre til over dagene, så skjuler der sig stadig lidt høj spænding i den spændstige og særdeles smukke og velgående Fürstenball datter, som ikke helt lader Carina ride gearene fuldt ud selvom vi er kommet frem til 3. konkurrencedag i træk - det tegner godt for fremtiden.
Nr. 8 - ikke team Helgstrand Dressage ekvipage, Morten Kappel med Kamar´s Don Noir Hit e. Romantic / De Noir er blevet væsentlig forbedret i formen siden UVM, men viste dog deres bedste tur i den indledende konkurrence, hvorfor formen var rimelig lukket. Dommerne mente i dag at traven var til 8,8 og dermed på samme niveau som Danciera og Grand Galaxy Win.
Desværre blev det til afbud fra Michael Søgaards Jukebox da han havde pådraget sig en åben sårskade i boksen natten til fredag, og blev i stedet kørt til Højgaard Hestehospital til nærmere undersøgelse.
Endnu en sejr - men ikke en helt almindelig sejr
Fantastiske point til en fantastisk ekvipage. Nyd den nykårede championatsvinder for 5 års heste herunder, og bemærk alle de steder hvor der rent faktisk sniger sig noget helt særligt ind.
Den store hoppe bevæger sig ikke kun fantastisk i alle 3 gangarter, men medbringer også evnen til at kunne korte og længe sine skridt alt efter rytterens signaler. Måden som hun med power kan gå ad midten, korte ind og lave parade. Her fra et trin frem og så er en store trav klar igen. Det samme sker i overgangen til skridten - ikke noget med at balancepunktet er på forbenene. Galopøgning ad langsiden - let og ubesværet fra stor galop til lille galop uden at der sker forringelse af galopspringene. Bæring i kontra buer og smidig ubesværet overgang fra galop til skridt og anspring igen.
Den tidligere rytter Beatrice Buchwald glæder sig helt fantastisk over Anna´s succes med Vicky, og fortæller at hun fra første stævnestart med den fantastiske hoppe aldrig er blevet slået.
Jan Møller Christensen og de 3 finale heste
Man kan vel næsten sige at posen blev rystet i dagens 4 års finale, selvom man allerede inden dagens start jo havde kunnet konstatere at toppen af feltet var åbent.
Jan Møller Christensen viser DV hingsten Hesselhøj Donkey Boy i en optimal tur i dag, og som den ene af dommerne Bjarne Nielsen, som kommentere ridtene, også beskriver det til pointgivningen, så rokkede han ikke med et øre forkert hvilket udløste et 10-tal for rideligheden. Dommerne beskriver traven som takt fast med bliver til vid bag i øgninger. Galoppen beskrives som op ad bakke med bedst galop på venstre volte. For skidten giver dommerne Donkey Boy et 10-tal. Et 10-tal som udløser rigtig mange forskellige meninger.
H2R´s mening er: Jan fremviser Donkey Boy på to forskellige måder, dels skidten for en lang anstillet tøjle og derefter for en mere anstillet tøjle og i begge tilfælde går Donkey Boy en både klokkeklar og taktfast skridt med stor overtrædning, og dermed et velfortjent 10-tal.
Hvorvidt skridtens kvalitet bliver dårligere eller ej når Donkey Boy på et tidspunkt i fremtiden bliver bedt om at gå en samlet skridt, synes at være uinteressant lige nu, da han på det tidspunkt forhåbentlig både muskulært og uddannelsesmæssigt også er på det højere niveau, hvor der kræves samlet skridt.
Der tales ofte om "praktisk" skridt. Og hvis det er med Grand Prix for øje, så var der flere af de unge heste i dag, som kunne have været i den kategori som man betegner som "praktisk" skridt, men flere af de heste med den "praktiske" skridt blev beskrevet som knap smidige nok.
Som nr. 2 er Jan igen, denne gang med hingsten Romeo. Her siger dommerne bl.a. at Romeo viser en energisk trav og taktfast galop som mangler lidt op ad bakke.
Som nr. 4 er det også Jan med Okslunds Zackadon. En af de heste i feltet med et klart stort potentiale for fremtiden. Bevæger sig let af jorden i traven, lidt hektisk i øgningerne, super flot op ad bakken galop i dejlig balance og med rolig afvikling af hvert galop spring. God "praktisk" skridt, som her giver 8,0, og som i dag bliver lidt på tæerne.
Dagens nr. 3 er Daniel Bachmann med Sarcander som jo kommer til finalen via en 2. plads i gårsdagens trøstfinale. Let travende i god form, galoppen mangler mere bæring og afvikles lidt for hurtigt i jorden (men som ikke bemærkes af dommerne, som giver 8,7 for galoppen, men hvorimod der bliver sagt at skridten er god men den bliver indimellem lidt for langsom bagi), hvor man netop fornemmer at Sarcander bevæger sig aktivt og smidig med god overtrædning generelt i skridten.
Fremtidsheste
Lidt længere nede i feltet finder man vallakken Herosch e. Ampere / Jazz med Erik Guardia Martinez i sadlen. En hest som bevæger sig let og energisk i en god naturlig form, og med 3 kvalitetsgangarter, hvor man tydeligt fornemmer muligheden for at regulere gearene allerede nu.
Højgaardens Santos e. San Amour / Friendship med Kenneth Damgaard i sadlen giver igen i dag dagens bedste billede i traven. Der skal ikke så meget fantasi til at forestille sig fornemmelsen af at blive at taget med i balance i traven på sådan en 4 års hest. Ikke helt forståeligt med blot 8,5! Galoppen mangler endnu styrke og skridten er "praktisk" god. En hest som medbringer stor udstråling, ridbarhed og kvalitet.
Hopper kommer til at dominere 5 års finale og 6 års finalen
Efter at have fulgt skarpt med de seneste to dage, venter nu den store finaledag i morgen med i alt 36 kvalificerede ekvipager.
I modsætning til tidligere år har højkvaliteten af de enkelte årgange rykket sig. Normalt plejer 4 års feltet at være stærkest, mens 5 års og 6 års plejer at være noget svagere - det forhold er omvendt i år.
Et stærkt 4 års hold uden nogen umiddelbar åbenlys vinder favorit, da toppen er meget bred. Derimod er det de unge pigers championatsmesterskaber når vi når frem til 5 års holdet, hvor Victoria´s Secret med Anna Kasprzak i sadlen er uopnåelige for konkurrenterne. Ligesom Fiontini og Severo Jurado Lopez helt sikkert heller ikke vil afgive tærræn blandt de 6 års heste.
Det er en helt enestående situation for et dansk championat med så høj kvalitet, og det har også mere end blot Danmarks bevågenhed, når finalerne bliver skudt i gang fra kl. 14.15 i morgen startende med 4 års finalen. Kl. 16.00 med 5 års finalen og kl. 18.00 med 6 års finalen.
Husk hvis du ikke sidder i arenaen i Odense, har du mulighed for at købe dig adgang for 89 kr. til super god livestreamingskvalitet via Zibrasport.tv.
Link til startlister findes via kalendermenuen.
Torsdag aften stod det klart, at Guangdong-provinsens professionelle dressurryttere blev de store vindere i det kinesiske mesterskab i dressur 2016. I onsdagens og torsdagens individuelle konkurrencer blev det til både guld, sølv og bronze til Guangdong-holdets 2 bedste ryttere. Tirsdag vandt de guld for hold i Prix St. George og onsdag og torsdag blev der redet Intermidiere I og Intermidiere I Kür. Dermed har Birgitte Byrialsens hold for alvor sat sig på det kinesiske mesterskab.
I Kina kan hver rytter stadig ride 2 heste alle dage, og det kom os til gode, idet vores bedste rytter, Huang Zhuoqin, netop red to heste alle dage, hvorved han vandt både guld og sølv i det individuelle mesterskab.
"Vi er selvfølgelig meget glade for disse sejre, som ruster os godt til det prestigefyldte National Games i 2017 og det internationale Asian Games året efter. Dressursporten er i udvikling i Kina i disse år. Ligesom i Europa er kineserne afhængige af sponsorer, og de er ved at indfinde sig, klar til at investere i de helt nødvendige kvalitetsheste. Desuden er der sket en positiv udvikling på dommerfronten. Hvor konkurrencerne tidligere har været domineret af kinesiske dommere, så er der nu et flertal af udenlandske dommere i konkurrencerne. Det har hævet niveauet for vurderingerne og det har været til vores fordel, fordi vi reelt har redet bedre end de andre hold.
Desuden har vi fornyligt købt nye heste, fået en ny rytter, Hu Zikang, på holdet og ændret vores strategi. Det har virket. Hvis vi kan holde niveauet, vil det kinesiske landshold komme til at bestå væsentligst af vores ryttere, og det bliver med dem vi skal konkurrere ved Asian Games," fortæller holdets cheftræner Birgitte Byrialsen.
Prix St. George og Intermediaire I er de højeste klasser der rides i Kina, og ligeledes ved Asian Games.
Photo credit: privat foto Birgitte Byrialsen
©Horse2rider.com • horse2rider.com@gmail.com